Farerne ved at arbejde udelukkende for at styrke egoet
Der er mennesker, der arbejder udelukkende for at styrke egoet. Spørgsmålet er: Hvad opnår de egentlig? Faktisk kan det føre til uduelighed at arbejde for at blive beundret af andre i stedet for at føle sig tilfreds. Desuden er det skadeligt for både deres mentale sundhed og deres arbejdsmiljø.
Hvis visse fagfolk f.eks. ikke havde været så besat af deres ego, ville vi i dag måske være bedre ernæret, bedre informeret og have en bedre psykisk sundhed.
Arbejde udelukkende for at styrke egoet
Elizabeth Holmes kunne have været en god arbejdstager, men hendes overdrevne ego fik hende til at bruge for meget energi på at sikre, at alt, hvad hun gjorde, blev anerkendt af andre. På den måde blev hun multimillionær og svindler.
Hun var stifter af Theranos, det bioteknologiske blodprøvefirma. Hun er i øjeblikket anklaget for svindel og kan få op til 20 års fængsel. Men før hendes strøm af løgne kom frem i lyset, var Holmes en respekteret forretningskvinde, der jævnligt optrådte på listerne over indflydelsesrige personer.
Hun krævede meget af sine ansatte, forgudede Steve Jobs, og hendes eneste ønske (hverken mere eller mindre) var at blive milliardær og opbygge et imperium. I slutningen af Bad Blood, John Carreyrou’s bog om Theranos, stillede han spørgsmålet om, hvorvidt Elisabeth kunne betragtes som sociopat eller ej.
Holmes kunne siges at have været arbejdsnarkoman, selv om det i hendes tilfælde ikke var hendes formodede arbejde, der drev hende videre, men hendes ego. Disse typer mennesker er ligeglade med, om de skaber en defekt organisation, behandler en klient dårligt eller er kolde og uempatiske over for en patient i terapi.
Den unødvendige fodring af egoet skaber fagfolk af denne type. De er arbejdere, der er mere optaget af at blive bekræftet i verden end af at skabe noget smukt, dybtfølt eller nyttigt. Forfængelighed er det eneste, de stræber efter. Desuden forvirrer de undervejs mange og bedrager andre.
Når det eneste mål med arbejdet er andres anerkendelse, påvirkes præstation og produktivitet.
Forfængelighedens uduelighed
De personer, der er fanget i kløerne på deres egos længsel efter mere prestige, mister kontrollen. Deres ego gør dem modtagelige for manipulation, indsnævrer deres synsfelt og fordærver deres adfærd. Dette får dem ofte til at handle imod deres egne værdier.
Faktisk bliver de ofre for deres eget behov for at blive set som “store” eller “vigtige”. Desuden ender de med at træffe beslutninger, der kan være skadelige for dem selv, deres arbejde og deres omgivelser.
At arbejde udelukkende for at styrke egoet fordærver
Et oppustet ego fordærver også adfærden. Mennesker, der tror, at de er den eneste arkitekt af deres succes, har en tendens til at være grovere, mere egoistiske og mere tilbøjelige til at afbryde andre. Dette gælder især, når de møder tilbageslag og kritik.
Derfor forhindrer et oppustet ego dem i at lære af deres fejltagelser. Faktisk skaber det en forsvarsmur. Den gør det svært for dem at værdsætte de rige erfaringer, de kunne drage af fiaskoer. Faktisk fjerner deres ego den ydmyghed, der er nødvendig for at lære og forbedre sig på arbejdet.
Egoet leder altid efter oplysninger, der bekræfter det, som det ønsker at tro. I bund og grund er et stort ego lig med en stærk bekræftelsesbias. På grund af dette mister folk perspektivet. De ender i en ledelsesboble, hvor de kun ser og hører det, de ønsker.
Som følge heraf mister de kontakten med de mennesker, de leder, den kultur, de er en del af, og i sidste ende med deres egne kunder og interessenter. Deres ego gør dem mindre effektive, fordi det får dem til at miste den naturlighed, de har brug for til at skabe relationer, ydmygheden til at lære og venligheden til at håndtere andre.
Et oppustet ego på arbejdet distancerer os fra vores kolleger.
Hvad skal man gøre, hvis man har et oppustet ego?
Det er vigtigt at frigøre sig fra et overbeskyttende og oppustet ego. Men det kræver også refleksion og mod. Her er nogle tips til at blive en bedre chef eller kollega:
- Overvej, hvilke fordele og privilegier dit job tilbyder. Nogle af dem giver dig mulighed for at arbejde effektivt. Andre er imidlertid blot frynsegoder, der skal fremme din status og magt og i sidste ende styrke egoet. Du skal forsøge kun at beholde de fordele, der hjælper dig til at gøre dit arbejde bedre. Afskaf dem, der kun understreger din betydning i forhold til andre. Det vil gøre dig mere effektiv og også spare dig energi.
- Hvis du kun er interesseret i at fodre andres personlige egoer som et middel til at klatre op ad karrierestigen, vil du aldrig bidrage med noget ægte og autentisk, hverken på et personligt eller forretningsmæssigt plan.
- Ansæt intelligente mennesker, der er trænet i at antage en anden mening uden at føle sig personligt angrebet. Disse typer mennesker fodrer ikke falske egoer, men stimulerer ønsket om reel læring.
- Ydmyghed og taknemmelighed er hjørnestenene i uselviskhed. Brug et øjeblik i slutningen af hver dag på at tænke over de mennesker, der har været en del af dagen. Tænk på dem, der har hjulpet dig med opgaver eller med at komme et sted hen til tiden. Det vil hjælpe dig med at udvikle en naturlig følelse af ydmyghed og taknemmelighed.
Nøglerne til succes
Succes – den højeste løn, det bedste kontor, de nemme grin – den slags ting får dig ofte til at føle, at du har fundet det evige svar på, hvordan du er en leder. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Ledelse handler om mennesker, og mennesker ændrer sig hver dag.
Hvis du tror, at du har fundet den universelle nøgle til at lede mennesker, har du i virkeligheden mistet den. Hvis du lader dit ego bestemme, hvad du ser, hører og tror, vil du lade din tidligere succes skade din fremtidige succes. Faktisk kan dit ego være fjenden af din effektivitet på arbejdet, uanset om andre bemærker det eller ej.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Simón, V. M. (2001). El ego, la conciencia y las emociones: un modelo interactivo. Psicothema, 205-213.
- Uribe Botero, A. (2005). Reconocimiento y humildad: lo que media en la inclusión del otro.