Hvad er forbindelsen mellem hyperventilation og angst?
Problemer med at trække vejret, hurtige hjerteslag, svimmelhed, følelsesløshed, brystsmerter, frygt… Hyperventilation og angst er tæt forbundet. Det kan være en skræmmende følelse at føle sig stakåndet og ikke kunne få nok ilt i lungerne. Dette kan også være en direkte konsekvens af nogle psykologiske lidelser, hvilket mange ikke kender til.
Det er ikke alle, der forbinder denne følelse med angst. Mange tror som regel, at de har astma eller et andet kardiorespiratorisk problem. Men hvis du tager på skadestuen eller tager til lægen, og de udelukker fysiske årsager, kan du ende med at føle dig forvirret. Hvordan kan angst forårsage noget så smertefuldt?
Du glemmer måske, at denne mekanisme til eksterne og interne stimuli er direkte forbundet med vejrtrækningen. Kroppens prioritet som reaktion på angst er at reagere på det. For at gøre dette øges din puls, og mængden af ilt, som dine muskler modtager, stiger. Målet er simpelt: At flygte fra det vilde dyr, der er efter dig.
Husk, at hyperventilation ikke er en sygdom. Det er ikke alvorligt, og du kan ikke dø af det. Det er en bivirkning af angst, som personer med panikangst ofte oplever.
Hyperventilation og angst: Symptomer, karaktertræk og hvordan du håndterer det
Angst er en af de kliniske tilstande, der forårsager flest fysiske symptomer. Undersøgelser, som er foretaget på University of Health Sciences på Chicago Medical School, viser, at hvis man er yderst følsom over for angst, er det en risikofaktor for panikanfald og dermed hyperventilation.
Det er vigtigt at bemærke, at hyperventilation eller stakåndethed sagtens kan være et tegn på et andet problem, der ikke udelukkende er emotionelt. Astma, lungeemfysem og andre lungeproblemer kan også forklare dette pludselige vejrtrækningsproblem. Hvad end årsagen er, er det bedst at blive tilset af din læge for at få stillet den korrekte diagnose.
Hvorfor hyperventilerer man, når man føler sig angst?
Når du trækker vejret hurtigere, end du behøver for at opfylde kroppens iltbehov, hyperventilerer du. Dette sker i stressende situationer, eller når din angst når forhøjede eller ukontrollerbare niveauer. Du indser ikke, at du trækker vejret for hurtigt, og du skaber derfor en ubalance i dit iltniveau.
- Hyperventilation forstyrrer balancen mellem ilt og kuldioxid.
- Din hjerne fortolker dette pludselige fald i dit blods kuldioxidsniveau som en trussel.
- Hjernens mål er at stabilisere situationen ved at reducere niveauet af inhaleret ilt og udåndet kuldioxid så hurtigt som muligt.
- Din krop gør dette ved at reducere impulsen til at trække vejret. Det vil sige, at din hjerne sender en besked om at reducere din vejrtrækning, hvilket er her, kvælningsfølelsen kommer fra.
- Mens du er desperat efter at trække vejret, gør din krop det faktisk mere vanskeligt, hvilket selvfølgelig intensiverer din panik og din angst.
Selvom det er rigtigt, at hyperventilation ikke er alvorligt, og at der aldrig er nogen, som er død af det, så er det stadig meget skræmmende.
Symptomer på hyperventilation og angst
Hyperventilation og angst er tæt forbundet. Når din emotionelle byrde stiger, reagerer din krop. Den fysiologiske reaktion er som regel intens.
Det mest vanskelige ved disse situationer er, at oplevelsen af et panikanfald eller hyperventilation kun øger din frygt og angst. Det er en ond cirkel. Nedenstående nævner vi nogle af de mest almindelige karaktertræk ved denne cyklus med hyperventilation og angst:
- Hyperventilation forårsaget af angst varer som regel 20 minutter.
- Du mærker en forhøjet fysisk og emotionel anspændthed.
- Det får dig til at føle som om, du ikke kan trække vejret, som om du er stakåndet. Følelsen af at blive kvalt forværres langsomt.
- Dit hjerte begynder at slå hurtigere og hårdere.
- Du mærker muligvis en prikkende følelse i dine hænder, ben og omkring din mund.
- Svimmelhed og tunnelsyn er almindeligt.
- Du begynder at svede.
- Hovedpine og besvimelse er også almindeligt.
Sådan håndterer du hyperventilation
Når du hører ordet ‘hyperventilation’, forestiller du dig sikkert en person, der trækker vejret ned i en papirspose. Selvom dette faktisk er en god strategi, så er der også andre aspekter, man skal tage højde for.
- Hyperventilation er ikke en sygdom. Det er et symptom, og det er vigtigt at kende til kilden. Det første skridt er at udelukke fysiske lidelser.
- Hvis angst får dig til at hyperventilere, skal du forsøge at identificere, hvad det er, der udløser din angst.
- Kognitiv adfærdsterapi, rationel-emotiv adfærdsterapi, kognitiv terapi rettet mod løsninger til hyperventilation eller EMDR kan give gode resultater.
- Hvis du hyperventilerer, er det vigtigt, at du fokuserer på din vejrtrækning.
- Hvis du trækker vejret hurtigere, vil følelsen af, at du bliver kvalt, forværres. Du skal i stedet for sænke dit iltindtag.
- Det kan hjælpe, hvis du trækker vejret med læberne formet, som om du puster et stearinlys ud.
- Der er også en anden strategi, du kan forsøge. Hold dig for det ene næsebor og træk vejret gennem det andet. Dette er en anden effektiv måde, der kan få dig til at trække vejret langsommere.
Til sidst kan du altid prøve den klassiske strategi med papirsposen. Alt, du skal gøre, er at dække din næse og mund med posen og begynde at trække vejret.
Dette vil hjælpe med at sænke din vejrtrækning, og det vil også afbalancere dit CO2-niveau. Sørg for, at du også prøver at finde ud af, hvad det er, der udløser dine vejrtrækningsproblemer, så du kan få den rette hjælp.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Donnell, C. D., & McNally, R. J. (1989). Anxiety sensitivity and history of panic as predictors of response to hyperventilation. Behaviour Research and Therapy, 27(4), 325–332. https://doi.org/10.1016/0005-7967(89)90002-8
- Bass, C., Chambers, J. B., Kiff, P., Cooper, D., & Gardner, W. N. (1988). Panic anxiety and hyperventilation in patients with chest pain: a controlled study. QJM: An International Journal of Medicine, 69(3), 949-959.
