Foragt kan føre til psykiske skader
Foragt skader og demoraliserer. Det kan være en gestus, som en grimasse eller panderynken, der reflekterer misbilligelse af, hvad der på et tidspunkt er sagt eller gjort. Få typer adfærd er ligeså skadelige for den psykologiske integritet som dem, der ender med at ødelægge forhold eller præge et barns udvikling for resten af livet.
Selvom vi er mere vante til at tale og læse om had og ligegyldighed fremfor foragt, repræsenterer det uden tvivl den mest dødbringende følelse. Det er et masseødelæggelsesvåben, der kræver raffinement. Mens vrede eller apati kan være øjeblikkelige reaktioner, er foragt meget mere end det.
Mennesker, der hader andre, har en klar intention om ydmygelse. De søger at latterliggøre, nedgøre og endda ignorere andre. Det gør de ved at finde det rigtige øjeblik til at såre sindet, ødelægge selvværdet og for evigt ødelægge tilliden.
Dette er ofte deres dagsorden, enten åbenlyst eller diskret. Der er dog én ting, vi skal huske på: Hadefulde mennesker viser en kujonagtig adfærd, der næres af bitterhed og en total mangel på følelsesmæssig modenhed.
“Hvis du opnår ikke at bære had for nogen, er du sluppet af med faren for mange svagheder.”
– Charles Dickens
Den daglige foragt, der ødelægger forhold
Vi har alle oplevet foragt på en eller anden måde. Det var måske i barndommen, da nogen ikke forstod vores tegninger. I stedet kritiserede eller latterliggjorde de dem. Måske nedgjorde en af vores forældre alt, vi gjorde, sagde eller ønskede.
Det er også muligt, at vi var i et forhold med en person, der havde denne vane. De lavede grimasser, hver gang vi åbnede munden. Eller måske kritiserede de vores smag, nedgjorde vores meninger og alt, vi gjorde eller ikke gjorde.
Det er ikke ved et tilfælde, at John Gottmann, psykolog og anerkendt parforholdsekspert, efter en 40 år lang undersøgelse, annoncerede, at foragt utvivlsomt er en af de ting, der står bag flest parforholdsbrud.
Lad os se nærmere på, hvad der normalt definerer foragt:
Foragtens anatomi
- Foragt er det modsatte af empati.
- Mens empati er vores evne til at åbne os op for en anden person og forstå deres virkelighed og behov, gør foragt det modsatte. Først bygger vi en mur. Derefter stiller vi os op på toppen af den for at rakke ned på og nedgøre andre.
- Børn, der vokser op i miljøer med foragt og ydmygelse, er mere sandsynlige for at udvikle lavt selvværd, skyldfølelse, forlegenhed, stress og angst.
- Mennesker, der bærer had for andre, har visse ting til fælles. Disse mennesker tolererer ikke uenighed og kan ikke forstå andres behov. Derudover er de ikke særligt gode til kommunikation. Derfor tyr de til grimasser og opgivende udtryk for at vise deres dybe foragt.
- Disse mennesker har bestemte psykologiske dimensioner. De er fulde af frustration og vrede. Deres foragt reflekterer deres egne negative følelser og personlige utilfredshed overfor andre.
Foragt og psykisk skade
Vedvarende foragt giver psykiske skader og påvirker det fysiske helbred. University of Pennsylvania udførte en undersøgelse på en række skoler og opdagede flere interessante ting. Den første var dens effekt på selvværd. Alle studerende, der havde oplevet ydmygelse og foragt, havde en mere negativ selvopfattelse.
Ligeledes har foragt, stress og vedvarende chikane alvorlige effekter på immunsystemet. Det er mere almindeligt for ofrene at blive udsat for forkølelse, allergi, fordøjelsesproblemer og infektioner. Alt dette tvinger os til at tage fat i dette problem, der påvirker mennesker.
Det er den mest skadelige følelse, da den invaliderer andre og giver psykiske skader. Det viser en absolut mangel på medfølelse og empati. Det skaber smerte og frygt hos andre. Til sidst ender det med at ødelægge vores emotionelle forhold og kan få børn til at vokse op med frygt og lavt selvværd.
