Familie er de mennesker, der får mit hjerte til at blomstre

· juli 5, 2018

Familie er de mennesker, som får dit hjerte til at lyse op og ikke de kolde dage fyldt med tristhed og hjælpeløshed. Men bare fordi man er beslægtet, er det ikke nødvendigvis med til at skabe et bånd. Den sande sammenslutning skabes af loyalitet og omsorg, og ikke kun af nogle fælles efternavne.

I slutningen af 2015 blev en interessant undersøgelse udgivet i “Daily Mirror”. Her reflekterede man over de små ting, der skaber en lykkelig familie. Forhold, så som at “bruge tid sammen”, “grine”, “have fælles interesser” og “respektere hinandens tanker og meninger”, er væsentlige i vores hverdag.

En familie er et tilflugtssted. Den plejer og giver styrke, og er det særpræg af respekt, ægte kærlighed, intimitet og gensidighed. Den skaber den mest autentiske forbindelse, som vi på en ene eller den anden måde kan etablere med mange personer.

Mange af os ved godt, at man ikke behøver den samme genetiske kode eller et certifikat for at man kan føle, at en person er en del af ens hjerte. Familie består af de mennesker, som du vælger. Både slægtninge og venner er inkluderede, og ja, endda vores kæledyr.

Familie består af de mennesker, som du vælger.

Familien: en social institution, som nogen gang kan være vanskelig

Som antropologen, Lévi-Strauss allerede har forklaret, bør familien være den ideelle model for det, som repræsenterer den mest grundlæggende sociale gruppe i samfundet. Familien er den første tilknytning, som et hvert barn kommer til at få i de første år af deres liv.

Det vigtigste er ikke, at en familie er perfekt eller de lever under samme tag. Det vigtigste er, at de er forenede og lever under det tag, hvor intet problem kan slå dem ud.

Ingen vælger deres familie. Vi kommer ind i denne verden ligesom hvis vi faldt igennem en skorsten. Og det er held, som bestemmer, om de bånd vi former med vores forældre, kommer til at være sunde, indifferente eller måske traumatiske. Det er det tætteste menneskelige bånd, men ofte er det paradoksalt nok en af de mest komplekse og modsætningsfyldte.

Ingen vælger deres familie.

Familie konflikter: at acceptere det, som ikke kan ændres og holde sig på afstand

I situationer, hvor der er en familiekonflikt eller i familier, hvor forholdet til hinanden er negativt, er det vigtigt at huske på visse aspekter:

  • Vi bliver nødt til at se familieforholdene som ethvert organisk system, som udvikler sig med tiden. Men i de fleste tilfælde sker der det, at mere fastlagte familiemønstre, som ikke normalt ændrer sig, styrkes.
  • Et traumatisk eller pinefuldt forhold til familien er en meget stor årsag til, at man har forringet livskvalitet. Det er på grund af, at man ikke kan “slette” den forbindelse eller det forhold bare lige sådan. Og derfor kan det være meget svært at komme videre.
  • Den eneste løsning under disse former for konflikt eller familie traumer er at acceptere det, som ikke kan ændres. Du behøver ikke at være med i den vrede. Du kan ikke få din familie til at ændre sin “aggressive” måde at kommunikere på. Og du kan heller ikke glemme de ydmygelser du måske har skullet gennemgå.

Den eneste måde du kan hele fra denne lidelse er at acceptere realiteterne integrere oplevelserne og forstå, at vi har ingen moralsk eller social forpligtigelse til at fortsætte med at give næring til den forbindelse, som sårer os. Vi kan ikke vælge vores familie, men vi kan bygge vores egen og give værdi til dem, som allerede beriger os.

Vi kan ikke vælge vores familie

En familie er også de mennesker, som jeg vælger

Familieforhold er ikke kun dem, som er forbundet til os biologisk. Vi kan opleve de samme processer med venner eller andre relevante personer, som giver næring til vores personlige vækst. Derfor “kan de være vores familie” uden en slægtslinie.

Selvom mange studier indikerer, at hvis man har oplevet traumatiske begivenheder i familien kan det bestemme kvaliteten af vores efterfølgende sociale forhold, er hver en sag helt sikkert unik og speciel. Vi kan alle starte mere inkluderende og sunde forhold, som hjælper os med at hele de utilstrækkeligheder, som kan være i vores liv. 

Det er værd at lægge mærke til, at de omstændigheder, som former positive forhold, er de samme, som hjælper os med at bygge vores rigtige familie op og styrke den, som vi allerede har.

Fundamentet for at forme positive forhold

Hvis vi ønsker at forme positive forhold, er det vigtigt at huske på følgende faktorer:

  • Gensidighedens grundregel. Værdien i at give og modtage med balance og respekt, er vigtig. Det giver ekstra værdi til andres liv, og man får personlig tilfredsstillelse til gengæld.
  • Kommunikation og ærlighed. Vi sætter alle pris på den ærlige kommunikation, som lytter og er opmærksom. Som er ærlig, og som aldrig dømmer eller straffer os. Og som giver os liv til at vokse og føle os som en del af andre.
  • Tålmodighed. Alle vil på et tidspunkt fejle, og det at have nogen til at vise os empati, forståelse og tålmodighed, vil hjælpe os.
  • Loyalitet. Det handler om vilje og engagement. Det handler om at ønske at give det bedste af os selv, så vi kan få forholdet til at virke. Det handler om at være loyale overfor andre og vores egne principper. Dette indebærer at vide, hvordan man skal håndtere konflikter. Og kæmpe for de mennesker, som vi elsker, selv i de vanskelige tider.
Familie er de, som får mit hjerte til at blomstre

Familie er de, som får mit hjerte til at blomstre. De som ikke kommer med deres storme. Og de som respekterer mig. Accepterer mine fejltagelser og giver mig smil på læberne på de dage, hvor jeg føler mig ked af det.