Synkronicitet: den mærkværdige videnskab om skæbnen
“Verden er mindre, end man tror,” eller “verden er lille,” er udtalelser, som du sikkert har gjort brug af eller har hørt før. Det bliver sagt, når der sker et sammentræf. Et tilfældigt møde med nogen, du kender, i en stor by kan være et eksempel på, hvordan skæbnen virker. Men hvad nu hvis det i virkeligheden drejer sig om en videnskab kaldet synkronicitet?
Selvom det måske synes ufatteligt, så har forskere undersøgt og prøvet at identificere de relationer, der er mellem to fænomener, som udadtil ikke virker til at være relaterede til hinanden. Vi snakker for eksempel her om sådanne nogle som Carl Jung, der introducerede termen “synkronicitet.”
“Sker det én gang, er det en tilfældighed. To gange er det et sammentræf. Tre gange så har fjenden planlagt det.”
Hvad er synkronicitet?
Nogen gange tror vi, at universet sender os signaler, når overraskende sammentræf sker. Men ifølge Jung er det bare synkronicitet, som kan defineres som samtidige forekomster af begivenheder, som synes at være betydningsfuldt relateret, men som ikke har nogen umiddelbar kausal forbindelse.
Navnlig kan denne unikke videnskab opsummeres som en række begivenheder (to eller flere) tilfældigt i tiden, som til trods for, at de er forbundet med hinanden, ikke forårsager hinanden. Men der eksisterer dog en relation mellem de to.
For at gøre det nemmere, så prøv at forestille dig, at du har en god ven, og en dag, mens du joker sammen med din far, fortæller du ham om din ven, personens navn, hvem personens familie er, osv. Din far tænker sig godt om og opdager, at du og din ven er fjernt beslægtede. Din bedstefar og din vens bedstemor var fætter og kusine.
Som vi kan se fra dette eksempel har det faktum, at du og din ven er fjernt beslægtede, ikke noget at gøre med, hvorfor I har et venskab eller hvordan I fik det venskab. Derfor er dette et meningsfuldt sammentræf, uden nogen kausal sammenhæng.
Flere interessante detaljer omkring synkronicitet
Mange forfattere har undersøgt og snakket om dette emne uden at kende til denne specielle videnskab. For eksempel er der, ifølge Friedrich Schiller, ikke noget, der hedder tilfældighed, og sammentræf kommer fra skæbnens dybeste kilde. Men surrealist, Andre Breton, anser tilfældighederne for at være virkelige, når længslen efter noget bestemt konvergerer med det, verden har at tilbyde.
Ifølge Jung refererer vi til sammenslutningen af interne og eksterne begivenheder, når vi snakker om synkronicitet. Så individet, som oplever disse begivenheder, finder mening i foreningen af begge.
Ud over dette, gør vi brug af metafysik til at retfærdiggøre disse begivenheder, da det kunne være tilfældighed, held eller måske endda magi. I virkeligheden er det bare et simpelt tilfælde af ubevidst tiltrækning. En ubevidst tiltrækning, som udløser en begivenhed – eller det er i hvert fald Jungs mening. Dette bringer os videre til mønstergenkendelse.
Mønstergenkendelsen
Ifølge Jung kan der i perioden, efter en kær person er død, eller efter et skift af arbejdsplads, skabes en større energi for skabelsen af tilfældigheder. Dette handler om, at disse situationer er årsag til en forandring inden i os, som driver os til at søge efter genkendelige mønstre, som giver mening til vores søgen. Derfor er denne følelse af genkendelse, som vi alle synes at have, basis for synkronicitet.
Ifølge studierne gør vi brug af magisk tænkning, når vores hjerne har et forhøjet niveau af dopamin, såsom i pressede eller meget følelsesmæssige situationer. Men det er denne magi eller tilfældighed, som i virkeligheden er synkronicitet.
Ikke desto mindre er der ingen grund til at dæmonisere behovet for at lede efter mønstre. Det har altid været naturligt for menneskets sind helt tilbage til hulemandens tid. Derudover er denne måde at tænke på forbundet med en form for depression, som kan være årsag til, at man ikke føler sig glad. Så i virkeligheden er det en evne, som har hjulpet os med at overleve i millioner af år.
“Jeg tror ikke på tilfældigheder eller på behov. Min vilje er min skæbne.”
Tro derfor ikke, at tilfældighed eller skæbnen er noget skørt noget. Vi er modtagelige for at lede efter mønstre, og i mange tilfælde håndterer vores hjerne informationerne ubevidst. Men det er en værdifuld mekanisme, som hjælper os med tage beslutninger. Måske er der ikke noget, der hedder magi eller skæbne, men det kan være smukt og brugbart at tro på, at det er der.