Hvilke funktioner har hypotalamus?

Opdag de mange funktioner af hypotalamus i denne artikel!
Hvilke funktioner har hypotalamus?
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hypotalamus er et område i hjernen, der har mange funktioner på trods af dens lille størrelse. Den spiller en vigtig rolle i produktionen af hormoner. Ydermere hjælper den med at stimulere mange vigtige processer.

Når hypotalamus ikke virker korrekt, kan det derfor forårsage organiske problemer, der kan føre til mange sygdomme. På den anden side, selvom hypotalamussygdomme er sjældne, er det afgørende at holde dette område i hjernen sundt, så du kan reducere risikoen.

Ordet hypotalamus stammer fra det græske ord: υποθάλαμος, der betyder “under kammeret”. Hypotalamus er et lille område i hjernen, der er lokaliseret under talamus og over hypofysekirtlen. Selvom den er lille i størrelsen, har den en indflydelse på både det endokrine system og nervesystemet. 

Funktioner af hypotalamus

Homøostase referer til en tilstand af kropslig balance. Kroppen forsøger altid at opnå eller forbedre denne balance. Derfor er det primære job for hypotalamusen at regulere forskellige processer for at opnå dette.

For at gøre dette fungerer hypotalamus som forbindelsen mellem det endokrine system og nervesystemet. Faktisk er den involveret i mange essentielle, kropslige funktioner, såsom at regulere kropstemperaturen, tørst og appetit.

Den spiller også en rolle i reguleringen af følelser, søvncyklussen, fødsel, blodtryk og hjertefrekvensen. Ydermere har den endda en indflydelse på produktionen af mavesyre og balancen i de kropslige væsker.

Ydermere antager eksperter, at de substanser, der antænder vrede, tristhed, følelsen af at blive forelsket og seksuel tilfredsstillelse, bliver produceret i hypotalamus.

Animation af hjerne

Hormoner fra hypotalamus

For at opretholde denne balance, er hypotalamus i høj grad ansvarlig for funktionen hos det endokrine system. Ydermere har den også et tæt forhold med hypofysekirtlen, der producerer andre vigtige hormoner.

Når det er sagt, arbejder hypotalamus og hypofysekirtlen sammen for at kontrollere hele det endokrine system inklusiv de kirtler, der producerer forskellige typer af hormoner, såsom binyrerne, nyrerne og skjoldbruskkirtlen.

Her er nogle af de hormoner, der bliver frigivet fra hypotalamus:

  • Vanddrivende hormon. Det øger mængden af vand, som nyrerne absorberer fra blodet.
  • Kortikotropin-frigivende hormoner. Disse hormoner hjælper med at regulere metabolismen og immunresponsen.
  • Gonadotropin-frigivende hormoner. De fortæller hypofysekirtlen, hvornår den skal frigive hormoner for at opretholde kønsorganernes funktion.
  • Oxytocin. Dette hormon spiller en rolle i mange processer, inklusiv frigivelsen af modermælk, kropstemperaturen og mødres søvncyklus.
  • Hormoner, der kontrollerer prolaktin, der fortæller hypofysekirtlen, hvornår den skal starte eller stoppe produktionen af modermælk hos ammende mødre.
  • Thyrotropin-frigivende hormon. Det aktiverer skjoldbruskkirtlen, frigiver hormoner, der regulerer metabolismen, energiniveauer og vækst.
  • Væksthormoner, der fortæller hypofysekirtlen, hvornår den skal øge eller reducere mængden af andre hormoner.

Funktioner og sygdomme

Hypotalamussygdomme er sygdomme, der forhindrer hypotalamus i at fungere korrekt. De er meget svære at diagnosticere.

Hypotalamus spiller også en rolle i at fortælle hypofysekirtlen, hvornår den skal frigive hormoner til resten af det endokrine system. De fleste læger finder det svært at diagnosticere hvilken kirtel, der ikke virker korrekt. Det er derfor, disse sygdomme ofte kaldes hypotalamus-hypofyse-sygdomme. 

I disse tilfælde er der nogle tests, der kan vurdere funktionen af det endokrine system, som kan give ledetråde i henhold til at identificere roden til sygdommen.

De mest almindelige årsager til hypotalamussygdomme er hovedskader, hvor hypotalamus er blevet påvirket. Operationer, stråling og tumorer kan også påvirke hypotalamus. I nogle tilfælde kan hypotalamussygdomme muligvis også være forårsaget af genetiske faktorer.

Hånd, der holder hjerne

Andre mulige årsager til hypotalamussygdomme:

Hvordan du kan passe på hypotalamus

Da hypotalamus spiller så afgørende en rolle, er det ekstremt vigtigt at passe på den og holde den sund. Selvom det er umuligt at stoppe genetisk prædisposition, er der nogle kostmæssige trin, du kan tage, for at hjælpe den med at fungere bedre.

Hypotalamusen kontrollerer appetitten. Faktisk har de fødevarer, vi indtager, en kæmpe indflydelse på den. Studier har vist, at diæter med et stort indhold af mættet fedt, kan ændre den del af hypotalamus, der regulerer sult og energiforbrug.

Eksperter har også fundet ud af, at diæter, der har et højt indhold af mættet fedt, har en inflammatorisk effekt på kroppen. Det kan påvirke immunsystemet, øge risikoen for ,at det vender sig mod kroppens celler, øge tarminflammation og ændre kroppens naturlige funktioner.

Diæter, der har et stort indhold af polyumættet fedt, såsom omega-3 fedtsyrer, kan hjælpe med at vende eller svække denne inflammation. Disse fedtstoffer er et sikkert alternativ til andre typer af olie og fedtstoffer. Blandt fødevarer, der har et højt indhold af omega-3, har vi fisk, nødder, hørfrø og grønne grøntsager.

For at øge hypotalamus’ sundhed og forbedre hjernens funktioner, skal vi desuden indtage frugter og grøntsager, der har et højt indhold af vitaminer, særligt vitamin C og B.

Afslutningsvis skal vi bemærke, at hypotalamus er en af de vigtigste dele af kroppen. Vi bemærker dog sjældent dens eksistens, før der begynder at være problemer med dens funktion. Vi kan hjælpe den med at fungere korrekt, hvis vi er forsigtige med, hvad vi spiser. På den måde kan vi reducere risikoen for mange sygdomme.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Saper, C. B., & Lowell, B. B. (2014). The hypothalamus. Current Biology24(23), R1111-R1116.
  • De Wardener, H. E. (2001). The hypothalamus and hypertension. Physiological reviews81(4), 1599-1658.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.