Ønskebarnet: Effekterne af favorisering blandt søskende

Opdragelse og uddannelse bør være i balance, konsekvent og respektfuldt for at undgå enhver form for fordrivelse eller favorisering. Vi skal huske, at positivt hensyn også bygger vores identitet.

Ønskebarnet er en porcelænsdukke, der smiler pænt til kameraet. De er også favoritten blandt alle deres søskende. Selvom det kan være svært for familien at indse, findes der favorisering blandt søskende, og det får konsekvenser.

Det foretrukne barn er en efterfølger af forælderen, der vil have, at deres perfekte barn skal dække deres følelsesmæssige behov, fantasier og uopfyldte ønsker.

I vores samfund vil vi gerne tro, at forældre med mange børn værdsætter og elsker deres børn lige meget og uden præferencer. Flere undersøgelser viser dog, at det ikke altid er tilfældet. Favorisering blandt søskende eksisterer. Næsten 70 % af alle forældre indrømmer, at de på et tidspunkt har behandlet ét barn anderledes end de andre.

Det er ingen forbrydelse, hvis det sker én gang, om det er på grund af alder eller forskellige behov. Problemet er, når det overdrives og fortsætter. Når forældre giver særbehandling til et af deres børn gennem ros og opmærksomhed, har vi et fænomen, der kaldes ‘ønskebarnet’.

Ønskebarnet og narcissistiske familier

Favoritbarnet er ikke altid det ældste eller det yngste. Mange eksperter i børnepsykologi og familiedynamik siger, at forholdet mellem forældre og børn ikke er stabilt. De har det med at ændre sig ud fra interaktioner, barnets alder og andre begivenheder.

Grunden til, at et ønskebarn skabes, og at favoriseringen sker, er ikke altid klar. Forældre (eller mindst en af dem) kan se dem selv reflekteret i et af deres børn og ikke i resten. De kan også vælge en af dem på grund af deres fysiske egenskaber eller evner.

Nogle gange kan det være noget så simpelt, som at et af børnene er lettere at styre end de andre. Ligemeget hvad der ligger til grund, er det heller ikke en let situation for ønskebarnet.

Disse børn lærer i en tidlig alder, at for at få et positivt syn fra deres forældre skal de undertrykke egne ønsker for at passe til forældrenes idealer. Derfor sker det ofte, at ønskebarnet guides mod en række mål såsom sport, musik, modelkarriere osv.

Der er ofte en narcissistisk far eller mor bag et ønskebarn. Mennesker, der gør denne favorisering blandt søskende til deres livsværk og besættelse. Barnet er deres daglige følelsesmæssige næring. Det er en måde, de kan realisere fortidens ønsker og ufuldendte mål på. Ønskebarnet tvinges til at opnå disse ting for deres forældre.

Den narcissistiske forældre kan ikke indse, at barnet har egne behov og præferencer, og at de har ignoreret de andre børn. Det er en kompleks situation, som intet barn fortjener at opleve.

Ønskebarnet og dets favorisering blandt søskende

Når et barn fylder to år, begynder de at få en fornemmelse af identitet og tilhørsforhold. Her kommer de første sammenligninger. “Du har det, og jeg har ikke”, “Du kan gøre det, og jeg kan ikke”…  Jalousi kan skabe en krig mellem søskende, og tingene kan blive værre, når de opdager forældrenes favorisering.

Alt dette kan efterlade et ar fra en meget tidlig alder. Når en forældre vælger ét barn, skaber det usikkerhed og selvværdsproblemer for de andre søskende. Hvis de derimod kan håndtere deres vrede, de modsigende følelser og det dårlige forhold til deres forældre, kan det ubeskyttede barn blive selvsikker som voksen.

Det er vigtigt at vide, at ønskebarnets situation heller ikke er let. Den favoriserende behandling kommer med en høj pris. Mange gange er det en nægtelse af deres egne projekter i livet. Det er også normalt for dem at udvikle en umoden karakter, lavt selvværd og lav tolerance for frustration.

Det er ikke en let situation for det overbeskyttede barn og dets søskende. Disse situationer er resultatet af dårlig, umoden, og i mange tilfælde, narcissistisk opdragelse.

Opdragelse og uddannelse bør være i balance, konsekvent og respektfuldt for at undgå enhver form for fordrivelse eller favorisering. Vi skal huske, at positivt hensyn også bygger vores identitet.