Fordelene ved bevægelsesbaseret læring (BBL)
Traditionelt foregår undervisnings- og læringsprocessen passivt i uddannelsesinstitutioner. Klasselokalerne er faktisk fulde af børn, der optræder som passive modtagere af information. Denne pædagogiske stil har imidlertid betydelige mangler og begrænsninger for alle elever, men især for visse minoriteter. Derfor er det interessant at høre om nogle alternativer, f.eks. bevægelsesbaseret læring (BBL).
Faktisk har nogle skoler allerede foretaget visse forbedringer med hensyn til en mere aktiv form for læring. F.eks. gennemførelsen af aktive udbrud.
Disse pauser mellem et fag og et andet er små bevægelsesperioder, der hjælper børnene med at tømme tankerne og aktivere deres krop og sind. Men den mulighed, vi taler om i denne artikel, går videre og integrerer bevægelse som en grundlæggende del af læringsprocessen.
Bevægelsesbaseret læring (BBL)
Denne innovative metode bekæmper nogle af de største vanskeligheder, der findes i klasseværelset. F.eks. skal mange lærere håndtere børn, der konstant flytter sig på deres stole, indtager uhensigtsmæssige stillinger, taler, bliver distraheret eller holder op med at være opmærksomme.
I virkeligheden er det ikke naturligt for dem at forblive statiske og passive. Desuden er det nødvendigt med motion for at forbedre deres kognitive udvikling og akademiske præstationer.
Forslaget om bevægelsesbaseret læring går derfor ud på at opgive den stillesiddende kultur i klasseværelset, få børnene op af deres stole og give dem mulighed for at tage en aktiv rolle i deres læring. De lærer faktisk ved at gøre det, gennem handling og interaktion med omgivelserne og mennesker. Vigtigst af alt lærer de gennem bevægelse af deres kroppe.
Fordelene ved bevægelsesbaseret læring
Da vi er vant til traditionelle undervisningsmetoder, kan BBL virke som et mærkeligt eller skørt forslag. Men det er effektivt. Blandt de vigtigste fordele er:
1. Det hjælper med at bekæmpe en stillesiddende livsstil og fedme hos børn
I dag er der en sand epidemi af fedme hos børn. Faktisk er mellem 35-40 procent af de mindreårige overvægtige i en eller anden grad. Faktisk er børn blevet mere og mere stillesiddende.
BBL er med til at vende denne tendens. Det fremmer ikke kun den fysiske, men også den psykiske sundhed hos mindreårige. F.eks. har forskning vist, at fysisk træning hjælper overvægtige børn med at forbedre deres tænkeevne og matematiske færdigheder.
2. Det forbedrer opmærksomheden og impulskontrollen
En af de befolkningsgrupper, der har størst vanskeligheder med at tilpasse sig den stillesiddende kontekst i klasseværelset, er børn med ADHD (attention deficit hyperactivity disorder). Det er særligt komplekst for dem at regulere deres opmærksomhed og kontrollere deres impulser. Bevægelse kan være nyttigt.
Forskning tyder på, at fysisk aktivitet letter børns evne til at fokusere deres opmærksomhed, koncentrere sig og tænke samt skifte mellem opgaver. Svarpræcision og stimulusbehandling (efter motion) viste sig at være forbedret hos både raske børn og børn med ADHD. Desuden blev præstationerne inden for læsning og regning forbedret i begge grupper.
3. Bevægelsesbaseret læring fremmer kognitive processer
Andre mentale processer, såsom kreativitet, perception, hukommelse, verbale evner og kognitiv udvikling, forbedres også af motion og bevægelse. Fysisk aktivitet kan endda fremme forbedringer i intelligenskvotienten og akademiske præstationer.
4. Det fremmer en mere effektiv indlæring
Afslutningsvis (og dette er uden tvivl det mest eftertragtede mål i skolerne) gør BBL det lettere for eleverne at konsolidere information.
På den ene side skyldes dette den aktive rolle, som barnet får, idet barnet kan interagere med informationen og dermed skabe en betydelig indlæring. Men det skyldes også, at fysisk aktivitet fremmer den synaptiske plasticitet og væksten af neuroner i hippocampus. Dette er det område af hjernen, der er relateret til hukommelse og læring.
Sådan anvendes bevægelsesbaseret læring i klasseværelset
Fordelene ved denne pædagogiske metode er ubestridelige. Når det er sagt, er det en udfordring at anvende den i dagligdagen i klasseværelset. Læreren skal være i stand til at vække elevernes interesse og opmuntre dem til at engagere deres kroppe i meningsfulde aktiviteter, der giver dem mulighed for at udforske, manipulere og interagere.
Kreativitet er nøglen til at opnå dette. Forslagene kan spænde fra så enkle muligheder som at stå op eller pauser med fri bevægelse til mere komplekse muligheder. For eksempel:
- Udvikling af en fysisk aktivitet i klasseværelset med et tema i overensstemmelse med det emne, som eleverne er i gang med at studere.
- Giv hver elev et stykke papir (med et begreb eller en definition) og bed dem om at kigge rundt i lokalet efter nogen, der har et stykke papir, der svarer til deres.
- Udtænke en konkurrence, hvor de skal lave bevægelser for at svare. F.eks. betyder hoppe “ja”, og at sidde på hug betyder “nej”.
Ovenstående er blot nogle få forslag, men mulighederne er mangfoldige. Det vigtigste er, at eleverne ikke forbliver stillesiddende, og at de inddrager deres krop i deres læring. Desuden skal aktiviteterne være meningsfulde og interessante.
På trods af den indsats, der kræves for at udforme disse typer undervisningsforløb, har de utvivlsomt en positiv indvirkning på læring samt på mindreåriges fysiske, mentale, følelsesmæssige og sociale sundhed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Davis, C. L., Tomporowski, P. D., McDowell, J. E., Austin, B. P., Miller, P. H., Yanasak, N. E., … & Naglieri, J. A. (2011). Exercise improves executive function and achievement and alters brain activation in overweight children: a randomized, controlled trial. Health psychology, 30(1), 91.
- Pontifex, M. B., Saliba, B. J., Raine, L. B., Picchietti, D. L., & Hillman, C. H. (2013). Exercise improves behavioral, neurocognitive, and scholastic performance in children with attention-deficit/hyperactivity disorder. The Journal of pediatrics, 162(3), 543-551.
- Sattelmair, J., & Ratey, J. J. (2009). Physically Active Play and Cognition: An Academic Matter?. American journal of play, 1(3), 365-374.
- Sibley, B. A., & Etnier, J. L. (2003). The relationship between physical activity and cognition in children: a meta-analysis. Pediatric exercise science, 15(3), 243-256.
