At have svært ved at sætte grænser

Hvorfor sætter nogle af os grænser, og andre gør det ikke? Hvordan påvirker det os mentalt at sætte dem? I denne artikel vil vi fortælle dig det.
At have svært ved at sætte grænser
Sara González Juárez

Skrevet og kontrolleret af psykolog Sara González Juárez.

Sidste ændring: 21 september, 2022

“Lad være med at gå derhen.” “Det er nok”. Lyder disse sætninger bekendt for dig? Det er udtryk, som du sandsynligvis bruger til at indikere over for nogen, at de har overskredet en grænse over for dig. Nogle gange kan man dog have svært ved at sætte grænser, på trods af at det er virkelig ubehageligt, når de ikke bliver respekteret. Hvorfor sker det?

I virkeligheden er der ikke én grund. Mennesker er komplekse, og social interaktion bliver til tider sløret. Derfor ligger det første skridt i at lære at sætte grænser i at finde ud af, hvor vanskelighederne opstår.

Grænser i relationer

Grænser er metaforiske linjer, der markerer punkter, som ikke bør overskrides. Nogle af dem er implicitte i den kollektive tænkning, som f.eks. tabuerne vedrørende mord eller incest. Andre skal imidlertid fastlægges i hvert enkelt forhold.

Hvis en mand f.eks. ikke bryder sig om, at hans partner kigger på hans mobiltelefon, sætter han en grænse ved at sige det til partneren. Det kan naturligvis have konsekvenser, der spænder fra accept og respekt til vold.

Du har en tendens til at bemærke, hvor svært det er at sætte grænser, når andre ignorerer dem, når konsekvenserne af at sætte dem er negative, eller når din selvtillid vakler.

Par diskuterer

Mennesker med problemer med selvværd og frygt for afvisning har svært ved at sætte grænser.

At have svært ved at sætte grænser

Det kan virke simpelt at sige til din chef: “Hvis du ikke betaler mig for overarbejde, bliver jeg ikke og arbejder”. Men når først en grænse er trukket, har det konsekvenser. F.eks. at skændes med din chef, risikere at blive fyret eller risikoen for, at dine kolleger vil klage over, at de skal arbejde mere.

Hvad gør dig bange for at stå over for den slags scenarier? Lad os finde ud af det.

1. Frygt for konflikter

Konflikter, uanset hvor fredeligt de end måtte blive løst, er stadig spændingssituationer, som er potentielt ubehagelige, og som ikke alle tolererer på samme måde. Med forventningen om et dårligt resultat har nogle mennesker svært ved at sætte grænser, da de er meget følsomme over for skænderier.

2. Frygt for afvisning kan gøre, at man har svært ved at sætte grænser

Frygten for afvisning hænger tæt sammen med ovenstående og er en af de mest almindelige årsager til, at man ikke er i stand til at sætte grænser. Hvis vi vender tilbage til det tidligere eksempel med at bede en partner om ikke at tjekke ens mobiltelefon, medfører det en fare for at afslutte forholdet på grund af jalousi eller for at blive stemplet som løgner eller overdrevent dramatisk.

3. Problemer med selvværd

Hvis du ikke respekterer dig selv, er det virkelig svært for dig at sætte grænser for at få andre til at gøre det samme. En dårlig selvopfattelse vil give næring til overbevisningen om, at du ikke har noget at beskytte dig selv imod. Du har brug for et godt selvværd og selvkærlighed, ud over assertivitet for at kunne sætte grænser.

4. Dårlig følelsesmæssig styring

I sidste ende indebærer grænsesætning beslutninger baseret på følelser. Hvis det f.eks. generer dig, at nogen rører ved dig uden din tilladelse, beder du vedkommende om ikke at gøre det igen.

Hvis du derfor har svært ved at styre dine egne eller andres følelser (på grund af manglende assertivitet), vil det være en tabt kamp at forsøge at sætte grænser.

5. Behovet for at behage andre

Vanskeligheder med at sige “nej” er ofte baseret på behovet for at behage andre. Dette hænger igen sammen med tanken om, at selvtilfredshed er nøglen til at blive elsket og respekteret af andre.

Som du kan forestille dig, er dette ikke altid tilfældet. Faktisk mister nogle mennesker respekten for dem, der søger deres anerkendelse. Derfor vil mennesker, der konstant har brug for at behage andre, aldrig se deres frygt for afvisning blive løst, og de har svært ved at sætte grænser.

Frustreret kvinde har svært ved at sætte grænser

Mennesker med identitetsproblemer og behov for at behage andre sætter normalt ikke grænser.

6. Identitetsproblemer kan forårsage, at du har svært ved at sætte grænser

Hvis du ikke er klar over, hvem du er, eller hvis du ikke rigtig kender dig selv i dybden, vil du have svært ved at sætte grænser i nogle situationer. Det skyldes, at du ikke vil være i stand til at skelne dig selv fra andre mennesker. Du vil heller ikke være i stand til at opstille en liste over adfærd og situationer, som du nægter at tolerere hos andre.

Dette påvirker også dit personlige rum, både fysisk og psykisk, da du ikke er klar over, hvad du har brug for for at regulere dine egne følelser. Det er en indgang til forgiftning.

7. Problemer med at træffe beslutninger

Usikkerhed er en anden grund til, at du kan have svært ved at sætte grænser. Hvis du er usikker, kan du blive overvældet af det antal faktorer, du skal tage hensyn til. Du føler dig ude af stand til at prioritere dem. Derfor er dit behov for at trække en grænse i permanent konflikt med dens mulige konsekvenser.

Som du kan se, er årsagerne til at have svært ved at sætte grænser ret komplekse. Faktisk eksisterer årsagerne side om side og overlapper hinanden i hvert enkelt tilfælde. Men uanset hvad tilfældet er, bør du sørge for at arbejde på din selvsikkerhed. Det skyldes, at konflikter i livet ikke har nogen ende. At lære at håndtere dem vil fungere som en forsikring for dit mentale helbred.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Stamateas, B. (2014). No me maltrates: cómo detener y poner límites al maltrato verbal. B DE BOOKS.
  • De la Villa Moral, M., García, A., Cuetos, G., & Sirvent, C. (2017). Violencia en el noviazgo, dependencia emocional y autoestima en adolescentes y jóvenes españoles. Revista iberoamericana de psicología y salud8(2), 96-107.
  • Sahuquillo, I. M. (2006). La identidad como problema social y sociológico. Arbor182(722), 811-824.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.