Følelsesmæssige op- og nedture under lockdown er normale

20 maj, 2020
Følelsesmæssige op- og nedture under lockdown er fuldstændig normale. Vi bliver nødt til at forstå, at det er umuligt at være okay 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, under de nuværende omstændigheder.

Følelsesmæssige op- og nedture under lockdown er gængse og tilbagevendende. Mange personer oplever humørændringer i løbet af dagen. De går fra at føle sig motiverede til at føle sig modløse. De skifter fra en følelse af ro til at opleve en pine, som lader til at få deres mave til at vride sig og bringe alle mulige negativer tanker frem.

Dette er fuldstændig normalt. Du bør dog ikke nære al den negativitet ved at begynde at spørge dig selv, om du lider af en form for lidelse, såsom bipolar lidelseDenne psykologiske lidelse handler om meget mere end blot ændringer i ens humør.

Det, der sker for os alle, er stort set, at vi bliver udsat for en fuldstændig ukendt situation. Det er et uforudsigeligt scenarie, hvor vores hjerne, krop og følelser alle reagerer sammen på samme tid. Vi bør naturligvis forvente nogle af disse følelsesmæssige reaktioner.

Selvom dette kan overraske dig, er denne kontekst ikke ny for visse personer. Spørg en astronaut, så vil de fortælle dig, hvad karantæne er. Ligeledes vil fanger, som tilbringer måneder eller år lukket inde i et fængsel.

Nogle børn med immunlidelser lever også en stor del af deres liv låst inde derhjemme. Og som det sidste må vi ikke glemme forskere, som kan tilbringe måneder på lukkede stationer på steder såsom Antarktis.

Lawrence Palinkas på University of Southern California er en ekspert, som forsker i emner såsom dette. Hans studier i psykosocial tilpasning i ekstreme miljøer giver os relevante data til at kunne forstå, hvad vi oplever lige nu.

Lockdown har en stor psykologisk indvirkning på mennesker og det begynder at blive særligt tydeligt efter 15 til 20 dage. Dette er, når vi lider mest af følelsesmæssige op- og nedture. Lad os analysere det nedenfor.

Bekymret kvinde oplever nedture under lockdown

Følelsesmæssige op- og nedture under lockdown

Det er nemt at stå op om morgenen og begynde at føle sig modløs. Så snart man åbner sine øjne på en ny dag, kan man opleve midlertidig desorientering.

I nogle få sekunder, ved man ikke, hvilken dag det er og derefter, boom! Ens sind husker det hele… pandemien, lockdown, den fysiske og sociale isolation og usikkerheden med hensyn til, om ens liv vil vende tilbage til det normale.

Når man spiser morgenmad, udveksler man normalt sine første ord med familie og venner. Man tænker over, hvad man skal lave den dag og det giver noget meget tiltrængt energi og motivation.

Efter nogle få timer, og uden nogen bestemt årsag, lader en tåge dog til at dukke op, som gør alt mat og sløret. Din motivation begynder at falme og tristhed slører alt. Hvorfor sker dette for dig? Er du, måske, ved at udvikle en form for mentalt helbredsproblem?

Lad os dykke dybere ned i dette for at opdage, hvorfor disse følelsesmæssige op- og nedture under lockdown opstår.

Selv hvis du ønsker at være det, vil du ikke være okay hele tiden

Det betyder ikke noget, om du har stimulerende aktiviteter i dine daglige rutiner. Det betyder ikke noget, om du er en optimistisk person, som altid har opmuntrende ord til dig selv og andre.

Vi alle, uden undtagelse, vil opleve nogle følelsesmæssige op- og nedture under lockdown. Det er en illustion at prøve at være okay og positiv 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

Selvom dette vil lyde lidt demotiverende, vil du derfor blive nødt til at håndtere negative følelser i et stykke tid. De vil være ubehagelige og uønskede bofæller, som vil besøge dig ind imellem og som du vil blive nødt til at acceptere og forstå.

Prøv ikke at pådutte dig selv andre følelser

Når du føler dig modløs eller frustreret, så undgå ikke disse følelser. Bliv ikke besat af at komme af med dem og prøve at være munter. Den følelsesmæssige verden fungerer ikke sådan.

De følelsesmæssige op- og nedture under lockdown er også en sikkerhedsventil for din hjerne, eftersom dette organ har brug for den hverdag, som den plejede at have.

Når man opfatter en forandring så drastisk som den, vi alle oplever lige nu, dukker en advarsel op i vores hjerner. Dette bliver til stress og frygt – følelser reguleret af ens mandelkerne. Når disse følelser dukker op, er det derfor umuligt at ændre dem til andre.

Hvad bør man gøre ved det? For det første, bør man acceptere dem, og mest af alt bør man sige til sig selv: “Det er normalt at have det sådan her. Det er en ny og uforventet situation. Det eneste, jeg skal prøve at gøre, er at sikre, at denne negative følelse ikke får kontrol. Jeg accepterer den. Jeg forstår den, og jeg giver slip på den”.

Mand lytter til musik i høretelefoner

Led efter “kanaler” til at opnå mental ro

Alle oplever følelsesmæssige op- og nedture under lockdown. Bestemte typer personer er dog meget mere sårbare overfor disse følelsesmæssige processer.

Alle, som har oplevet depression eller som lider af en anden type af psykologisk lidelse eller mentalt helbredsproblem, vil have større problemer med at prøve at regulere disse tilstande. Det er derfor vigtigt, at psykologisk, medicinsk og social støtte er tilgængeligt for disse personer.

Hvis vi lægger disse mere enestående situationer til side, er følelsesmæssige op- og nedture i de fleste tilfælde, som vi har pointeret før, fuldstændig normale, og du kan håndtere dem.

Trin til at håndtere ens følelsesmæssige op- og nedture under lockdown

  • Du må forstå, at i stedet for at klassificere disse følelser som enten negative eller positive, eller rigtige eller forkerte, så bør du vide, hvad du skal gøre med disse følelser. Det er tydeligt, at du ikke kan have det godt og være produktiv 100% af tiden, men du kan være rolig igennem alt det her.
  • En måde at opnå dette på er ved at finde kanaler til at forbinde dig med dig selv. Metaforisk talt, handler det om at holde dine fødder på jorden, dit sind fokuseret og dit hjerte i balance.
  • Aktiviteter, såsom at tale med familiemedlemmer eller venner, som kan hjælpe med at få luftet sine følelser, er derfor nyttigt. Ligeledes er det at tilbringe tiden med kreative opgaver, som gør en afslappet, såsom madlavning, maling, krea-ting eller at skrive.

Du bør ikke bekymre dig for meget om at være produktiv i denne tid. Husk, at det er på tide at pleje dig selv og at være i en overlevelsestilstand, til en vis grad. 

For at kunne opnå dette, vil du blive nødt til at forstå den brede vifte af følelser, som du kan opleve i løbet af dagen. Ved at gøre det, vil du give dig selv mulighed for succesfuldt at komme igennem denne svære situation!