Hvad er hukommelsestab på grund af stress?

Hukommelsestab på grund af stress kan virkelig påvirke dit liv. Hvis du ikke tager dig af roden til problemerne, så vil stressen blive værre og værre.
Hvad er hukommelsestab på grund af stress?
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Valeria Sabater

Sidste ændring: 05 juni, 2024

Oplevelsen af hukommelsestab på grund af stress er mere almindeligt, end man skulle tro. Det fører ofte en masse bekymringer og angst med sig. Du glemmer aftaler, samtaler, navne, ting på indkøbslisten. Det bliver svært for dig at modtage information eller genkalde minder.

Folk siger, at hukommelsen er en skat, du skal passe særligt på. Men du har garanteret oplevet, at hukommelsen svigtede på tidspunkter, hvor du havde allermest brug for den. Og så bliver man skræmt: er dette de første tegn på demens?

“Hvil et øjeblik. En mark, som har fået hvile, giver smukke afgrøder.”

-Ovidio-

Tag ikke sorgerne på forskud. Før du begynder at bekymre dig om hjernens nedbrydelse, så er det vigtigt, at du husker på dette. 80% af vores små daglige hukommelsesfejl er faktisk forårsaget af stress.

Men du må heller ikke tillade dig et lettelsens suk. Selvom der ikke er tale om tidlig udviklet demens, så bør du stadig tænke over kronisk stress og angstudvikling. Begge dele vil ændre måden, din hjerne fungerer på. Hjernen er meget sårbar overfor din livsstil. Det gør sig særligt gældende i forhold til, hvordan du håndterer hverdagens bekymringer.

ansigt lavet af blade

Hukommelsestab på grund af stress: Hvorfor sker det?

Det sker for os alle sammen: Vi tager fra arbejdet og kommer hjem og er på “autopilot”. Når du åbner hoveddøren, hiver du dig i håret af vrede og frustration. Hvordan kunne du glemme at hente børnene fra træning? Du løber ned til bilen blot for at opdage, at du har glemt nøglerne.

Det føles, som om denne udmattende stress- og angstcyklus ingen ende vil tage. Surrealistiske situationer som disse er ganske almindelige, ligesom følelsen af at miste kontrollen over hele sit liv er det. Få ting kan ryste en, som når man glemmer vigtige ting i sit hverdagsliv.

Hvis du spørger dig selv, hvad der virkelig står bag hukommelsestab på grund af stress, så vil vi pege på en gammel kending: hormonet kortisolDin krop frigiver glukokortikoider fra binyrerne som en reaktion på stress.

Men at dit kortisolniveau stiger en smule i en kort periode er ikke et stort problem. Rent faktisk, så kan en lille stigning i kortisolniveauet på det rette tidspunkt forbedre skabelsen af nye minder.

Bekymringen bør indtræffe, når din krop vedholdende frigiver glukokotrokoider over flere uger eller måneder. Det er på dette tidspunkt, at du vil opleve problemer med at huske information og genkalde minder.

Lad os tage et kig på, hvordan det påvirker din hjerne.

Lysende hjerne illustrerer hukommelsestab på grund af stress

Kortisols påvirkning af din hjerne

  • For meget kortisol i hjernen er faktisk giftigt.
  • Din hippocampus, som er forbundet til din hukommelse og dine følelser, bliver mindre.
  • Hukommelsestab på grund af stress forårsages også af, at kortisol gør blodgennemstrømningen i hjernen vanskeligere. Det gør, at hjernen modtager færre næringsstoffer og mindre ilt, hvilket kan forøge risikoen for blodpropper, slagtilfælde osv. Det er alvorligt!
  • Hvis der over længere tid bliver udskilt kortisol, vil du opleve yderligere en effekt: din krop frigiver færre endorfiner. Dette medfører mere ubehag og en markant manglende evne til at nyde ting, som du tidligere fandt glæde ved: sport, latter, at tilbringe tid sammen med dem, du holder af, mad…
  • Sidst men ikke mindst, så påvirker kortisol også din søvncyklus. Du vil opleve perioder med søvnløse nætter.

Hvad kan vi gøre for at reducere hukommelsestab på grund af stress?

Hvis du har oplevet unormalt hukommelsestab indenfor de sidste par uger eller måneder, er det bedste, du kan gøre, at tale med din læge. Nogle gange er denne type problemer blot forårsaget af ringe kostvaner (mangel på D-vitamin eller B-12vitamin). Der findes også lidelser såsom hyperthyreose, der kan ændre dine kognitive evner. Så hvis du ønsker at lægge en dæmper på dine bekymringer, vil en samtale med en sundhedsfaglig person være det bedste.

ansigt af person blandt andre

Så snart du har fået udelukket medicinske problemer, kan du begynde at fokusere på stresshåndtering.

Teknikker til stresshåndtering

  • Identificer dine stresssymptomer: Bemærk, hvordan din krop reagerer: muskelanspændthed, stivhed i nakken, skuldrene eller kæben, hjertebanken…
  • Du kan ikke ikke håndtere stress blot ved at undgå de ting, der forstyrrer din fred og ro. Du håndterer det bedst ved at konfrontere disse ting. Du må prioritere, træffe beslutninger og tage kontrollen over dit eget liv.
  • Brug åndedrætsteknikker.
  • Genovervej dit liv. Brug et øjeblik på at tænke over, hvad der virkelig er vigtigt her i livet. Sænk tempoet. Værdsæt øjeblikket.
  • Spis sundt. Frisk frugt og grønt, masser af vand, havre, baldrian, kamillete.
  • Magnesium som supplement til din kost er også en glimrende måde at beskytte din hjerne mod påvirkningerne af stress.
  • Gå ture på en halv til en hel time hver dag. Det renser hovedet, du vil tænke anderledes og det vil forbedre blodgennemstrømningen. På den måde får din hjerne flere næringsstoffer og mere ilt.

For at sammenfatte, så kan hukommelsestab på grund af stress virkelig påvirke dit liv. Hvis du ikke tager dig af roden til problemerne, så vil stressen blive værre og værre, indtil det begynder at have en endnu mere ødelæggende effekt. Humøret vil falde og du vil miste motivationen…

Så lær at sænke tempoet og ikke at skynde på livet. Dit helbred er altid det vigtigste.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.