Flynn effekten og hvorfor vi bliver mere intelligente
Flynn effekten siger, at vores sind ændrer sig. Vi bliver mere intelligente og har forbedret abstrakt begrundelse. En stigning i IQ-score går dog ikke altid hånd i hånd med personlig tilfredshed eller lykke. Selvom det er rigtigt, at vi løser visse problemer bedre hver gang, er det følelsesmæssige aspekt stadig ukendt.
Der er blevet skrevet meget om denne teori siden 1994, da forsker James R. Flynn fra University of Otago i New Zealand delte denne nyhed: Befolkningens IQ viser en konstant stigning. Dette er noget, der er blevet observeret siden begyndelsen af det 20. århundrede.
“Lykke i intelligente mennesker er den mest sjældne ting, jeg kender.”
Desuden påpeger andre videnskabsmænd og eksperter i menneskelig intelligens, ligesom Joe Rodgers fra University of Oklahoma, et andet interessant aspekt. Stigningen i scoringer sker hvert år. Rodgers konkluderede dette efter at have undersøgt IQ-testen, som er anvendt over de sidste 30 år, såsom Wechsler Intelligence Scale for Children (WISC).
Dette tiltrækker meget opmærksomhed og får os til at tænke. Betyder det, at vores børnebørn vil være genier i forhold til os?
Flynn effekten og teknologiske fremskridt
Flynn effekten fortæller os, at et barn i dag vil få ca. 10 point mere end deres forældre i en IQ-test. Ifølge denne effekt ser det ud til, at menneskets fremtid går hånd i hånd med langt mere dygtige og sofistikerede sind, der har meget mere potentiale.
Men eksperter i menneskelig intelligens præciserede nogle centrale aspekter. Den stigning i IQ, der er afspejlet i intelligensprøver, betyder ikke, at vores “brutto” hjernepotentiale stiger på samme måde. Forbedringen i vores intellektuelle præstation har taget et bemærkelsesværdigt spring siden den industrielle revolution.
Således er aspekter som uddannelse, bedre ernæring eller teknologiske fremskridt stimuli, der har lagt grundlaget for, at vores sind udvikles.
Flynn effekten vedrører samfundet og teknologien direkte
Med andre ord udvikles intelligens, som samfundet udvikler sig. Vi gør det for at tilpasse os bedre. Vi skal være i overensstemmelse med denne verden, hvor informationen strømmer meget hurtigere. Det er vigtigt for os at være en del af ethvert teknologisk fremskridt, enhver forandring og enhver innovation.
En kendsgerning, der er blevet observeret i IQ-test, er stigningen i reaktionshastigheden og de nuværende børns evne til at etablere forhold mellem objekter.
Børns abstrakte tænkning såvel som deres opfattelses hastighed forbedres år for år. Neurologer fortæller os, at alt dette også kan skyldes ny teknologi. Interaktive skærmbilleder, spil og virtuelle virkeligheder, der kræver hurtige reaktioner, ændrer den måde, hvorpå den menneskelige hjerne behandler information.
Vi bliver ikke kun mere intelligente, men også … lykkeligere?
Vi bør tale om personlig tilfredshed end bare lige lykke. Nu ved vi, at folk viser større problemløsningskompetencer år for år. De skaber nye ting og letter udviklingen i vores samfund. Betyder dette, at vi også oplever højere niveauer af tilfredshed og/eller personlig trivsel?
Jean Twenge, en psykologi professor ved San Diego State University offentliggjorde en artikel i American Psychological Association journal, der inviterer os til at reflektere. Den nye generation, som nogle forfattere allerede kalder iGen, består klart af ulykkelige unge.
Eksperter beskriver dem som hyper forbundede drenge og piger, der er utilfredse og umodne.
Teknologisk afhængighed skaber et nyt komplekst scenarie. Teknologi udvikler sig konstant og bliver mere kompleks. Hvordan vi forholder os til os selv og andre, har ændret sig for mange mennesker. Dette omfatter, hvordan vi ser os selv og forstår verden.
Flynn effekten kan gøre os mere intellektuelt dygtige. Men vi skal også lære at overleve bedre i en stadig mere teknologisk og sofistikeret sammenhæng.
Flynn effekten og teorien om transhumanisme
På den anden side, og som et nysgerrigt faktum, er det værd at nævne teorien om transhumanisme. Ifølge denne filosofiske bevægelse ledet af David Pearce og Nick Bostrom, to Univeristy of Oxford professorer, fremstår menneskehedens fremtid meget rosenrødt.
Ifølge dem vil menneskeheden tage et evolutionært spring i det næste århundrede. Ikke alene vil vi være mere intelligente, men vores samfund vil også udelukkende være orienteret mod lykke.
Men hvorfor det? Dybest set fordi fremskridt inden for genteknologi, farmakologi, intrakraniel stimulering og molekylær nanoteknologi, vil udrydde sygdomme og gøre aldring dramatisk langsommere.
Således kan vi være orienteret mod glæde. Eller vi kan tværtimod blive melankolske væsener, der lever i et teknologisk samfund. Der er kun en ting at gøre: At fokusere på nutiden. Vi må orientere vores sind og intelligens mod personligt velbefindende såvel som intelligens.
Når alt kommer til alt, er et par ekstra IQ-point ubrugelige, hvis vi ikke er i stand til at skabe en mere tilfredsstillende realitet.
