Har du forstyrrelser i søvn på grund af døgnrytmen?
Ved du, hvad forstyrrelser i søvn på grund af døgnrytmen er? Du skal ikke være bekymret, for vi vil forklare det her. Du har sikkert prøvet ikke at kunne falde i søvn mindst en gang. Det er noget, mange har problemer med.
Der er tider, hvor det er svært for dig at falde i søvn. Du går i seng, men du ender med at vende og dreje dig uden at kunne falde i søvn. Andre gange vågner du alt for tidligt og kan ikke falde i søvn igen. Dette er eksempler på søvnløshed.
Det kan skyldes mange forskellige årsager. For det meste er det et resultat af dårlige sovevaner (du ser TV, lige inden du går i seng, tager noget stimulerende, lige inden du skal sove…). Andre gange kan det skyldes stress eller overdreven aktivitet i nervesystemet.
Men forstyrrelser i søvn på grund af døgnrytmen er karakteriseret ved afbrydelser i din døgnrytme. Navnet kommer af det indre “biologiske ur,” som regulerer (cirka) dine 24 timers cyklus i din biologiske proces.
Hvad er en døgnrytme?
Døgnrytmen er en indre biologisk rytme, som findes i naturen. De kommer med 24 timers intervaller. Disse rytmer er baseret på den daglige rotation af jorden rundt om sig selv (dag-nat cyklus). Navnet kommer af, at der går cirka et døgn. For pattedyr er den vigtigste døgnrytme vågen-søvn cyklussen.
Døgnrytmen findes ikke kun hos mennesker. Næsten alle former for liv, inklusiv planter, fluer, fisk, bakterier og andre har en døgnrytme. Alle funktioner i forbindelse med søvnen sker efter denne døgnrytme.
Som menneske er vi designet til at have en naturlig sove cyklus, som er i harmoni med vores vågen-sove cyklus. Det er derfor, vi kan sove om natten og være vågne om dagen.
Døgnrytmen er vigtig ikke bare for at afgøre, hvornår dyr skal sove og spise. Det er også vigtigt for den hormonelle aktivitet, cellernes genopbygning, hjernens aktivitet blandt andet.
Vores indre biologiske ur
Adskillige undersøgelser er nået frem til den konklusion, at der må være en struktur i vores krop, som er ansvarlig for at styre vores døgnrytme.
Denne struktur findes faktisk og den kaldes suprachiasmatisk kerne. Vi finder den suprachiasmatiske kerne i hypothalamus i hjernen. Den ligger lige bag ved vores øjne. Dette område sørger for, at vi sover om natten og er vågne om dagen.
Forstyrrelser i søvn og døgnrytme
Hvis du sover og vågner nogle timer senere eller tidligere, end du skulle, så betyder det ikke nødvendigvis, at du har et problem. Men det kan blive et problem, hvis du ikke kan vågne, eller hvis du ikke kan holde dig vågen på dit arbejde.
Hvis det er tilfældet, så bliver din søvnrytme et problem, og du kan få en diagnose med forstyrrelser i søvn i din døgnrytme.
Kriterier for diagnosen
Forstyrrelser i søvn og døgnrytme viser sig gerne med følgende symptomer:
- Vedvarende og tilbagevendende forstyrrelser i søvn. Et mønster, der skyldes et skift i døgnrytmen eller forskydning mellem døgnrytmen og det indre biologiske ur og den nødvendige vågen-sove synkronisering. Dette kan skyldes ting i personens fysiske omgivelser eller i de sociale eller arbejdsmæssige sammenhænge.
- Disse afbrydelser i søvnen fører til overdreven træthed eller søvnløshed eller begge.
- Forandringerne i søvnen skaber klinisk signifikante problemer eller forringelser i de sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige områder, hvor personen har en aktiv rolle.
Hvilke typer af forstyrrelser i søvn og døgnrytme findes der?
Der findes adskillige typer af forstyrrelser i søvn og døgnrytme ifølge det diagnostiske klassifikationssystem (DSM-5):
- Forsinkede søvnfaser
- Udvidede søvnfaser
- Uregelmæssige vågen-sove cyklusser
- Ingen 24 timers vågen-sove cyklus
- Problemer i forbindelse med skifteholdsarbejde
- Uspecificeret
Forsinkede søvnfaser
Det er, når sovetiden er forsinket (normalt mere end to timer) sammenlignet med det ønskede mønster for at ville sove og vågne. Det forårsager søvnløshed og overdreven træthed.
Hvis de kan etablere deres eget søvnmønster, kan folk med forsinkede søvnfaser få en normal sovekvalitet og længde i forhold til deres alder. Men de kan få symptomer som søvnløshed, når de forsøger at lægge sig til at sove, besvær med at vågne om morgenen og overdreven træthed først på dagen.
Disse symptomer ser ud til at komme i teenagealderen eller i starten af voksenlivet. De kan vare i adskillige måneder eller år, inden de bliver diagnosticeret. De bliver mindre alvorlige med alderen og symptomerne vil komme hyppigt tilbage. Et skift af tider for ens skole eller arbejde, som kræver, man skal møde tidligere, kan gøre det hele meget værre.
Udvidede søvnfaser
Det er, når vågen-sove tiden er forskudt nogle timer tidligere end ønsket eller sammenlignet med de almindelige tider. Det bliver diagnosticeret, hvis der er en forskydning (normalt mere end 2 timer) i forhold til det ønskede for at sove og vågne.
Symptomerne kan være, at man vågner tidligt og er overdreven træt i løbet af dagen. Hvis en person med denne lidelse kan skabe deres egen søvnrytme, vil de få den søvnkvalitet og længde, som er normalt for deres alder.
Udvidede søvnfaser kan blive dokumenteret gennem familiemønstre. Der en tendens til, at der i familien er andre med denne form for udvidede søvnfaser.
Det starter normalt sent i voksenalderen og kan være vedholdende i mere end 3 måneder.
Uregelmæssig vågen-sove cyklus
En person med uregelmæssig vågen-sove cyklus har normalt en fortid med søvnløshed om natten (der hvor de normalt skulle sove) og overdreven træthed (små lure) om dagen. Det er karakteriseret ved et fravær at en genkendelig døgnrytme af søvnen. Der er ingen normal sovetid. Søvnen er fragmenteret i mindst tre perioder gennem dagens 24 timer.
Ingen 24-timers vågen-sove cyklus
Diagnose af denne type er især baseret på en historie af symptomer af søvnløshed eller overdreven træthed på grund af unormal synkronisering mellem 24-timers lys-mørke cyklus og søvnens døgnrytme. Folk med denne lidelse har perioder med søvnløshed, overdreven træthed eller begge. De skifter mellem perioder med og uden symptomer.
Dette er mere almindeligt for folk, som er blinde eller har svagt syn, fordi de har mindre indtag af lys. Folk med denne lidelse, som har deres syn intakt, kan også sove i længere perioder.
Problemer i forhold til skifteholdsarbejde
Folk med denne lidelse har uregelmæssige mødetider i forhold til personer med et 8-16 job (især natarbejde).
De klareste symptomer er overdreven træthed på arbejdet og søvnproblemer derhjemme. Disse symptomer forsvinder, når personen vender tilbage til en almindelig arbejdsrutine.
Folk, som rejser meget mellem forskellige tidszoner, kan også opleve de samme symptomer.
Hvis du har nogle af disse forstyrrelser i din søvnrytme, anbefaler vi, at du sørger for at få “normale” sovevaner igen så hurtigt som muligt. Måske er det svært for dig, eller du kan ikke selv finde ud af det, så vil det være en god ide at opsøge en psykolog, der kan hjælpe dig med dette.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Bibliografiske referanser:
American Psychiatry Association (2014). Diagnostisk og statistisk håndbok for psykiske lidelser (DSM-5), 5. utgave. Madrid: Editorial Médica Panamericana.
