Et kig ind i en løgners hjerne
Når nogen lyver igen og igen, holder de op med at reagere følelsesmæssigt på deres egne løgne. Denne fuldstændige mangel på følelser gør det også lettere for dem at fortsætte med at lyve. I de fleste tilfælde bliver det til en tilbagevendende vane. Således er neurologer kommet til den konklusion, at en løgners hjerne fungerer anderledes. Det er som om, at deres sind er yderst udviklet til det.
En grundlæggende karakter ved den menneskelige hjerne er plasticitet. Derfor er det ikke så mærkeligt at se løgn som værende en færdighed som enhver anden. Hvis det er tilfældet betyder det, at alt, hvad du skal gøre, er at øve hver dag for at bevare dine evner på topniveau. For eksempel er nogle mennesker lidenskabelige med matematik, design, skrivning osv. og deres hjerner er formet af det.
“Hvis du fortæller sandheden, bliver det en del af din fortid. Hvis du lyver, bliver det en del at din fremtid.”
-John Spence-
Hvad sker der, når man lyver?
Psykologi og sociologi har altid været interesseret i løgn og svig. Men i de seneste par årtier er neurovidenskaben, takket være enorme fremskridt inden for de diagnostiske teknikker, det område, der har givet os den mest værdifulde – men alligevel bekymrende – information.
Hvorfor er den så bekymrende? Hvis vi fortalte jer lige nu, at en uærlig personlighed kommer fra konsekvent træning og vaneformning, vil det måske overraske mange af jer.
Du starter med små løgne, og så bliver de til en vane. Så begynder din hjerne langsomt at blive desensibiliseret over for dem. Lidt efter lidt vil det ikke volde dig større kvaler at fortælle større løgne, og de bliver dybest set en livsstil…
En løgners hjerne og mandelkernen
Du bemærker muligvis løgne hos berømtheder eller andre velkendte personer. For eksempel er der politikerne, der klamrer sig til deres løgne. De forsvarer deres ærlighed og normaliserer handlinger, der under tiden er kriminelle. Er alle disse ting bare en del af deres job som tjenestemænd, eller er der noget biologisk på spil?
Tali Sharot, professor i neurovidenskab ved University College London, har noget at sige om dette. Hun siger, at der er en biologisk komponent, men at der også er en træningsproces involveret.
En del af hjernen har et meget klart, direkte forhold til uærlig adfærd. Den del er mandelkernen. En løgners hjerne går faktisk igennem en yderst sofistikeret selvuddannelsesproces, og denne træning er det, der hjælper den med at afvise enhver følelse af skyld.
Der er en meget interessant artikel om dette fra 2017 i Nature Neuroscience magazine. De går ret meget i dybden. Men det vil nok hjælpe, hvis vi også giver dig et eksempel.
At lyve er en udviklingsproces
Forestil dig et øjeblik en ung person, der har nået en magtfuld position i sin virksomhed. De ønsker at formidle ledelse og tillid til deres medarbejdere, så de begynder at fortælle små løgne. Disse “dissonanser”, disse små bedrag, aktiverer mandelkernen.
Denne lille struktur i det limbiske system beskæftiger sig med hukommelse og følelsesmæssige reaktioner. Det er også den del af hjernen, der bestemmer, hvor villig en person er til at lyve.
Til sidst begynder den unge leder at ty til løgne hele tiden. Nu er deres arbejde helt baseret på permanent og målrettet at bedrage folk. Når denne form for adfærd bliver en vane, ophører mandelkernen med at reagere. Den opbygger en tolerance og holder op med at udsende nogen form for følelsesmæssig reaktion.
Skyldfølelsen forsvinder og du er uden nogen form for fortrydelse eller bekymring.
Sagt på en anden måde har løgnerens hjerne tilpasset sig til uærlighed.
Løgne får hjernen til at arbejde anderledes
Folk, der lyver, har brug for to grundlæggende ting: Hukommelse og følelsesmæssig kølighed. Dette er præcis, hvad psykologiprofessor, Dan Ariely fra Duke University, siger i sin bog The Honest Truth About Dishonesty: How we lie to everyone – especially ourselves, en af de mest dybdegående syn på en løgners hjerne.
Han taler også om mange andre relaterede neurologiske processer, der er lige så fascinerende. Dr. Ariely selv lavede et eksperiment om emnet. Resultaterne viste, at patologiske løgneres hjerner havde 14% mindre grå substans. Men de havde også mellem 22% og 26% mere hvid substans i deres præfrontale cortex.
Hvad betyder det? Dybest set laver en løgners hjerne mange flere forbindelser mellem deres minder og deres ideer. Et større netværk af forbindelser betyder, at de kan få adgang til disse foreninger hurtigere og gøre deres løgne konsekvente.
Det er et stort fingerpeg om, hvordan uærlighed begynder indefra. Det starter med kognitive processer, der bliver stærkere, jo mere du praktiserer dem. Samtidig begynder din hjerne også at involvere færre følelser i dine handlinger.
Løgnens konsekvens
Dr. Ariely finder det skræmmende. Det faktum, at vores mandelkerne kan stoppe med at reagere på bestemte ting, betyder, at vi også kan begynde at miste noget, som gør os menneskelige. Når du ikke kan se de konsekvenser, som dine handlinger har på andre mennesker, mister du den naturlige godhed, der burde eksistere i hvert eneste menneske.
En løgners hjerne tager form gennem visse ret mørke motiver. Inde i en person, der har gjort løgn til en livsstil, er visse meget specifikke mål: Et ønske om magt, status, dominans og selvinteresse. Det er ideologien hos folk, der på et eller andet tidspunkt beslutter sig for at sætte sig selv over alle andre. Der er intet mere foruroligende end det.
