GABA: En neurotransmitter for fred og afslapning
Føler du dig anspændt, irriteret eller trist over ingenting? Føler du det sådan hele tiden? Selvom der kan være mange forklaringer på dette, kan der være en mulighed for, at din hjerne lider af for lave værdier af visse substanser. Vores hjerne bruger op til 100 forskellige neurotansmittere, og GABA er en af dem. Det er en neurotransmitter for fred og afslapning.
Gamma-aminobutansyre (GABA) er en aminosyre og neurotransmitter, som regulerer opstemthed i hjernen ved at fremme en overdreven afsendelse af neuroner, som fører til en følelse af ro. Ved at have en passende mængde GABA kan man reducere stress, føle sig mindre anspændt og nedsætte sandsynligheden for forskellige sygdomme.
Hvad er GABA og hvad gør det?
Gamma-aminobutansyre er en af de vigtigste neurotransmittere. Neurotransmittere er basalt set kemikalier, som hjerneceller bruger til at kommunikere med hinanden med. Faktisk er GABA den mest almindelige restriktive neurotransmitter. Restriktive neurotransmittere nedsætter muligheden for en fejlslagen udladning fra en nerveimpuls.
Dets vigtigste funktion som en restriktiv neurotransmitter er at sænke hjerneaktiviteten. Ydermere er den indblandet i syn, søvn, muskler og motorisk kontrol. Det er også udbredt både indeni og udenfor centralnervesystemet. Det findes i tarmene, maven, blæren, lunger, lever, huden, milten, muskler, nyrer, bugspytkirtlen og reproduktive organer.
Sygdomme og lidelser med forbindelse til GABA indebærer autisme, bipolare lidelser, depression, skizofreni, epilepsi, fibromyalgi, meningitis, nogle former af demens (alzheimers, Lewy body demens, frontotemporal demens) og nogle tarmsygdomme (Crohn’s, tyktarmskræft, irritabel tyktarm, diarré).
Ydermere ved sygdomme med ufrivillige bevægelser som Parkinson’s, dyskenesi og Huntington’s sygdom forbinder man også med lave værdier af denne neurotransmitter.
En af de vigtigste funktioner, GABA har, er at minimere stress og angst. Lave værdier af denne neurotransmitter kan føre til en forøget følelse af angst og sensitivitet overfor stimuli. Nature Magazine udgav en artikel, som fastslår, at denne neurotransmitter kan nedsætte disse uønskede tanker, som fører til stress, angst, depression og andre psykiske lidelser.
Gamma-aminobutansyre påvirker også hjerneaktiviteten, fordi det ændrer mønstrene i hjernebølgerne. Forekomsten af denne neurotransmitter øger disse hjernebølger, vi forbinder med afslapning (alfabølger) og hæmmer dem, vi forbinder med stress og angst (betabølger).
Balancen i hjerneaktiviteten
For at kunne tale om, hvordan gamma-aminobutansyre virker, er vi nødt til at se på en anden neurotransmitter: L-glutamat. Denne neurotransmitter er et naturligt biprodukt af hjernens energiproduktion. L-glutamat er faktisk et af produkterne ved metabolisering af glukose i hjernen, som er meget vigtig.
Disse to neurotransmittere er komplementære og modsatte. L-glutamat som den vigtige stimulator balancerer de restriktive effekter ved GABA. Stimulerende neurotransmittere øger sandsynligheden for at affyre en nerveimpuls. Hvor GABA sænker hjernens aktivitet, øger L-glutamat den.
Begge virker sammen som en kontrol af hjernens aktivitet. De samarbejder også som et team, og de kan forandre sig til en af den anden, hvis der er brug for det.
Er dit niveau af GABA lavt?
I de fleste tilfælde kan dysfunktion i GABA henføres til en persons livsstil. Ifølge dr. Datis Kharrazian, en forsker ved Harvard Medical School, er for meget stress, dårlig kost, mangel på søvn, for meget koffein og intolerance overfor gluten nogle af årsagerne til dysfunktion af GABA.
Det er også vigtigt at huske på, at tarmbakterier producerer denne neurotransmitter. Dysbiosis (en ubalance mellem gode og dårlige tarmbakterier) kan skabe en markant formindskelse i produktionen.
Ydermere skal vi notere os, at overskydende L-glutamat omdannes til GABA ved hjælp af vitamin B6 og et enzym kaldet glutaminsyredecarboxylase (GAD.) Mangel på vitamin B6 eller en autoimmun reaktion kan påvirke produktionen af denne neurotransmitter.
En autoimmun sygdom, diabetes, gluten intolerance, cøliaki og Hashimotos sygdom kan være årsagerne til denne autoimmune reaktion.
På den anden side skal vi huske på, at der er en masse interne kemiske forandringer, som kan have indflydelse på L-glutamat – GABA balancen. Også når det kommer til at indtage stoffer, hæmmer koffein GABA aktiviteten, mens alkohol og medicin øger den.
Hvordan kan man øge niveauet af GABA?
Der findes GABA tilskud, som indeholder en syntetisk form af denne neurotransmitter. Der er dog ueninghed om, hvor vidt dette tilskud virker. Noget, som stadig er ukendt, er, om det vil nå frem i hjernen i de rette mængder for at få en effekt, det ellers ville have gjort, hvis man tog det som et tilskud. Nogle hævder dog, at dette tilskud er meget nyttigt.
Yderligere findes der ikke en anbefalet dosis af dette tilskud eller nok forskning i dets eventuelle bivirkninger. Faktisk er der slet ingen forskning på sikkerheden i disse tilskud.
Men der er mange andre naturlige måder at opretholde et sundt GABA niveau på. En af dem er maden. Forskere har analyseret sig frem til, at det er i en masse forskelligt som fuldkorns ris, brune ris, byg, bønner, spinat, kartofler, søde kartofler, grønkål og cashewnødder.
Det biovidenskabelige institut ved University College Cork har også undersøgt den probiotiske virkning af GABA. Fødevarer som yoghurt, kefir, kimchi og surkål indeholder alle bakteriestammer, der kan producere GABA.
Hvis du er bekymret over dit niveau af GABA, er det vigtigt, at du nedsætter dit koffeinindtag, da det forhindrer denne neurotransmitter i at binde sig til dets receptorer. I stedet for kan du drikke te, som indeholder mindre koffein, og som samtidig indeholder aminosyren L-theanin, der øger produktionen af denne neurotransmitter.
En anden meget effektiv måde at øge dit niveau på er gennem træning. Enhver form for fysisk træning vil øge mængden af denne neurotransmitter. Yoga er en af de mest prominente. En sjov detalje er, at du efter en enkelt yogatime kan se denne neurotransmitter øget med op til 27%.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Das, D. y Goyal, A. (2015). Actividad antioxidante y ácido γ-aminobutírico (GABA) que produce capacidad del probiótico Lactobacillus plantarum DM5 aislado de Marcha de Sikkim. LWT-Ciencia y Tecnología de los Alimentos, 61(1), 263-268. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0023643814007166
- Galland, L. (2021). El microbioma intestinal y el cerebro. RET: revista de toxicomanías, (85), 14-25. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4259177/
- Schmitz, T. W., Correia, M. M., Ferreira, C. S., Prescot, A. P., & Anderson, M. C. (2017). Hippocampal GABA enables inhibitory control over unwanted thoughts. Nature communications, 8(1), 1-12. https://www.nature.com/articles/s41467-017-00956-z
- Sigel, E. y Steinmann, M. E. (2012). Estructura, función y modulación de los receptores GABAA. Revista de Química Biológica, 287(48), 40224-40231. https://www.jbc.org/article/S0021-9258(20)62166-4/fulltext
- Streeter, C. C., Whitfield, T. H., Owen, L., Rein, T., Karri, S. K., Yakhkind, A., y Jensen, J. E. (2010). Efectos del yoga versus caminar sobre el estado de ánimo, la ansiedad y los niveles de GABA cerebral: un estudio controlado aleatorio de MRS. La revista de medicina alternativa y complementaria, 16(11), 1145-1152. https://www.liebertpub.com/doi/full/10.1089/acm.2010.0007
- Petty F. (1995). GABA and mood disorders: a brief review and hypothesis. Journal of affective disorders, 34(4), 275–281. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8550953/