Sådan forsvarer man sig imod passiv aggressivitet
Passiv aggressivitet kendetegnes ved afhængighed og manipulation. Dets ondsindede kunst kombinerer negative attituder og gennemtrængende pessimisme, der er så stærkt, at det trækker folk ud i en dyb mental og følelsesmæssig udmattelse. På samme måde udgør disse kendetegn en trodsig personlighed, der desværre er meget almindelig. Denne type opførsel komplicerer alle typer forhold, uanset om de er romantiske, platoniske eller familiære. Hvordan kan vi forsvare os imod passiv aggressivitet?
Noget, som de fleste af os ved, hvordan vi kan genkende med det samme, er aggressiv opførsel. De fleste af os er observerende nok til at bemærke denne type opførsel. Hvad end det er på grund af voldelige attituder, kommunikationsformer eller et overlegenheds kompleks, genkender vi aggressive mennesker.
Når det så er sagt, kan vi ikke altid se passiv aggressivitet komme. Det er ikke altid let at tolke bestemte attituder eller reaktioner, der skifter mellem karismatiske og reaktionære. Det, der skiller sig ud, er fjendtligheden skjult af ironi, sarkasme og ”gode manerer”. Det er en personlighedstype, der er forvirrende og fører til fejltagelser. Lidt efter lidt bliver vi endelig bevidste omkring den skade, som personen forvolder os.
På den anden side er det værd at bemærke, at indtil for få år siden blev passiv aggressivitet identificeret som en personlighedsforstyrrelse. Men den kliniske betegnelse forsvandt i den fjerde udgave af DSM (Diagnostic and Statistical Manual og Mental Disorders). Nu kategoriseres det som en type opførsel, en ”ikke-patologisk” personlighedstype.
I 90’erne blev denne antagede lidelse overdiagnosticeret. Kontroverset var så stort, at eksperter nåede til konsensus om, at det ikke gav mening at patologisere modstand, pessimisme eller skjult aggression. Det ville kun være korrekt i tilfældet af en person, der permanent har denne dominerende, pessimistiske og invaliderende attitude.
Kendetegn ved passiv aggressivitet
Vi kan alle være passivt aggressive på et eller andet tidspunkt. Uden at opdage det, er der nogle ting, der kan generere denne undertrykte fjendtlighed og irritable reaktioner. Så det er ikke muligt altid at forstå, hvad der ligger bag bestemte former for passiv aggressiv opførsel.
Lad os her se på detaljerne bag nogle af de mest almindelige kendetegn.
Passivt aggressivt sprog
Passiv aggressiv opførsel maskerer altid skjult vrede. Det er ikke skjult særlig godt. Og det viser sig især gennem sprog. Insinuationer er almindelige. De gør ondt og overrasker lytteren. Brugen af forvirrende og endda selvmodsigende beskeder er også meget almindeligt, såsom de følgende sætninger:
- “Jeg forstår ikke, hvad det er, du prøver at fortælle mig” (selvom de ved præcis, hvad det er, vi prøver at sige).
- “Hvad end du ønsker” (bekræftelser, der afslutter diskussionen så hurtigt som muligt for at undgå oprigtig og direkte følelsesmæssig kommunikation).
- “Hvorfor opfører du dig sådan her? Du tager alting så alvorligt” (den passivt aggressive person bruger denne form for sætning til at ydmyge lytteren og skubbe dem til grænsen).
Adfærdsmæssig fjendtlighed og udsættelse
Passivt aggressive mennesker kan måske virke venlige og åbne, men det billede går i stykker, så snart vi lærer dem bedre at kende. Så ser vi deres sande, passivt aggressive side.
- De har det med at være generte og enormt kritiske overfor alt omkring dem.
- De kan være respektløse, hvilket gør dem stolte, fordi de ser sig selv som værende imod det etablerede og oprørske…
- De er afhængige af at bebrejde andre for alt.
- Vrede og gnavenhed er to dybe rødder i hjertet af den passivt aggressive person.
- De kan ikke lide autoritet eller forslag fra andre mennesker.
På den anden side følger der det med denne fjendtlighed, at de næsten udskyder alting til imorgen. De gør ikke hvad de har lovet, de begynder på ting, og efterlader dem halvfærdige. Det er glemsomme, og de passer ikke på det, de har, uanset om det er genstande eller personlige forhold.
Følelsesmæssig afhængighed
Det er interessant, hvordan deres adfærdsmæssige fjendtlighed og oprørske fjendtlige attitude faktisk leder til en intens følelsesmæssig afhængighed af andre.
Deres motto, ”Jeg ser ned på dig, men jeg har brug for dig”, er uden tvivl det mest karakteristiske. Det er et træk, der skjuler en svag person, hvis usikkerhed får dem til at føle sig lille. Det er en person, der behøver alt fra andre, men på samme tid lever i lever i sin egen bitre skal.
Sådan håndterer man en passivt aggressiv person
Bag passiv aggressiv opførsel er der flere og sommetider komplekse virkeligheder. Depression, angst, ADHD, lavt selvværd, en dårlig barndom eller endda biologiske eller miljømæssige faktorer.
- Prøv at forstå, hvorfor du reagerer sådan.
- Tænk og reflekter, inden du taler eller handler.
- Identificer, hvad der påvirker dig mest, hvad der bekymrer dig, og forsøg at konfrontere det.
- Bekæmp din negativitet.
- Dyrk og øv mindfulness.
- Dyrk din følelsesmæssige intelligens.
Ignorer passiv aggressivitet for at overvinde det
Hvis vi selv må håndtere passivt aggressive mennesker, er en af de bedste måder at reducere deres indflydelse på os på ved at ignorere dem. Generelt har en passiv aggressiv person meget lavt selvværd og mangler følelsesmæssig selvsikkerhed. Det er en person, der ikke ved, hvordan de skal handle, når deres opførsel ikke har nogen effekt.
Jo mere de føler, at vi bliver påvirket af deres ord og attitude, desto mere magt har de. På den anden side, hvis de kan se, at vi er ligeglade, vil de ikke fortsætte, og deres psykologiske virkning på os, vil blive langt mindre. Ikke desto mindre, som vi allerede har pointeret, er det altid godt at vide, hvad der ligger bag denne type adfærd. Hvis den passivt aggressive person er et familiemedlem, kan vi opfordre ham eller hende til at få professionel hjælp.
Som konklusion, vil vi efterlade dig med en interessant bemærkning om oprindelsen af denne betegnelse, og hvornår den blev brugt for første gang. Det var under Anden Verdenskrig. En gruppe af militære psykiatere bemærkede, at mange soldater udviste en bestemt trodsig adfærd. De udviste passiv og negativ modstand, når de skulle udføre ordrer. D en sande grund til disse soldaters opførsel viste sig at være post-traumatisk stress…