Syv slags fordomme, der begrænser dit velbefindende

Fordomme er ubevidste og usammenhængende og får dig ofte til at træffe de forkerte beslutninger. Ved at erkende dem og deaktivere dem kan du skabe en mere respektfuld og lykkelig verden.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 juni, 2023

Der er forskellige typer fordomme, der begrænser dit velbefindende. De er forudbestemte og ubevidste overbevisninger, som vi alle har om mennesker, verden og enhver virkelighed, der omgiver os.

Disse mentale vurderinger opstår i mange tilfælde som fordomme, der begrænser dit menneskelige potentiale og endda din sociale harmoni. De hindrer dine relationer med andre, forenkler dit syn på tingene og får dig til at handle med frygt og skepsis i stedet for at fremme åbenhed og kognitiv fleksibilitet.

Disse typer psykologiske konstruktioner er i mange tilfælde det reneste udtryk for ulogisk tænkning.

Psykologen og nobelpristageren Daniel Kahneman hævdede, at vi alle gør brug af disse kognitive ressourcer. Deres formål er at give os mulighed for at give hurtige svar ved subjektivt at filtrere de tilgængelige oplysninger.

Det er faktisk en måde at forenkle omgivelsernes kompleksitet på og lave umiddelbare prognoser i usikre sammenhænge. Skal du stole på den person? Hvem skal du samarbejde med på arbejdet? Hvilken type oplysninger skal du validere? Hvordan skal du reagere under en bestemt omstændighed?

Mange af dine reaktioner og handlinger er medieret af ubevidste fordomme, som ikke altid fører dig til den mest vellykkede eller ønskede destination. Lad os se nærmere på det.

Behovet for at organisere verden i mentale kategorier

Racisme, sexisme, aldersdiskrimination, homofobi, fremmedhad osv. De fordomme, der begrænser dit velbefindende, rækker faktisk ud over de kategoriske dimensioner, som vi alle erkender. De er ubevidste og stereotype mentale arkitekturer, der forstærker negative holdninger til mange områder af din egen virkelighed. Især over for grupper af mennesker.

Hvis du vil vide, hvorfor du skaber og forstærker dem, er der flere forklaringer på dette. Som psykologen Gordon Allport forklarede i sit værk The Nature of Prejudice (1954), opstår fordomme og stereotyper som følge af normal menneskelig tænkning. Da vores verden er kompleks og uforudsigelig, er vi nødt til at organisere den i mentale “kategorier”.

Daniel Kahneman hævdede, at vi alle gør brug af disse heuristikker (mentale genveje) for at træffe beslutninger i dagligdagen. Disse fordomme formidles også af moralske og følelsesmæssige motiver, den uddannelse, vi har modtaget, og indflydelsen fra vores omgivelser.

Begrænsning af fordomme, der begrænser dit velbefindende

At erkende og deaktivere de fordomme, der begrænser dit velbefindende, vil altid starte med din evne til at blive bevidst om, at du gør brug af dem. Hvis du f.eks. blot spørger dig selv, hvorfor du forstærker nogle overbevisninger om visse mennesker, betyder det, at du allerede gør fremskridt.

Det er dog også tilrådeligt at gennemgå de negative fordomme, som du har en tendens til at internalisere. De er som følger:

1. Det, du ikke kender, er dårligt (frygt)

Denne bias danner grundlaget for de fleste fordomme. Det er idéen om, at det, der er anderledes, er farligt, og at det, du ikke ved, er dårligt, og at du derfor skal forsvare dig selv. Faktisk er det sådan, at fordomme ud fra frygt ikke kun former racisme, men også selvforsvarsadfærd.

Denne egenskab definerer de mennesker, der altid foretrækker det kendte dårlige frem for det ukendte gode, og som reagerer med bekymring og endog foragt på enhver forandring eller nyhed. I den forbindelse har James Cook University (Australien) gennemført en yderst afslørende undersøgelse.

Undersøgelsen hævdede, at når vi er nysgerrige, fantasifulde og åbne over for erfaringer, reduceres vores fordomme. Det er nøglen, at se det anderledes, ikke som en trussel, men som en læringsmulighed.

2. Hvis du ligner mig, vil jeg kunne lide dig mere (affinitetsfordomme)

En anden fordom, der begrænser dit velbefindende, er at forstå verden ud fra dine egne erfaringer og synspunkter. Det betyder, at du mener, at dem, der har modsatte synspunkter, eller som ikke har gennemgået det samme som dig, ikke er værdige til din tillid eller dit venskab.

Affinitetsfordomme tyder på, at der er mange mennesker, der altid vil have ubevidste præferencer for dem, der har egenskaber og erfaringer, der ligner deres egne.

Du vil f.eks. have en tendens til at se mere positivt på dem, der har de samme politiske idéer som dig selv, som har studeret på det samme universitet, eller som er af samme nationalitet.

3. Dit billede fortæller mig alt (fordomme på grund af det fysiske udseende)

Fordomme på grund af det fysiske udseende er en klassiker. Ja, hvem har ikke nogensinde vist denne form for adfærd på et tidspunkt i sit liv?

Faktisk har de fleste af os en tendens til at dømme folk på grundlag af deres udseende og den måde, de klæder sig på. Vi ved, at fysisk fremtoning altid har betydning, men man skal være forsigtig. Man kan nemlig af og til falde i fælden og begå alvorlige fejlvurderinger, som skærper diskriminationens våben.

4. Mænd og kvinder vil aldrig være ens (kønsfordomme)

Blandt de fordomme, der begrænser dit velbefindende, er der utvivlsomt kønsfordomme. Det er ikke nok, at samfundet selv fortsætter med at forstærke visse kønsdiskriminerende holdninger. Faktisk fortsætter du ofte med at internalisere visse fordomme, som fuldstændig begrænser dit eget potentiale.

Nogle kvinder beslutter sig f.eks. for ikke at vælge leder- eller lederstillinger, fordi de tror, at denne type stillinger kun er beregnet til mænd.

5. Fordomme om magt og skønhed, der begrænser dit velbefindende (skønhedsfordomme)

Fordommene om magt og skønhed er yderst relevante i dag. Mange unge mennesker tror f.eks., at kun personer med bestemte fysiske egenskaber opnår succes. Men hvis der er én virkelig invaliderende og negativ fordom, er det at antage, at tyndhed eller skønhed åbner døre i alle scenarier.

6. Én fejl afgør alt (horn-effekten): En fordom, der begrænser dit velbefindende

Folk er nogle gange virkelig grusomme, både over for sig selv og andre. Ofte behøver nogen kun at begå én fejl for at blive betragtet som utroværdig eller værdiløs.

Horn-effekten (afledt af djævlehornene) hævder, at nogen kun behøver at vise én dårlig egenskab (selv om den kun er midlertidig) for at det anses for bedre at holde sig væk fra ham/hende. Desuden kan man også anvende denne type tro på sig selv. Du behøver kun at begå fejl eller være fejlbarlig i ét aspekt af dit liv for at tænke, at du er en total katastrofe.

7. Når noget går galt, vil alting blive værre (den lige linje)

Den sidste fordom, der begrænser dit velbefindende, er at antage, at når noget går galt, vil tendensen fortsætte, og alting vil gå den samme vej. Denne form for fordomme optræder i dine daglige oplevelser og situationer.

Det er et negativitetsfilter, der får dig til at fortvivle, fordi du forudser, at det, der starter dårligt, ikke kan rettes op.

Afslutningsvis kan intet være så katartisk for dit potentiale som at blive bevidst om disse psykologiske konstruktioner. Som William James sagde, omlægger du ofte dine fordomme, når du tror, at du tænker. Det er ikke det rigtige at gøre.

Derfor bør du forsøge at deaktivere dem og begynde at ræsonnere, som du fortjener og har brug for.