Homecoming: En serie om følelser og hukommelse
Homecoming er en tv-serie produceret af Julia Roberts. Hun er også hovedrolleindehaver. Serien havde premiere for ikke så længe siden på Amazon Prime. Det er ikke nogen underdrivelse at sige, at denne psykologiske thriller har rystet publikum. Serien fokuserer på de eviggyldige kontroverser over videnskabelige opdagelser hos militæret.
Plottet i denne tv-serie ser ud til at være baseret på en undersøgelse, som et hold fra Colombia University og McGill University udførte. Undersøgelsen viste, at det at muligt selektivt at slette forskellige dele af hukommelsen, der er lagret i samme neuron. Det er udgivet i Current Biology tidsskriftet sidste år.
En synopsis over Homecoming
Denne tv-serie fortæller historien om et detektivbureau med en kontrakt med det amerikanske militær. De har oprettet et rehabiliteringscenter for soldater, som kommer hjem efter udsendelse. De bliver bedt om at blive i centeret for at få den terapi, der kan hjælpe dem med at genoptage deres normale liv.
Firmaet ansætter en knap så erfaren psykolog (Julia Roberts). De sætter hende til at lede centeret, men hun får ordrer fra andre ovenfra. Projektet sigter i virkeligheden mod at teste en ny type medicin, der lover at fjerne effekterne fra posttraumatisk stress, som mange af veteranerne lider af.
Det er det eneste psykologen, Heidi, ved, men der er selvfølgelig en hel del mere i det. Jeg vil ikke ødelægge noget her, så dem, der er interesserede i at se serien, selv kan opdage det.
Den faktiske undersøgelse
Seriens plot ser ud til at have sine rødder i de fantastiske opdagelser om følelser og hukommelse. Undersøgelsen fra Colombia University fandt en vej til selektivt at slette hukommelse, der er placeret i den samme neuron.
Undersøgelsen blev udført på aplysia søpølser, hvis neuroner kemisk er identiske med menneskers. Undersøgelsen har ført til flere undersøgelser, hvor man søger at neddæmpe de negative psykologiske effekter ved traumatiske begivenheder.
På den kemiske side er der en forskel mellem associativ og ikke-associativ hukommelse. En masse af de informationer, vi lagrer, er følelsesmæssigt neutrale. Derimod er den anden type af information, vi lagrer, knyttet til følelserne. Sammen udgør de erindringen om en begivenhed.
Forskerne fandt ud af, at hver type af hukommelse bruger en forskellig variant af kinase M proteinet, den neurotransmitter, neuroner bruger til at lagre hukommelsen. Associativ hukommelse benytter varianten PKM APL III, og ikke-associativ hukommelse benytter en anden variant: PKM APL I.
Resultatet af undersøgelsen i Homecoming
Undersøgelsen bekræftede, at den smertefulde del af hukommelsen kan fjernes ved at tilføje den hæmmende variant af kinease. Denne opdagelse kan føre til en ny behandling for posttraumatisk stress (PSTD).
Der er mange psykologiske redskaber, som kan hjælpe med at styre PSTD. Men terapien er ikke i stand til at slette det helt. Det er derfor, forskerne gerne vil udvikle et farmakologisk stof til behandlingen af PSTD og fjerne den angst i hukommelsen, der kan være hos en patient.
En psykologisk thriller
Denne psykologiske thriller præsenterer et scenarie, hvor denne forskning allerede er nået til et stadie, hvor man afprøver det på mennesker. Denne tv-serie viser den mørkere umenneskelige side ved udviklingen af de farmakologiske stoffer, som vi nævnte tidligere i denne artikel.
I Homecoming giver de menneskelige forsøg de forventede resultater, sammen med en masse uforudsete handlinger. Disse uforudsete handlinger er relativt nemt at løse i den næste fase af stoffets udvikling.
Det er vigtigt at nævne, at folkene i eksperimentet er helt uvidende om formålet med deres terapi på rehabiliteringscenteret.
Denne psykologiske thriller sætter fokus på dette emne. Men det ville være vældig interessant at vide, om nogle udfører undersøgelser baseret på terapeutiske teknikker med den såkaldte tredje generation. Der er tegn på, at nogle at disse teknikker kan påvirke hjernens kemiske balance.
