Hvad betyder det at aflægge rapport?
At aflægge rapport, i psykologisk henseende, er en hurtig intervention, der finder sted de første dage efter en traumatisk hændelse. Denne hændelse kan være en naturkatastrofe (jordskælv, oversvømmelse osv.), en bilulykke osv.
Når man skal aflægge rapport, vil en gruppe af kolleger eller folk, som har oplevet en begivenhed på en lignende måde, sætte sig sammen. Målet er at udøve støtte mellem gruppen, blandt dem, der har været involveret i den samme situation under lignende omstændigheder.
Målet er at skabe et rum, hvor medlemmer af gruppen kan udtrykke deres følelser, tanker og reaktioner på et sikkert sted. Ved at gøre dette, hjælper det mod fremtidige, mentale lidelser.
Ydermere, kan disse folk afkaste emotionelle byrder fra dem selv, der opbygger sig efter en traumatisk hændelse. En psykolog leder disse møder, og gruppens medlemmer fortæller historien omkring, hvad der er sket dem under hændelsen.
Psykologer designede teknikken med at aflægge rapport, for at hjælpe folk med at håndtere potentielt traumatiske hændelser. Professionelle i nødsituationer anser dette værktøj for at være en kæmpe hjælp, til at undgå forværring af psykiske symptomer.
Professionalle lider også
Professionelle, der hjælper i nødsituationer, er også mennesker. De lider også, og har brug for hjælp nogle gange. De er det glemte folk. Disse professionelle har en høj risiko for at lide af psykiske skader, på grund af det, som de gør. Det er derfor særlig vigtigt, at de modtager øjeblikkelig assistance efter at have oplevet en traumatisk situation.
De bliver ofte tildelt opgaver, uafhængigt af deres alder, træning, færdigheder eller erfaringer. Dette kan få symptomer på akut stress til at bryde frem. På andre tidspunkter, kan de samme professionelle muligvis ikke engang opdage, at de er ude, hvor de ikke kan bunde.
Intervention under en katastrofe følger ikke et bestemt eller forudsigeligt skema. Nødsituationer forandrer sig konstant, hvilket betyder, at de professionelle skal være i stand til at håndtere diverse og presserende omstændigheder.
Professionelle kræver adskillige ressourcer i deres job. I nødsituationer, er det ikke sikkert, de kan følge bogen. De professionelle skal tilgå situationens unikke karaktertræk, og tage den derfra.
De symptomer, en professionel i nødsituationer oplever
En professionel i nødsituationer kan opleve mange symptomer efter en katastrofe. Fysiologisk, kan den professionelle, der arbejder under press, muligvis være nødt til at håndtere udmattelse, kvalme, nedkøling eller åndenød.
De vil med sikkerhed være opmærksomme og årvågne på et kognitivt niveau. De kan dog have negative tanker, og ikke være i stand til at vide, hvordan de skal stoppe dem. Den mentale respons er en kombination af frygt, angst, irritation og endda emotionelt chok.
På et motorisk niveau, kan den professionelle blive påvirket af en manglende evne til at sove, accelereret tale og kan begynde at råbe under en normal samtale. For at forhindre, at disse symptomer bliver værre, kan psykologer bruge teknikken med at aflægge rapport. Det er derfor, det er et exceptionelt værktøj.
Hvorfor er det vigtigt at anerkende dit eget stress og reagere på det?
Effekterne af stress hos professionelle i nødsituationer kan i sandhed være skadeligt. Lad os tage et kig på nogle af effekterne:
På arbejde:
- Forringet arbejdskvalitet.
- Øget fravær.
- Mindre engagement.
- Flere konflikter med kolleger (med både overordnede og underordnede).
I hjemmet:
- Konflikter med deres partner og andre familiemedlemmer.
- Negative kommentarer og fortælling af historier, som de elskede ikke er klar til at høre.
- Isolation.
Sådan starter man processen med at aflægge rapport
Den hjælp, som professionelle i nødsituationer får, bør ikke ende med intervention. De betyder, at de også skal hjælpes, efter deres vagt er slut. At håndtere negative oplevelser bør være en eksplicit, organiseret proces.
På den anden side, har gruppestøtte og emotionelle lindringsmøder både følgere og kritikere. Mange organisationer bruger disse teknikker til at hjælpe folk med at håndtere deres følelser, efter at have oplevet katastrofer.
Disse møder har et sæt af regler. En ekspert leder disse møder, og alle deltagerne fortæller deres syn på tingene, og hvordan begivenheden har påvirket dem. Ydermere, inkluderer de også kognitive og emotionelle reaktioner, der blev oplevet under hændelsen.
Når vagten er slut, eller redningen er komplet, skal en leder opfordre til et afslappet møde med alle dem, som deltog i begivenheden. I dette møde, skal deltagerne opfordres til at:
- Fortælle om deres oplevelse.
- Tale om deres følelser.
Lederen af aktiviteten bør:
- Lade deltagerne kende symptomerne, de muligvis vil opleve eller lide under, de næstkommende dage.
- Fortælle dem, hvordan de skal reagere på disse symptomer.
Stadierne i at aflægge rapport
Det, at aflægge rapport, er ikke en proces, der er improviseret. I stedet, er det struktureret, i henhold til de følgende stadier:
- Målene bliver forklaret.
- Hvert medlem introducerer sig selv, og forklarer, hvad der er sket.
- Medlemmerne beskriver, hvad de så, hørte og de tanker, de havde.
- Hvert medlem beskriver sine reaktioner. Facilitatoren beder hvert medlem om at fokusere på den værste ting, de oplevede.
- Hvert medlem kommenterer på den stressrespons, de oplevede straks efter hændelsen, og den stress, de nu oplever.
- Facilitatoren lader deltagerne vide, at disse reaktioner er normale, og lærer dem coping-mekanismer.
- Facilitatoren opklarer enhver tvivl. Dette er muligheden for at sige, hvad end, der endnu er usagt. Facilicatoren tilbyder yderligere støtte.
Efter aflægningen af rapport, kan de professionelle stadig have symptomer. Disse symptomer inkluderer ikke at sove, selvkritik omkring, hvordan de agerede, en følelse af at være misforstået osv.
Som vi har set, kan den stress, der opstår efter en nødsituation, være virkelig svær at håndtere. Det er derfor, aflægning af rapport bør finde sted inden for de første 24-72 timer, efter den kritiske hændelse.
Målet med at aflægge rapport er, at få omsat lidelse til ord, give struktur på en hændelse og frigive den stress, som deltagerne oplever. Eksperten faciliterer dette på en struktureret måde.
Afslutningsvis, skal vi lære at forstå og håndtere de almindelige reaktioner, der kommer efter en traumatisk hændelse. Vi skal gøre dette på et sted, hvor vi føler os sikre, ledsaget og vejledt terapeutisk, i håbet om at få det bedre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Costa Marcé, A. & Gracia Blanco, M. de. (2002). Debriefing y tría psicológica en intervención, en crisis: una revisión. Debriefing and Psychological Triage in crisis intervention: a review, 23(5), 198-208.
Echeburúa, E. & Corral Gargallo, P. de. (2007). Intervención en crisis en víctimas de sucesos traumáticos: ¿cuándo, cómo y para qué? Crisis intervention in victims of traumatic events: when, how and what for?, 15(3), 373-387.
