Hvordan fungerer det menneskelige sind?

Hvordan fungerer det menneskelige sind? Hvem styrer, hvad vi tænker? Er sindet det samme som hjernen? Vi giver dig alle oplysningerne.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 10 januar, 2024

Et af de største mysterier, som filosofi, psykologi og neurovidenskab forsøger at løse, er, hvordan det menneskelige sind fungerer. Filosoffen John Locke sagde engang, at et spædbarns sind er som en blank tavle. Sigmund Freud sammenlignede den med en usynlig mekanisme af hydrauliske og elektromagnetiske systemer.

I dag fortæller kognitive psykologer som Steven Pinker os, at sindet er en neural computer. Denne idé gør det muligt for os at adskille det fra hjernen og se det som en enhed, der får information til at flyde og dermed definerer den person, du er. Vi kan sige, at det er den “energi”, vi får fra selve hjernen, kroppen og miljøet for at kunne drage konklusioner og overleve.

Vi taler om et emne, der er lige så interessant, som det er komplekst, og som er værd at dykke ned i. I denne artikel finder du alle de oplysninger, du har brug for om emnet.

Sindet og hjernen er ikke det samme

Sindet er den enhed, der udfører alle vores psykologiske processer. I det strømmer komplekse og vidunderlige motiverende, følelsesmæssige, adfærdsmæssige og perceptuelle systemer, for at nævne nogle få, som er nødvendige for, at vi kan handle, lære og forstå det, der omgiver os.

Nu er det vigtigt at præcisere, at sindet og hjernen ikke er den samme enhed. Men den første ville ikke kunne eksistere uden den anden.

Sindet opstår i det øjeblik, en hjerne når et tilstrækkeligt biologisk niveau. Som et værk offentliggjort i Perspectives on Psychological Science forklarer, har selve psykologiens fremtid brug for denne vision, hvor sindet og hjernen forstås som forbundne, men hvor sindet udfører sine egne funktioner. Hvad er de subtile forskelle?

• Sindet er en abstrakt enhed, der involverer bevidsthed og et uendeligt antal kognitive processer.
• Hjernen er dens biologiske støtte, det område af centralnervesystemet, som er resultatet af vores evolution.
• Sindet er ikke et fysisk og konkret sted, men manifesterer sig gennem neurologiske netværk og udvikler sig gennem vores erfaringer og interrelation med den kontekst, der omgiver os.
• Hjernen kan udvikle sygdomme og blive udsat for traumer, men forstyrrelser i sindet kan ikke observeres. Det er derfor, vi kalder dem “psykiske lidelser”, og psykologien er det felt, der beskæftiger sig med disse tilstande.
• Sindet modificerer hjernen. Det, vi tænker og føler, kan ændre hjernens anatomi og forbindelser. Psykoterapi er i sig selv et eksempel på dette. Som det fremgår af en artikel i Indian Journal of Psychiatry har terapeutiske processer evnen til at ændre vores neurologiske univers, og det er almindeligt, når man håndterer traumer.

Dit bevidste sind og dit ubevidste sind: To måder at fungere på

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan det menneskelige sind fungerer, vil det interessere dig at vide, at det grundlæggende gør det på to måder: Bevidst og ubevidst. Og det er det ubevidste sind, der er det mest fascinerende, da meget af det, du gør hver dag, automatisk udføres af det.

Journal of the Association for Psychological Science påpeger, at dette kan overraske dig en smule, da vi stadig har nogle fordomme om denne psykologiske konstruktion. Når man tænker på udtrykket “ubevidst”, kommer man næsten øjeblikkeligt til at tænke på Sigmund Freuds teorier.

Sandheden er, at dette mentale lag samler alle de automatiske opgaver, som vi udfører ofte, og som ikke kræver aktiv og bevidst informationsbehandling. Neuroscience of Consciousness nævner, at vi endda inkorporerer meget simpel læring takket være denne mekanisme. Følgende er forskellen mellem dit bevidste og ubevidste sind:

Det bevidste sinds funktioner:

• Selvbevidsthed.
• Arbejdshukommelse.
• Impulskontrol.
• Beslutningstagning.
• Følelsesmæssig selvkontrol.
• Forestillingsevne og kreativitet.
• Løsning af problemer.
• Logisk ræsonnement og refleksion.

Det ubevidste sinds funktioner

• Intuition.
• Lagring af minder.
• Visse former for indlæring, f.eks. den, der er baseret på associationer af stimuli.
• Automatisk behandling af information, såsom ansigts- og mønstergenkendelse samt modtagne stimuli.
• Bearbejdning af vaner og motoriske færdigheder. Et eksempel på dette er at lære at skrive eller cykle. Når vi har øvet os nok, udføres disse aktiviteter automatisk og ubevidst.

Teorier om, hvordan det menneskelige sind fungerer

Videnskaben ved stadig ikke præcis, hvordan det menneskelige sind fungerer. Vi fortsætter med at debattere dette spørgsmål med en stor mangfoldighed af tilgange og perspektiver, og eksperter formår ikke at nå frem til en klar og stringent konsensus. For eksempel kan vi huske, hvad der skete med bogen How the Mind Works af Stephen Pinker.

Denne eksperimentalpsykologs, en kognitiv forskers, teser vakte opsigt hos mange professionelle kolleger. Der er ikke enighed om, hvad sindet er, eller hvordan det fungerer. For at få en mere eller mindre generel idé om emnet, tager vi derfor et kig på de forskellige teorier, der omgiver det.

Computerteorien

Computermodellen af sindet startede med Noam Chomskys teori og hans generative grammatik. Ifølge denne berømte lingvist er der medfødte regler, der forklarer, hvor let vi alle lærer sprog fra en ung alder. Disse regler starter fra vores naturlige og automatiske evne til at genkende symboler.

I denne dimension ses sindet ikke som en computer, men som et system, der manipulerer komplekse symboler. Faktisk kan det sammenlignes med den maskine, som Alan Turing byggede i sin tid.

• En beregning er et sæt regler, der artikulerer og behandler hver stimulus, vi modtager, og giver den mening.
• I denne model svarer den måde, det menneskelige sind fungerer på, til en enhed, der konstant skaber symboler. Takket være dem forstår vi verden og bevæger os gennem den.

Informationsbehandlingsteorien og hvordan sindet fungerer

Informationsbehandlingsteorien beskriver det menneskelige sind som en computer, hvor al information registreres, kodes og lagres. Bøger som Human Information Processing (1972) af Peter H. Lindsay og Donald A. Norman lagde grunden til den kognitive psykologi ved at se mennesket som et væsen, der grundlæggende er begrænset til at bearbejde information.

• Ifølge denne teori er sindet softwaren, og hjernen er hardwaren.
• Ifølge dette perspektiv ligger den mest afgørende fase mellem det øjeblik, hvor vi modtager en stimulus, og det øjeblik, hvor vi udsender en respons. Den måde, hvorpå vi bearbejder og håndterer hver enkelt information, fornemmelse eller oplevelse, er afgørende.

Den modulære teori om det menneskelige sind

Endnu en hypotese om, hvordan det menneskelige sind fungerer, er den, som Steven Pinker fremlagde i sin bog, og som har en lang tradition inden for psykologien. Ifølge den modulære teori er sindet organiseret i moduler, i forskellige specialiserede strukturer.

Denne model trækker på evolutionspsykologi og siger, at sindet, ligesom vores krop, er resultatet af evolution. Over tid integrerer vi nye samlinger af mentale domæner og evner for bedre at kunne tilpasse os miljøet.

Vi ved meget om det menneskelige sind, men der er stadig mere at udforske

Selvom videnskabelig forskning har kastet lys over mange af hjernens og sindets mysterier, er der stadig flere spørgsmål end svar. Det mentale univers mangler stof. Det er ikke et netværk af neuroner inde i et kraniehulrum. Det er en dimension, der er formløs, men alligevel så kraftfuld, at den definerer, hvem vi er, og hvordan vi bearbejder virkeligheden.

Det er meget muligt, at flere data vil blive afklaret i de kommende år, og at ekspertfællesskabet vil finde større harmoni og give os mere præcise forklaringer.