Glæde og frygt - udelukker de hinanden?
Glæde og frygt kan være i rum sammen. Dog er fraværet af frygt lig med tilstedeværelsen af fred. Hvis du stopper op og tænker over det, er det meste af vores daglige frygt indbildt og ikke særlig hjælpsomt for os. At tillade frygt at lamme os er at være bundet, begrænset og fastholdt til en lille boble af selvbeskyttelse.
Eduardo Punset var en kendt spansk politiker, som har efterladt en vidunderlig arv af menneskelig visdom. I denne artikel vil vi diskutere en af hans mest afslørende og interessante udtalelser. Til ideen om at lykke er fraværet af frygt, tilføjede han at skønhed er fraværet af smerte. Er det sandt?
Punset reflekterede over mange af den moderne verdens realiteter. For eksempel om den fremherskende forestilling om “lykke”, som mange mennesker efterstræber.
I tilfælde af at du ikke har bemærket det, så er lykke et meget populært ord i disse dage. Og dog er det så svært at definere. Det er måske det første problem, vi støder på, når vi prøver at finde den: Vi ved ikke, hvad egentlig lykke er.
“En af lykkens første betingelser er, at forbindelsen mellem menneske og natur ikke må brydes.”
Nogle søger lykken ved at stræbe efter succes eller magt, mens andre jagter det gennem kærlighed og omsorg. Andre leder ikke længere efter den, fordi de er trætte af skuffelsen. Når Eduardo Punset sagde, at lykken er fraværet af frygt, giver det os et langt mere realistisk og dybdegående perspektiv. Lad os se på hvorfor.
Lykke og frygt
Vi er naturligvis alle stødt på personer, som er tilfredse med, hvad de har, og hvem de er, selvom de endda har lidt store tab. Det er også højst sandsynligt, at du har mødt nogen, som er lige modsat; en succesfuld person med magt, status og kærlighed i livet. Og dog er personen ulykkelig.
Lige så meget som litteraturen derude insisterer på, at “lykke en inden i os”, glemmer vi det alt for ofte. Dermed gør vi tit det modsatte. Det betyder, at vi konstant søger efter ydre stimuli som fundamentet for vores lykke, fordi vi går ud fra, at når vi får den, vil vi leve lykkeligt til vores dages ende.
Disse ydre stimuli kunne være en at elske, en genstand eller noget, som sker. På denne måde overgiver vi os til faktorer, som vi ikke har kontrol over. Vi oplever derfor også, at lykken, når den kommer, ikke er så fuld og hel, som vi havde forestillet os.
Når Punset siger, at lykken er fraværet af frygt, påpeger han også to ting:
- At lykken er inde i hver enkelt menneske
- Det handler ikke om at have eller opnå noget, men mere om at slippe de følelser, som undertrykker os.
Kan glæde og frygt eksistere samtidig?
Punset taler om fraværet af frygt på en relativ måde. Det er både naturligt og sundt at være bange. Det er en følelse, som advarer os om farer og risici og giver os mulighed for at forberede os på dem. Dog går vi nogle gange for langt i et sådant “beredskab”.
Det sker, når vi anser noget, som i virkeligheden ikke udgør en fare, som en trussel mod os. Hvorfor sker dette? Som regel er det resultatet at noget tillært, der har fået os til at tro det, selvom det også kan være resultatet af en slags psykologisk konflikt, vi endnu ikke har løst.
Alligevel bærer vi ofte rundt på bunker af imaginær frygt, som holder os nede og ikke lader os være lykkelige, da glæde og frygt har svært ved at sameksistere. Det er endda muligt, at vi ender med at frygte lykken og løbe væk fra den, når vi aner et glimt af den.
Det er, fordi vi er bange og derved lægger unødige bånd på os selv. Vi afviser enhver positiv oplevelse, fordi vi frygter den smerte, som den kan føre med sig.
Udryd frygten
Punset havde ret, når han sagde, at lykken er fraværet af frygt. Primært vil vi kunne opnå friheden til at opleve livet til fulde, hvis vi befrier os selv fra den imaginære frygt. Det gør det også muligt for os at udtrykke vores væren og overvinde de rigide grænser, hvor vi frivilligt begrænser os af frygt for at gå ud over det.
Eduardo punset siger, at hvis du ønsker at være lykkelig, skal du reflektere over din frygt. Hvad er det præcis, du er bange for? Disse er enkle spørgsmål, som du vil være i stand til at kunne besvare, hvis du er ærlig overfor dig selv. Det kan endda være, at du ender med at indse, at der er frygt, som du ikke er interesseret i at se i øjnene.
Et fravær af frygt giver indre fred. Du skal stoppe med at leve dit liv baseret på forestillede farer og erstatte fjollet frygt med selvtillid. Du vil samtidigt opleve en følelse af fred, som vil kunne hjælpe dig i alle situationer. Hvordan slipper du disse daglige bekymringer, som ikke lader dig leve? Se, det er et emne til en anden artikel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Reguillo, R. (1998). Imaginarios globales, miedos locales: la construcción social del miedo en la ciudad. Ponencia presentada en el IV Encuentro de la Asociación Latinoamericana de Investigadores de la Comunicación. ALAIC.“Ciencias de la Comunicación: Identidades y Fronteras”. Universidad Católica de Pernambuco, Recife, Brasil, 11-16.