Hvad er fri association helt præcist?
Fri association er en psykoanalytikers værktøj skabt af faderen til psykoanalysen, Sigmund Freud. Det indebærer at lade en klient udtrykke alt det, som de kan komme i tanke om under en samtale. Tanken er at fjerne filtre og bedømmelser af, hvad de tænker, og dele det med terapeuten.
Fri association har en teoretisk basis, en specifik måde at gøre det på og specifikke mål. Det er en grundlæggende del af psykoanalysen, men folk bruger det også som en teknik til kreative test som Rorscach testen og den tematiske apperceptionstest (TAT.)
Historien bag fri association
Sigmund Freud udviklede et koncept over en periode på 6 år, mellem 1892 og 1898. Bid for bid tog han hypnose- og katharsismetoderne, han brugte i begyndelsen, og udskiftede dem med fri association. Hans mål: At undgå suggestion.
Freud startede med at lege med ideen om fri association efter at have behandlet sin klient fru Emmy Von N. i 1892. Hun bad simpelthen Freud om ikke at afbryde hende i hendes tankerække. Hun ville, at han skulle lade hende tale frit.
I 1904 fortæller han i sin bog “Den psykoanalytiske metode”, hvorfor han præcist besluttede at droppe hypnosen. Efter sit arbejde med Breuer indså Freud, at hypnosen kun havde delvise, midlertidige resultater.
Den fri associationsmetode ville kunne overvinde klientens modstand. På den måde ville det blive nemmere at tilgå ting fra deres underbevidsthed (erindringer, svage steder, symboler.) Effekten af den frie association var også permanent. Samtidig skulle klienterne ikke i hypnose med denne teknik.*
Dette var årsagerne til, at han erstattede hypnose og katharsismetoderne med den frie association. Derefter gjorde han det til et fast bestanddel i, hvordan man kan tilgå og grave i det ubevidste.
Teorien bag fri association
Når vi taler, bruger vi bestemte ord, som vi gerne vil give en sammenhæng med det budskab, vi forsøger at sende. Vi benytter alle denne ordvalgsproces, nogle hurtigere end andre. Men der er altid fejl: Man får en rynke i panden, vi glemmer et ord, gentager os selv osv. Vi ignorerer gerne disse “fejl” udenfor en terapeutisk sammenhæng. Men i den, er de ekstremt vigtige.
“Det underbevidste er struktureret ligesom sprog.”
-Jaques Lacan-
Psykoanalytikere ser disse “fejl” som en manifestering af din underbevidsthed. Det er næsten som om, at det, du taler om, er brudt gennem dine forsvarsværker. Det samme sker med den frie association.
Her befrier terapeuten klienten fra deres egen selvkontrol og hjælper dem med at lade være med at have behov for, at deres tanker er logiske. Det er det perfekte sted til at lade sig rive med og lade deres underbevidsthed blive stærkere og komme til orde. De åbner sig, og der er her, man kan komme ind til deres underbevidsthed.
“Stemmen af din intellekt er en svag en, men den hviler ikke, før den er blevet hørt.
Freud mente, at det at nedbryde folks modstand og analysere dem var en grundlæggende del af behandlingen. Han mente også, at den eneste vej til at gøre dette var gennem fri association.
Der er tre basisteknikker til den kliniske analyse: Fri association, drømmetydning og parapraxis (talefejl.) Fri association er den vigtigste af dem. Freud så det som en teknik, der virkelig skilte sig ud fra de andre terapier.
Hvordan laver du en fri association?
Fri association sker nogle gange helt af sig selv. Andre gange sker det i form af drømme, fantasier eller andre tanker. Men for at den frie association skal lykkes, skal klienten have tillid til sin psykoanalytiker.
De skal forstå, at deres diskussion med terapeuten ikke er som en normal samtale. Det er ikke det samme som at tale med en ven eller en bekendt i dagligdagen. Der vil ingen fordømmelse finde sted i sessionen. Intet er rigtigt eller forkert. Alt, hvad der siges, er okay.
Den vigtige del er der, hvor klienten lader sine tanker flyve frit. De kan åbent udtrykke dem overfor analytikeren. Det, der sker her, er, at de lader de ubevidste symboler komme frem for at kunne analysere dem, fortolke dem og gennemarbejde dem. Når de først har åbnet op for underbevidstheden, vil de kunne arbejde sig igennem det med deres bevidsthed. Pointen er at afholde noget fra at blive en kilde til ubehag eller konflikt.
“Uudtalte følelser vil aldrig dø. De er begravede og vil komme frem senere på mere ubehaglig måder.”
-Sigmund Freud-
Hvordan fremmer man fri association?
Selvfølgelig vil fri association ske lettere, hvis klienten føler sig godt tilpas. Vedkommende skal føle sig tryg både ved terapeuten og omgivelserne. Der skal være så lidt stimulation som muligt i omgivelserne.
Tidligere brugte man en sofa. Klienten kunne ligge ned og psykologen ville være ude af deres synsfelt, så de ikke skulle føle sig overvåget, bedømt eller evalueret. Ideen var at hjælpe dem med at fokusere fuldstændigt på deres associationer.
Psykologen ville komme med en enkel sætning til klienten, “snak bare løs” eller “sig lige det, du kommer i tanker om, et billede eller en erindring, du kommer til at tænke på.” Derfra var klienten fri til at kunne udtrykke lige, hvad der gik igennem deres hoved. De skulle ikke bekymre sig om at være sammenhængende eller tilfredsstille psykologen.
Fodnote
En psykolog kan tilgå klientens underbevidsthed med hypnose; Det var ikke problemet. Det var det, at klienten skulle ud af hypnosen igen og ikke kunne huske, hvad de havde sagt. Derfor ville der altid komme en modstand bagefter. Det ville ende med at være psykologens ord mod klientens, hvilket kunne forsinke det hele meget.
På den anden side er klienten ved fuld bevidsthed ved den frie association. Det betyder, at de er nødt til at tage ansvar for, hvad de siger, når psykologen begynder at udforske det.