Gru: Frelsen fra en skurk
Grusomme Mig er en animeret film fra Universal Pictures. Dens hovedperson er Gru, den ondeste skurk nogensinde. Alt, Gru nogensinde har ønsket sig, er at føle sig accepteret. For at gøre denne drøm til virkelighed beslutter han sig for at blive en skurk.
Gru vil gøre, hvad end det kræver, for at blive den bedste skurk i verden. Han er ligeglad med, om han skader andre i processen. En dag trumferer en konkurrerende skurk, der hedder Vector, Gru ved at stjæle den store pyramide i Giza. Fra det øjeblik begynder deres konkurrence.
Gru finder på en plan for at stjæle en krympestråle fra en statslig testfacilitet. Grus plan er at bruge strålen til at stjæle månen. Det vil gøre det muligt for Gru at blive anerkendt som den bedste skurk. Dog går tingene ikke helt som planlagt.
Vector stjæler krympestrålen lige for næsen af Gru. Hvad kan denne kriminelle udtænker gøre ved det? Finde på en anden plan, selvfølgelig.
Grus nye, onde plan involverer at bruge tre forældreløse piger som spioner. Gru ønsker, at de skal banke på Vectors dør og foregive, at de sælger småkager, så han kan infiltrere Vectors hule og stjæle strålen tilbage.
Der er dog et mindre knæk i hans onde plan. Gru begynder at føle omsorg for de forældreløse piger. Denne kærlighed ændrer ham. I begyndelsen er Gru en fuldstændig inkompetent forælder.
Som filmen skrider frem, er Gru dog nødt til at planlægge omkring pigernes skema: Balletundervisning, pligter, måltider osv. Grus onde plan bliver sat i bero for at tage sig af døtrenes behov.
Enlige fædre er frelst
Det er utrolig sjældent, at en børnefilm portrætterer en enlig far i sådan et positivt lys. Ja, Gru har bestemt et ondt job, men vi ser også utroligt søde øjeblikke mellem ham og de tre små piger. Denne sødme bliver højnet af kontrasten mellem de søde, skrøbelige piger og store, onde Gru.
Mange enlige forældre er nødt til at jonglere deres arbejde og børn. Gru er ikke anderledes. Han forsøger at gøre sit arbejde og være far på samme tid.
Ligesom det sker for alle enlige forældre, gør hans døtre det utrolig svært for ham at udføre sit arbejde nogle gange. For eksempel er dagen, hvor han har tænkt sig at stjæle månen, den samme dag som hans døtres balletopvisning.
Gru beslutter sig for at prioritere sit arbejde højere end opvisningen, og det giver hans skælmske nemesis, Vector, en chance for at kidnappe pigerne. Gru er nødt til at finde en balance mellem sit professionelle og personlige liv, når han får pigerne tilbage.
Gru: Frelsen af en skurk
I slutningen af filmen vender månen tilbage til sin normale størrelse og tilbage i kredsløbet. Gru fortryder, hvad han har gjort, da han forsøger at frelse sig selv. I sin store iver for at ophæve al sin dårlige adfærd, beslutter han sig også for at forsøge at aflevere den pyramide tilbage, som Vector stjal.
Gru accepterer, at han elsker sine døtre og adopterer dem igen. Og derved bliver den største skurk i verden en familiemand.
For at Gru kan frelse sig selv er han nødt til at angre, bede om tilgivelse fra pigerne, han har såret, og på en måde veje op for al den skade, han har forårsaget. Frelsen af en skurk kræver at give slip på al skyld og smerte.
Behovet for frelse er virkeligt og kraftfuldt for ofre og angribere. I helingsprocessen har begge sider brug for at vide, at de er kærlighed, venlighed og medfølelse værdige. Vi siger ikke, at du kun kan finde disse ting gennem frelse, men at man kan hele og befri sig selv gennem tilgivelse.
Transitionen mellem god og ond
Lektionen i filmen er, at selv en ond person kan ændre sig. Grusomme Mig er meget anderledes end de fleste børnefilm, fordi de fleste af dem portrætterer god og ond som absolut.
Mange seere finder Grus overgang fra ond til god svær at sluge. På samme tid tænker seere, der har investeret i historien, at det er den mest tilfredsstillende del af filmen.
I de fleste børnefilm er den “dårlige” karakter ofte nødt til at gøre et heroisk afkald i slutningen af filmen. Mange af de “onde” karakterer, der laver dette afkald, dør under processen. Mens det muligvis er den afslutning, publikum godt kan lide, giver det ikke hovedpersonen en chance for at ændre sig.
I Grusomme Mig angrer Gru, han ændrer sin tilgang, og pigerne tilgiver ham. De ender med at have en positiv indflydelse på vores skurk og gør frelse mulig.
Gru: Et dårligt eksempel på en adoptivfar
Selvom han risikerer at miste sine døtres kærlighed, bliver Gru ved med at leve sit liv på de ondes vej. Ja, han foretager visse ændringer, men kun af selviske årsager. Besynderligt nok, selvom han returnerer de ting, han har stjålet, siger Gru ikke farvel til sit hold af ballademagere. Han lader ikke sine Minions gå.
Derved er Grus fremtidige profession på en måde udefineret. Seeren kan formode, at Grus nye familieliv vil gøre det umuligt for ham at fortsætte sine onde gerninger. Dog er det ikke særlig klart i filmen.
Et vigtigt aspekt i denne historie er, at det virker til, at alle karaktererne er nødt til at tilgive Grus ondskab. På trods af det faktum, at han har opført sig dårligt og brugt pigerne til sine egne, ondskabsfulde mål, tilgiver alle ham.
Kritik af filmen
Adoption er et følsomt emne, og denne film dykker ikke rigtig dybt ned i det. Grusomme Mig viser, at forældreløse børn kan blive brugt og dernæst kastet til side.
I det mindste skulle én karakter have husket Grus adfærd og stillet spørgsmålstegn ved, om han er egnet til at være forælder. Måske ville det have været mere realistisk, hvis nogle af karaktererne nægtede at tilgive ham.
At ligestille tilgivelse med en lykkelig afslutning kan placere en uretfærdig byrde på ofrene i den virkelige verden. Denne form for afslutning får publikum til at føle, at skurken ikke betalte en høj nok pris for sine ugerninger. Faktisk er de fleste kritikere af Grusomme Mig forældre af adopterede børn.
Ikke desto mindre er frelsende historier sjove, tilfredsstillende og populære. Vi ønsker at tro, at frelse hos en skurk er mulig. Vi ønsker alle at tro på, at alle, lige meget hvor grusomme de er, kan vende deres liv rundt.
