Lær om panikangst hos børn

Børn oplever panikanfald anerledes end voksne.
Lær om panikangst hos børn

Sidste ændring: 21 juni, 2020

Selvom panikangst hos børn ikke manifesterer sig så meget anerledes, så oplever de det stadig ikke på  samme måde, som voksne gør. Lær mere om det her.

Grundlæggende er panikangst en angstlidelse. Angst er en menneskelig lidelse. Det er, når dit nervesystem reagerer på en situation eller stimulus, som du opfatter som “truende”. Med andre ord, så har det faktisk et adaptivt formål, fordi det findes for at hjælpe dig med at overleve de farlige situationer.

Angst bliver et problem, hvis det bliver for intenst eller manifesterer sig i situationer, hvor der slet ikke findes nogen reel trussel. Her vil det så miste sit adaptive formål og bare giver problemer og ubehag.

Angst hos børn

Børn og teenagere kan lide af angstlidelser ligesom voksne. Ting som den første skoledag, en lillebror eller søster, der bliver født, tabet af et familiemedlem eller det at flytte til et nyt sted er alle potentielle triggere. 

Selvom det er meget tilsvarende, når børn har angstlidelser, så har de en tendens til at være anerledes, når det drejer sig om symptomerne. De negative konsekvenser påvirker ofte børn mere en voksne, fordi børn endnu ikke har fuldt udviklede redskaber til at håndtere angst.

Barn trykker sig ind til en voksen

Når børn er sårbare, kan disse begivenheder gribe ind i deres opvækst og modningsproces. Du kan se effekterne af panikangst socialt, i skolen, i familien, og det kan føre til langt mere alvorlige problemer.

Nogle angstlidelser er mere almindelige hos børn end andre såsom generel angstlidelse. Andre er relaterede til en bestemt alder eller til meget bestemte ting såsom at blive adskilt fra sine forældre eller andre vigtige figurer i deres liv.

Panikangst hos børn

Panikangst er grundlæggende, når en eller anden har gentagende panikanfald, der kan vare fra minutter til timer. Det involverer flere slags symptomer: Aversive (prøver at undgå), somatiske (psykologiske) og kognitive (mentale). Symptomerne er normalt meget intense i de første ti minutter og bliver så gradvist mildere herefter.

Her er nogle af de mest karakteristiske symptomer ved panikangst:

  • Hjertebanken eller en øget puls.
  • Sveden.
  • Følelsen af, at du drukner eller mangler luft.
  • Følelsen af, at du er ved at kvæles.
  • Trykken eller ubehag i dit bryst.
  • Svimmelhed eller ondt i maven.
  • Tab af balancen, svimmelhed eller besvimelse.
  • Manglende fornemmelse af sig selv eller følelsen af, at tingene ikke er virkelige.
  • Frygt for at miste kontrol eller blive skør.
  • Frygt for at dø.
  • Frygt for nåle og sprøjter.
  • Rystelser eller hedeture.

Hos børn er de mest sete symptomer ved panikangst hjertebanken, rystelser, besvær med at trække vejret og svimmelhed (Last & Strauss, 1989). Kognitive symptomer (frygt for at dø eller miste kontrol) er således ikke så almindelige hos børn som de somatiske og psykologiske.

Panikangst er også hyppigere hos piger end hos drenge. Det er også meget usædvanligt i de unge år, og man estimerer, at det kun optræder hos 1% af teenagerne (Lewinsohn, Hops, Roberts, Seely og Andrews, 1993). Det viser sig normalt fra slutningen af teenagealderen til sidst i 3o’erne.

Der er tilfælde, hvor panikangst også kan føre til agorafobi. Agorafobi er grundlæggende en ekstrem frygt for at være i situationer, der er svære at komme ud af igen, eller hvis det er svært at spørge om hjælp, når det går op for dig, at du er skræmt.

Pige går i panik

Er der en model for panikangst hos børn?

Ley (1978) sagde, at angst og stress var de to hyppigste tilfælde med hyperventilering, når man ser bort fra medicinske tilstande, træning, koffein osv.

Hyperventilering får dig til at trække vejret meget hurtigere, end din krop har brug for. Det betyder også, at din krop ikke kan producere nok CO2, for hver gang du ånder ud. Derfor falder dit blodtryk som følge af de lave værdier af CO2.

Symptomerne forbundet med hyperventilering (sveden, forøget puls, hjertekramper, besvær med vejrtrækning, kramper m.m.) er skræmmende for børn. Deres flygt-eller-kæmp mekanisme overtager deres vejrtrækning, så hyperventilering og frygten bliver bare værre.

De forværrede symptomer og frygt kan skabe en ond cirkel, der kan føre til et panikanfald. Men hyperventilering er ikke det eneste, det kan være skyld i. Der er andre faktorer såsom at være genetisk prædisponeret og klassisk betingning, som betyder, at anfaldene kommer fra negative associationer.

Som du har set, så er panikangst ikke så meget anerledes hos børn, end det er hos voksne. De største forskelle ligger i, hvordan børn reagerer på de forskellige symptomer og det faktum, at det manifesterer sig med mere fysiske symptomer hos børn, mens det hos de voksne mere er mentale symptomer.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.