Hvis ord kvæler dig, så lad dem komme ud

16 november, 2017

Selv ikke den mest stille person i verden kan bære rundt på alle deres følelser i stilhed, eftersom vi alle må afreagere fra tid til anden og udtrykke det, der er ved at kvæle os indeni. Faktisk vil der være tidspunkter, hvor du sikkert ved, at ord kvæler dig og sårer dig indvendigt. Men du ved bare ikke, hvordan du kan udtrykke, hvad du føler. Det er, som om du er blevet kvalt, og dit hjerte ikke vil lade dig ånde.

Det kan måske endda få dig til at tro, at der ikke er nogle ord præcise nok til at give et korrekt billede af, hvad der virkelig sker med dig. Dette er helt normalt. Vi må bare forsøge at lære, hvordan man ånder dybt ind. Vi har alle været igennem en situation som denne på et tidspunkt. Men jeg kan fortælle dig med sikkerhed, at det ikke vil være sådan forevigt. Tro det eller ej, men din bobbel af smerte vil brydes. Du vil finde en måde at slippe af med smerten på og få det bedre.

Ord kvæler dig og gør dig syg, hvis de ikke bliver udtrykt

Der er så mange følelser, vi kan føle indeni. Uanset om de er positive eller negative, må de eksternaliseres, så vi kan håndtere dem korrekt. Ellers forbliver de indeni dig. Det er på den måde, ord kvæler, genererer dig og frarøver dig din energi.

“Ophob ikke en samling af stilhed, råb højt fra tid til anden.”
-Anonym-

Kvinde i æg, der er knækket

Vores kroppe og sind har brug for, at vi udtrykker den information, som de samler. Hvis vi ikke gør det, kan vi blive syge. For eksempel er aleksitymi en lidelse, der opstår, når vi skubber til grænserne for den manglende evne til at manifestere vores følelser.

Hvis du føler dig totalt overvældet og ikke ved, hvordan du skal fortsætte, er det måske på tide at lade dine ord tale for dig eller endda søge hjælp – ikke for at fortælle dig, hvad du bør gøre, men snarere søge den form for forståelse, som vi alle behøver.

Løb efter de ord, der forsøger at slippe væk

Det er mærkeligt, at du ikke kan sige noget, når du virkelig har trang til det, for ordene har det med at flygte! Men hvis du forsøger at finde styrke til at løbe efter dem, vil du ende med at fange dem.

“Hvert suk er som en tår af livet, hvor du slipper dig selv løs.”
Juan Rulfo

Det er muligt, at du kun formår at stamme, lige når du er ved at tale. Dine sætninger er forgæves, og din mund føles tør. Eller måske istedet for at tale forsøger du at skrive dine tanker ned, men de lader bare ikke til at finde sammen. Og du ender med at være forbavset over, hvad du kan se på papiret.

Men hvis ord kvæler dig, skal de komme ud. For det er gavnligt for dig at lytte til dem og acceptere dem. Medmindre du udtrykker dem, vil du ikke kunne omfavne dem og heller ikke vide, hvordan du anvender dem i dit liv.

Pige på mark

Nogle værktøjer til, hvordan man afreagerer

At afreagere er en af de mest komplicerede processer, vi må gennemgå som mennesker. For vi må udsætte os selv for alt det, vi lider under, for virkelig at kunne se, hvad der påvirker os.

Men der findes nogle teknikker, der kan hjælpe med følelsesmæssig afreagering og hjælpe dig med at finde indre fred:

  • Vær din egen terapeut. Hvis du mener, du har god kapacitet for den objektivitet, som du skal bruge for at kunne analysere dig selv, er det sandsynligt, at det at analysere fordele og ulemper ved, hvad der sker, kan være en beroligende øvelse for dig.
  • At græde: jeg siger altid, at det er gavnligt at græde. Men jeg tror, det er nødvendigt at forstå, at det kun er brugbart, når vi er bevidste omkring, at det beroliger os. Giv dig selv en chance for at græde, indtil du ikke kan græde mere, hvis du har brug for det. Men efter det, så forsøg at drage konklusioner udfra det.
Grædende øjne

  • Få fred og ro: den bedste tilgang til problemer er i en atmosfære af fred og ro. Hvis du har det skidt, så gør noget, der beroliger dig, såsom at lytte til musik, og led så efter de ord, du har brug for at sige.
  • Omgiv dig selv med mennesker, der elsker dig. Det er åbenlyst, at det er vigtigt at finde nogen, der roser dig for dine successer, som samtidig har empati for dine fejltagelser, frygt eller ubeslutsomhed. Jeg er sikker på, at der er nogen ved din side, som er villig til ikke at dømme dig, som du er fri til at tale med og blive hørt.

“Jeg tror, du er en af de mennesker, der ved, hvordan man skal lytte med sine ører, øjne og hjerte på samme tid”
-Kate Morton-