Farmakologisk behandling af migræne
Migræne er den mest almindelige form for hovedpine og en væsentlig årsag til handlingslammelse i samfundet. Det er derfor, det er vigtigt at studere medicinsk behandling af migræne for både akut og præventiv behandling.
Selvom man ikke kender årsagerne til migræne, er påvirkningen af visse risikofaktorer, som understøtter, hvordan den starter, yderst velkendt.
Migræne er en tilbagevendende og intens hovedpine, som regel lokaliseret i den ene side af hovedet, som udgør en kritisk tilstand. Ofte opstår der, sammen med dette, kvalme og opkast, såvel som overfølsomhed overfor lys og lyd.
Der findes forskellige former for migræne:
- Migræne med aura. Det foregår med visuelle fornemmelser, ved navn auraer, som går forud for et migræneanfald.
- Migræne uden aura er den mest almindelige type. Dette er en form for ensidig, pulserende smerte med moderat til svær intensitet, forværret af fysisk aktivitet.
- Retinal migræne foregår som episoder med synsforstyrrelser: En person, der er ramt af denne type, kan kun se områder med lys, eller der kan opstå kortvarig blindhed.
- Forstadiesymptomer på migræne i barndommen. Til tider kan børn, som vil får migræne som voksne, have tilbagevendende episoder med opkast, mavesmerter og svimmelhed.
Risikofaktorer
Omend årsagerne til migræne endnu ikke kendes, ved vi, at der er visse risikofaktorer, som kan fremprovokere migræneanfald. Blandt disse er:
- Stress er blandt de vigtigste risikofaktorer
- Intens fysisk træning
- Visse typer mad og drikke, som alkohol, chokolade, kaffe og stærke oste
- Nogle former for medicin, som nitroglycerin og gemfibrozil
- Søvnløshed
- Visse lugte, høje lyde og stærkt lys
- Hormonforandringer hos kvinder kan føre til episoder med migræne, feks. under menstruation og overgangsalder. De kan også opstå i begyndelsen af en graviditet
Farmakologisk behandling af migræne
Når man taler om farmakologisk behandling af migræne, findes der to store grupper af medicin:
- Dem, som bruges til akut behandling af anfald
- Præventiv eller forebyggende medicin
Behandlingen af migræne sigter mod at fjerne smerter og de symptomer, der er forbundet med det. Der findes tre grupper medicin til dette formål:
- Specifikke. Ergotaminer og triptaner, overordnet set. Ergotamine alkaloider er et blodkarsammentrækkende stof fra serotonin 5-HT1 receptorerne, så de agerer i forskellige receptorer. Disse giver dog uønskede virkninger som afhængighed. Triptaner er en type tryptamin-baserede medikamenter fra serotonin 5-HT1D receptorerne. De har en vis antiinflammatorisk virkning på specifikke receptorer som 5-HT1B og 5-HT1D. En af de mest almindelige lægemidler er sumatriptan.
- Uspecifikke. NSAID lægemidler og panodil. Som regel er disse ikke særligt effektive ved akutte anfald med moderat til svær smerte, men de anbefales, når der er tale om et mildt migræneanfald.
- Analgetika. Denne type medicin bruges til at behandle andre symptomer, som antiemetika mod kvalme og opkast.
Profylaktisk medicin til migræne
Nogle former for profylaktisk medicin er:
- Beta-blokkere
- Antiepileptika
- Flunarizin
- Pizitifen
- Clonidin
- Boutilinum type A-toxin
- Amitriptylin
I øjeblikket findes der lægemidler med stor effekt og få bivirkninger. Nogle af dem virker i peptidbanerne relateret til calcitoningenet. De er rent faktisk monoklonale antistoffer. Der er ligeledes andre typer medicin i kliniske forsøg, som i øjeblikket venter på at blive godkendt til brug.
For at behandle migræne korrekt bør man kombinere de rigtige lægemidler med ikke-farmakologiske midler. Ligesom det er vigtigt at have mulighed for at kunne behandle et akut migræneanfald, er det også vigtigt at overveje præventiv behandling, som hjælper med at nedsætte hyppigheden og varigheden af anfaldene.
Ifølge American Neurological Association bliver mere end 40% af personer med migræne ikke diagnostiseret. Se derfor en læge, hvis du ofte oplever hovepine.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rodríguez, S. C. (2018). Migraña. Panorama actual del medicamento, 42(415), 634-653.
- Deza Bringas, Luis. (2010). La Migraña. Acta Médica Peruana, 27(2), 129-136.
- Ribas, G. G. (2008). Fármacos profilácticos de la migraña. yTerapéutica, 6(1).
- Domínguez-Moreno, R., Vega-Boada, F., & Mena-Arceo, R. G. (2019). Nuevos tratamientos contra la migraña. Medicina Interna de México, 35(3), 397-405.