Det forudsigende sind: Din hjernes evne til at forudsige fremtiden

Dit sind, tro det eller ej, laver konstant forudsigelser. Det betyder ikke, at du er en spåmand. Det betyder, at du analyserer fortiden, hvilket gør dig i stand til at forudsige, hvad der kan ske, og dermed bedre tilpasse dig udfordringer og modgang.

Det er fascinerende, hvordan din hjerne, en halvandet kilo masse, der er indesluttet i et knoglet kranie, kan udføre så sofistikerede opgaver som at “forudsige fremtiden”. Faktisk bruger du dit forudsigende sind dagligt uden at være klar over det.

Ingen af os er superhelte, men vi har ekstraordinære egenskaber. Så meget, at mange neurovidenskabsfolk ofte omtaler hjernen som “en forudsigelsesmaskine”. Det skyldes, at selv om vi lever vores liv i nutiden, så laver vi hele tiden forudsigelser om morgendagen. Det gør vi for at overleve og for at tilpasse os til et miljø, der altid er usikkert.

Lad os for eksempel sige, at du er i gang med et projekt på arbejdet sammen med dine kolleger. I har alle fået tildelt opgaver, og hver enkelt skal nå en række mål. Men dit sind er særligt fokuseret på et medlem af holdet, da du ved, at han ikke er pålidelig.

Dit sind forudsiger, at det er bedst for dig at være forberedt på sandsynligheden for, at han vil fejle. Du har ikke en krystalkugle, men dit mentale univers analyserer flere sandsynligheder og variabler for at forsøge at forudse, hvad der vil ske. Hvis du tager dem i betragtning, kan du handle mere effektivt.

Hjernen tager altid hensyn til, hvad der er sket før, for at forudse, hvad der kan ske som det næste.

Det forudsigende sind

Det forudsigende sind definerer en type kognition, der gør det muligt for dig at forudsige fremtiden. Der er ingen fantastiske eller overnaturlige variabler på spil her, men sofistikerede analytiske processer. Faktisk er det, du gør, at du forudser morgendagen ved at huske tidligere erfaringer. Det er udgangspunktet og den variabel, der gør det muligt for dig at forudse, hvad der kan ske.

At tage hensyn til denne virkelighed er nyt for psykologiens verden. Indtil for nylig troede man faktisk, at vi er bestemt af to tidsmæssige øjeblikke: Fortiden og nutiden. Faktisk er vi alle på en eller anden måde det, der skete for os i går, og det, vi forsøger at gøre her og nu. Indtil nu har man imidlertid overset vores hjernes interesse for fremtiden.

Ikke desto mindre er foregribende kognition en afgørende proces for os mennesker af flere årsager. Vi lever i komplekse miljøer, hvor der altid dukker risici og udfordringer op. Vi er tvunget til ikke blot at tilpasse os, men også til at drage fordel af dem.

At have en foregribende tankegang gør det lettere at “gætte” eller “forudsige”, hvad der kan ske under visse forhold, og gør det muligt for os at have en eller flere reaktioner klar.

Din hjerne er et skridt foran virkeligheden

Når du lytter til en bestemt sang eller et bestemt stykke musik, og den af en eller anden grund stopper, kan du forudsige, hvordan den fortsætter. Det skyldes, at din hjerne har et konkret mønster af sekvensen og mere eller mindre kan forestille sig, hvordan den vil udvikle sig. Det samme sker med mange andre realiteter eller processer.

Du køber f.eks. gaver til bestemte mennesker, fordi du ved, hvordan de vil reagere. Du undgår at køre bil i visse områder, fordi du forudser, at der kan være for meget trafik, og at det kan være farligt. Faktisk er din hjerne altid et skridt foran virkeligheden, fordi den har forudgående oplysninger af værdi. Informationer, som du drager konklusioner med og forudsiger fremtiden med.

Anil Seth er britisk professor i computerbaseret og kognitiv neurovidenskab ved University of Sussex. Han har skrevet en yderst interessant bog om det forudsigende sind kaldet Being You: A New Science of Consciousness. I den fastslår han, at hjernen er et organ, der er omsluttet af en “knoglet beholder”. Der er mørkt derinde, og den kan hverken se, høre eller føle.

Den formår dog næsten konstant at foretage konstante forudsigende simuleringer af den ydre verden. Den fortæller dig, hvem du kan og ikke kan stole på. Den fortæller dig, hvornår du skal være forsigtig, hvilke farer du skal bekymre dig om, og hvilke planer du skal iværksætte. Dets fremtidige spekulationer gør det muligt for dig at overleve.

Det forudsigende sind og den neurale maskine, der styrer det

Det kan overraske dig, men din tro er et produkt af dit forudsigende sind. Disse ideologiske principper, som du har i din hjerne, er ikke andet end antagelser om, hvad du tror, er sandt. Desuden kan det, du tror, ske i visse sammenhænge og situationer.

Disse tankemønstre gør det muligt for dig at bevæge dig gennem verden ved at antage, at virkeligheden og de mennesker, der udgør den, er forudsigelige, i det mindste til en vis grad. Når det er sagt, tager du som bekendt ofte fejl, men denne mekanisme er netop det, der styrer dit forudsigende sind. På samme måde er din evne til at forudse sandsynligheder styret af en specifik neural mekanisme.

Dr. Daniel L. Schacter fra Harvard University forklarede i en undersøgelse, at hjernen har et komplekst netværk af neuroner, der er specialiseret i to specifikke processer. Disse er analyse af fortiden (erfaring) og forudsigelse af fremtiden.

Dette neurale netværk er forbundet med regioner som f.eks. den mediale temporallap, den mediale præfrontale cortex, den laterale temporale cortex og de bageste regioner af den mediale og laterale parietale cortex.

Din hjerne foretager konstant forudsigelser, men nogle gange fejler den, og disse fejl giver dig mulighed for at fortsætte med at lære.

Hjernen: Et næsten perfekt organ

Men det forudsigende sind begår fejl. Din hjerne er nemlig ikke en perfekt maskine, og som enhver sandsynlighedsanalytiker fejler den nogle gange. Det samme gør f.eks. dine overbevisninger, forventninger og antagelser. Er dette en dårlig ting? Overhovedet ikke, tværtimod.

Faktisk giver det dig mulighed for at lære af dine ræsonnementer, når du tager fejl i dine gæt, når du forudsiger fremtiden. Det er erfaring, som man får. Desuden gør det det lettere for dig at gemme flere data, så du senere kan drage mere effektive konklusioner. Når alt kommer til alt, er der ingen, der har magt til altid og præcist at forudsige, hvad der kommer til at ske.