Hvordan kan jeg hjælpe mit barn med depression?
Børn kan lide af en depression, lige som voksne kan. Det er helt normalt for vores børn at fortælle os eller vise os, at de føler sig kede af det, er bedrøvede, irriterede eller modløse over en kortere tidsperiode. Men et barn med depression er en anden sag. Vi bliver nødt til at vide, hvordan vi skelner mellem at udtrykke negative følelser og tilstedeværelsen af en sygdom.
Når negative følelser opstår i et barn, overtager lidt efter lidt og blander sig i forskellige aspekter i deres liv, så som skoleindsatsen eller familietiden, kan det være, de har en depression. Kan vi som forældre gøre noget for at hjælpe dem i denne situation? Ja det kan vi helt sikkert. Læs videre og find ud af mere om et barn med depression, og hvad man kan gøre ved det.
“En af de bedste ting, der kan ske for dig i dit liv, er at have en lykkelig barndom.”
-Agatha Christie-
Hvordan ved jeg, om jeg har et barn med depression?
Før vi udbedrer det, bliver vi først nødt til at vide, om det virkelig er det, som vores barn lider af. For at finde ud af det, skal vi være opmærksomme på en række tegn, som kan indikere, at man står med et barn med depression. Men uanset tilfældet skal vi altid have en professionel til at diagnosticere.
Tegnene, som vi bør tage i betragtning, er: irritabelt eller deprimeret humør, adfærd og disciplinære problemer, mangel på interesse eller lyst, lavt selvværd, social isolation, oprevethed, svært ved at koncentrere sig og følelsen af mindreværd og modløshed.
Andre foruroligende symptomer er: ændring i appetit, græder ofte, søvnforstyrrelser (både for meget og for lidt), fysisk onde, træthed, vægtøgning eller vægttab, forsøg på selvskade, vækst og vægt passer ikke til alderen og udviklingen af barnet og sidst men ikke mindst, snakker de om eller har forsøgt at begå selvmord.
Husk på, at disse omstændigheder også kan være associeret med andre problemer eller lidelser. Dette kan gøre det svært for forældrene at definere, om det er et barn med depression eller noget andet. Det, som er tydeligt her, er, at både vi og barnet har behov for hjælp. Lad os bede om det!
“Jeg kan ikke tænke på andre behov i barndommen så stærke som behovet for en fars beskyttelse.”
Et barn med depression – hvad kan jeg gøre?
Udover professionel hjælp er det vigtigt som forældre til et barn med depression, at vi gør vores for at hjælpe vores barn. Til at begynde med, hvis vores barn har et lavt selvværd og har tendens til at kritisere sig selv, kan vi rose barnet og fremhæve det positive. På en oprigtig måde selvfølgelig! Vi bør blidt og på en forstående måde spørge om de negative følelser, barnet har om sig selv, og udpege når de reflekterer dem i andre.
Depression indeholder ofte følelser af skyld. Når det sker, bør du hjælpe dit barn med at skelne mellem det, han kan kontrollere, og det han ikke kan. Hvis han udviser følelser af hjælpeløshed eller modløshed, så bør vi opfordre ham til at skrive sine følelser ned eller snakke om dem. Han bør udføre øvelsen med at skrive nogle positive tanker omkring sig selv 3 eller 4 gange om dagen. Først vil det være svært for ham. Men det er en nødvendig øvelse. Den vil hjælpe ham med at udvikle sunde følelser omkring sig selv.
“Det er aldrig for sent at have en lykkelig barndom.”
Bed om hjælp, hvis det er nødvendigt
Hvis vi oplever, at vores barn mister interessen for ting eller er i et trist humør, så bør vi organisere en interessant daglig aktivitet. Det er også værd at planlægge specielle begivenheder. Man kan også tage sig tid til at snakke jævnligt om hyggelige familiemæssige emner. F amilieliv er afgørende for alt dette. Hvis familiens miljø er stabilt, vil det hjælpe væsentligt. Hvad mener vi med det? Følg en rutine og mindsk de forandringer, som finder sted i familien. Hvis der er nogle forandringer, så bør vi nævne dem på forhånd for at mindske unødvendige bekymringer.
Og til sidst, hvis vi observerer tanker eller tegn, som er relaterede til selvmord, så skal vi opsøge en specialist så hurtigt som muligt.
Kort sagt er det vigtigt at støtte og hjælpe barnet, så meget som vi overhovedet kan. Hans eller hendes sorg og negative tanker er vigtige og bør håndteres grundigt. Et barn med depression bør ikke være et tabuemne længere. Lad os gøre vores for at vække opmærksomhed omkring det.
Billederne er venligst stillet til rådighed af Annie Spratt og London Scout.