Seks farlige ord, der begrænser dig
At analysere sproget fra et neurolingvistisk programmeringsperspektiv kan hjælpe dig med at forstå den indflydelse, det har på dine tanker, såvel som hvordan de ord, du bruger, faktisk programmerer dig til at opleve din virkelighed på en bestemt måde. I dag, vil vi tale om seks farlige ord, der begrænser dig.
Nogle hverdagsudtryk er konceptuelt tunge og ikke særlig positive. Da du formentlig ikke er opmærksom på deres indflydelse, bliver du ved med at bruge dem. Lad os tage et kig på, hvad det er for nogle udtryk og farlige ord, og hvordan de påvirker din psyke.
Seks farlige ord, der begrænser dig
“Ikke”
Denne term er paradoksal, da den her en tendens til at rykke dig tættere på netop det, du forsøger at komme væk fra. Det er et tvetydigt ord, som sindet ofte ikke registrerer. For eksempel, hvis jeg fortæller dig; “Du skal ikke tænke på lyserøde elefanter”, så er det præcis det, du kommer til at tænke på.
Når du bruger denne form for farlige ord, opstår der ofte noget interessant. Ubevidst, har du en tendens til fuldstændig at skøjte hen over “ikke” og fokusere på det, der kommer bag efter.
For eksempel, når du siger til dig selv; “Du skal ikke være nervøs” eller “Jeg ønsker ikke at blive syg”, programmerer du faktisk dig selv til at blive nervøs eller syg. Derved, er det meget bedre at sige positive ting, såsom; “Forbliv rolig” eller “Jeg ønsker at forblive rask”.
“Jeg er nødt til” er farlige ord
Når du siger, at du er “nødt” til noget, bekræfter du blot, at det bliver ubehageligt eller hårdt. For eksempel; “Jeg er nødt til at arbejde”, “Jeg er nødt til at være mere social” eller “Jeg er nødt til at tabe mig”. Når du siger tingene på den måde, bliver de automatisk negative og svære.
Hvis du bruger fraser, såsom; “Jeg ønsker, at” eller “Jeg har tænkt mig”, er det bedre for dit mentale helbred. At sige; “Jeg ønsker at være mere social”, er et eksempel på et positivt alternativ.
For eksempel, hvis du siger; “Jeg ønsker at arbejde”, og det faktisk modsiger det, du føler, så prøv at sige; “Jeg tager på arbejde”. Hvis du formulerer dig på denne måde, så hjælper det med at programmere din hjerne til at forvente, at tingene bliver ret simple og lette.
“Men” – et af de meget brugte, farlige ord
Når du bruger ordet “men” for at sætte to idéer sammen, begynder du med det samme at devaluere den første tanke. Dermed, er den bedsked, der slipper igennem, den negative, som du sætter til sidst. “Jeg elsker dig, men vi skændes for meget” eller “Jeg fik en god karakter, men jeg kunne have gjort det bedre”.
En måde, hvorpå man kan undgå dette, er ved at erstatte “men” med “dog” eller et andet lignende ord. På den måde, forbliver den primære besked intakt, men du undgår at tilføje yderligere information. Du kan også bytte om på rækkefølgen. For eksempel; “Vi skændes for meget, men jeg elsker dig”. Denne besked er meget mere positiv!
“Din stakkel”
Dette er et almindeligt hverdagsudtryk, som folk bruger til at udtrykke empati eller medfølelse over for andre folk og dem selv. For eksempel; “De fyrede dig, din stakkel” eller “Din stakkel, at din partner har forladt dig”.
Selvom du formentlig siger dette med gode intentioner, gør det ikke modtageren nogen tjeneste at bruge dette udtryk. Du programmerer, grundlæggende set, den anden person (eller dig selv) til at føle sig som et offer. Prøv at bruge en anden term. En term, der forstærker dig og minder dig om (eller den anden person) din evne til at komme videre.
“Aldrig”, “altid”, “ingen” eller “alle”
Når du bruger et af disse farlige ord, deklarerer du og opmuntrer til en form for rigid og dikotomisk måde at tænke på. “Du gør altid alting forkert”, “Ingen elsker mig” eller “Jeg bliver aldrig glad”. Denne form for tænkning og alle disse udtalelser er meget skadelige og betinger dig til at opleve mere af det samme.
Du bør forsøge at bruge mere realistiske udtryk i stedet for. Vigtigst af alt, skal du gå efter udtryk, der fremmer forandring og forbedring. For eksempel; “Jeg gjorde ikke dette rigtigt” eller “Jeg føler mig ikke glad lige nu”.
Hvis du formulerer dine tanker på denne måde, retter du dit fokus på virkelige begivenheder. Det giver dig en chance for at modificere dem.
“Senere”, “i morgen” og “på et tidspunkt”: Farlige ord, der begrænser dig og du bør undgå
Disse farlige ord indebærer en tvetydighed om tid, der ofte kommer i vejen for handling. De gør det nemt at prokrastinere på ubestemt tid. “Jeg vil studere senere”. Hvornår er senere? Senere kommer aldrig. “En dag, vil jeg begynde at spise sundere”. Hvilken dag, helt præcist?
Hvis du faktisk ønsker at opnå dine mål, skal du undgå at bruge disse ord. I stedet, skal du sætte en dato eller et bestemt tidspunkt til at komme i gang!
Som det sidste, skal du altid huske, at sproget er grundlaget for dine tanker og kommunikation med dig selv og andre. Når du fornuftslutter, filtrerer du alt gennem de ord, du siger. Som et resultat, vil de ord, du beslutter dig for at bruge, forme den måde, du ser verden på.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Balordi, E. S. (2005). Modos de divulgación de los principios básicos de la psicología cognitivacomportamental y de la Programación Neurolingüística orientados al cambio lingüístico. Quaderns de Filologia-Estudis Lingüístics, 10, 293-309.
- Bavister, S., & Vickers, A. (2012). Programación neurolingüística (PNL). Editorial AMAT.
