Heltens rejse og migrations arketyper

februar 9, 2019
For os, er heltens rejse en mulighed for at være mere opmærksomme. Især på behovet for at udleve vores eget livs formål. Hvilket er at have et værdigt, dybt, berigende liv.

Grundlæggeren af analytisk psykologi, Carl Jung, foreslog, at vi kan forstå mytiske fortællinger om rejser om nye begyndelser, såsom Marco Polo, Ulysses eller Herkules, som symbolske udtryk for en mental transformering, som alle mennesker er forudbestemte til at gennemgå i deres liv. Han kaldte det for heltens rejse.

Heltinden eller heltens rejse, som også kaldes individualiseringsprocessen, starter som regel med et kald. Eller måske et behov for at forlade den almindelige, kendte verden. Det er et kald, der vil afsløre heltens sande liv og potentiale.

I mytologi forekommer helte som regel i ustabile tider. For eksempel når sociale normer kollapser eller under politiske eller religiøse kriser.

Langs de samme linjer, i vores personlige liv, føler vi måske, at vi sidder fast i visse omstændigheder. At vi stagnerer, eller måske bare er ængstelige. Det er der, hvor livet måske tvinger os til at tage på en transformativ rejse.

Heltens rejse er en symbolsk rejse; det er muligt at tage den uden fysisk at flytte sig. Livet kalder dig måske på en rejse ved at tilbyde dig et job eller stipendium. Livet giver dig måske en chance for at forandre dig økonomisk, uddannelsesmæssigt eller socialt.

Skattejagten

Heltens rejse er mytologisk set repræsenteret som en søgen. Efter en skat, et forjætted land, de vises sten, den hellige gral, et ægteskab imellem en prins og en prinsesse. Hver person har et ideal eller objekt, som de søger efter. Men, oftere end ikke, finder den rejsende overraskende skatte, som de aldrig havde forestillet sig.

Somme tider, inden starten af rejsen, kommer helten ud for en situation (måske via personer, bøger, film). En situation der, lidt efter lidt, hjælper dem til at vælge deres endelige destination. For Jung, var disse tilfælde synkroniciteter. Han så dem som et udtryk af det eksisterende forhold imellem den fysiske og den mentale verden.

Denne rejse resulterer som regel i en figurativ genfødsel. Vi har nu nyt mod og ydmyghed. Det har vi udviklet ved at overkomme forhindringer på vejen.

Heltens rejse er en proces, der involverer at bevæge sig væk fra visse livsstadier for at blive genfødt i andre. Vi kan forstå det at flytte sig imellem stadier som at flytte sig fra den ene arketype til en anden.

Græsk heltinde på en strand fyldt med skat

Arketyper eller stadier i heltens rejse

Arketyper er karakterer i myter, der gennemgår typiske menneskelige situationer. De oplevelser er nødvendige for helten for at komme til slutningen af deres rejse.

En person på en rejse vil måske gennemgå disse 4 arketyper eller stadier:

Den uskyldige arketype

Dette stadie henviser til sikkerheden og fortroligheden ved der, hvor vi kommer fra. Det er et miljø, der på et tidspunkt bliver for småt og kvælende. Derved skubber det os til at påtage os vores transformative rejse.

Her finder vi også idealiserede forventninger om os selv eller målet for rejsen. For eksempel, måske tror vi, at vi er gode til at tale et fremmedsprog. Og senere finder vi ud af, at det ikke helt passer. Måske tror vi på fantasien om, at nogen eller noget vil tage sig af os. Eller måske tror vi, at jobbet, vi har brug for, vil komme dumpende ned fra himlen.

Dette er en periode med falske illusioner. De er historier, som vi fortæller os selv om, hvordan tingene ville være, hvis vi fulgte vores drømme. Hvis vi vidste, hvordan det egentlig ville blive langs rejsen, ville det være meget sværere at motivere os selv til at tage de første skridt. Dette stadie er også en slags “honeymoon” fase. Vi forelsker os i det sted, vi vil rejse hen til.

Når vi endelig konfronterer den konkrete virkelighed om, hvad det vil tage at afslutte vores rejse, falder gardinet, der tidligere skjulte alt det negative. Herfra bevæger vi os videre til den næste arketype. Den forældreløse, hvor meget af det, vi forestillede os i det uskyldige stadie, forsvinder.

En pige foran et magisk legehus

Den forældreløse arketype

På et tidspunkt i rejsen er det normalt at blive tvunget til at gøre noget, vi aldrig havde forestillet os. Vi er nødt til at komme godt ud af det med folk og skikke, der overrasker os. Her er der et slags fald, en nedgang, som grækerne kaldte katabasis.

For en fremmed, kan en ny kultur være som en forvirrende labyrint. Vores faste overbevisninger falder måske fra hinanden. Vi begynder muligvis at sætte spørgsmålstegn ved mange ting. Ting, vi tidligere så som “normale”.

Det er et stadie med længsel. En følelse af, at måske er det ligegyldigt, hvad vi gør. I dette stadie idealiserer vi ofte vores minde om, hvor vi kom fra. Vi bliver stærkt fristede til at opgive vores rejse.

Her er en anden vigtig del: Når vi finder os selv i et fremmed land (fysisk eller symbolsk), har folkene der aldrig set os før. Det giver os en vis fleksibilitet i vores identitet. Det giver os muligheden for at udforske nye facetter af os selv og styrke os på den ændring.

Vi kan gennemgå dette stadie med stor usikkerhed, næsten som om vi skulle hoppe i et bundløst hul. Somme tider har vi øjeblikke, hvor vi føler os fuldstændig fortabte. Men det er præcis den slags kaos, der opmuntrer os til at finde nye attituder og principper.

Kriger arketypen

Efter rejsen igennem følelser af hjælpeløshed og forældreløshed, kommer kriger arketypen frem fra sjælens mørke nat. Det er det, der giver os energi til at rejse os, når vi er faldet. Det opmuntrer os til at finde den styrke, som vores nye omgivelser kræver, og giver os vores håb tilbage.

Lidt efter lidt, med udholdenhed, tålmodighed og hjælp, forlader vi labyrinten. Vores nye miljø bliver et hjem, hvor vi kan bruge vores nye evner.

En kvinde på en bjergtop

Troldmands arketypen

Til sidst har vi troldmands arketypen. Det er her, hvor vi lærer at forstå rejsen, vi tog. Det giver os visdommen til at være taknemmelige. Både for det gode og det dårlige, vi kom ud for. Det hjalp os alt sammen med at finde skatten.

Skatten er en bedre forståelse af os selv og menneskeheden, bedre viden om vores egen kompleksitet, svagheder og potentiale. Vejen, vi tog, gav os også en chance for at se, hvor fleksibel vores egen identitet er. Og den lærte os at eksistere sammen med livets usikkerheder, prøvelser og besvær.

Det symbolske hjemland: Slutningen på heltens rejse

Efter denne transformative proces føler vi os somme tider mærkelige, når vi kommer tilbage til startpunktet. Det er som om, alt er blevet “frosset”.

Men vi har ændret os. Denne følelse af fremmedgørelse er også en grund og et incitament til, at vi fortsætter med at lede efter vores mentale hjemland. Et symbolsk hjemland, der består af en uendelig realisering af os selv og vores potentiale.

Vi kan så se, at det at være en migrant, en fremmed, bare er en stærkere version af en almindelig menneskelig fornemmelse: Uopfyldte drømme. Disse er følelser, der motiverer os til at se ind i os selv og genopdage os selv.

Store kunstnere og filosoffer har givet os mesterværker, som de skabte fra en følelse af fremmedgørelse. For os, er heltens rejse en mulighed for at være mere opmærksomme. Især på behovet for at udleve vores eget livs formål. Hvilket er at have et værdigt, dybt, berigende liv.

Denne søgen, både heldigvis og uheldigvis, er uendelig. Der vil aldrig være noget sted på jorden, der kan tilfredsstille det fuldstændigt.