Ved at erkende fejltagelser kan vi lære fra dem
Konfutse sagde: “Hvis du begår en fejl og du ikke retter den, så kaldes det en fejltagelse.” Hvis vi følger den logik, er det sandt, at hvis vi ikke vil erkende fejltagelser, betyder det så, vi ikke lærer noget fra den? Med andre ord er det at benægte en fejl den første forhindring i at rette det, vi gjorde forkert i første omgang?
Når det kommer til stykket, så indebærer det berømte udtryk “det var ikke mig” en åbenlys fraskrivelse af ansvar. Når du bruger det udtryk, prøver du så ikke bare at retfærdiggøre dine fejltagelser? Og så ved at retfærdiggøre det, er det så ikke bare en måde at ignorere det, du gjorde forkert? Så i sidste ende snakker vi om benægtelse.
“Jeg kan godt lide mine fejltagelser. Jeg ønsker ikke at opgive min dejlige frihed til at begå fejl.”
-Charlie Chaplin-
Hvad sker der, når du nægter at erkende fejltagelser?
Når du ikke vil indrømme og erkende fejltagelser, så prøver du normalt at lægge noget afstand mellem dig og det, som skete, og følgerne af det. Men den samme afstand gør det sværere for dig at lære fra det, som skete. Det skubber muligheden væk for at vurdere processen og identificere dine fejl.
På den anden side så kan afstanden gøre dig en smule lettet til at begynde med. Denne lettelse kan hurtigt forvandle sig til bekymring, hvis du bliver nødt til at konfrontere den samme udfordring igen. Så vil du slå dig selv i hovedet, fordi du ikke rettede dine fejl i første omgang.
Lad os sige, at du for eksempel arbejdede i en virksomhed, som skulle kommunikere med mennesker fra andre lande, der snakkede forskellige sprog. Hvis du, som den der har ansvaret, ikke formoder, at der skal være nogen (eller dig), som er villig til at tage en beslutning, så er det usandsynligt, at du vil tage ansvaret. Som følge deraf kommer kommunikationen sikkert ikke til at ske i første omgang, og det vil være svært at opnå den efterfølgende.
Lad os sige, at du nægter at sondere over eller erkende fejltagelser. Udover, at det gør situationen sværere i fremtiden, er denne attitude en forhindring i at opnå selverkendelse. Hvis du benægter processen, så benægter du også et hvert ansvar i de ting, du har gjort rigtigt. Som følge deraf vil du ikke være klar over dine evner eller være i stand til at få det meste ud af dem.
Måder, hvorpå benægtelse forhindrer dig i at lære fra dine fejltagelser
Det er værd at se nærmere på en undersøgelse af en gruppe af forskere fra universitetet i Californien og New York. Undersøgelsen viser, at det er relateret til din personlighed, at du ikke accepterer dine egne fejltagelser. Det mindsker faktisk din mulighed for vækst.
Tusinder af profiler blev analyseret for at nå til disse konklusioner. Forskerne prøvede at identificere dominante personlighedstyper i profilerne i forhold til, hvordan de reagerede på at begå fejl.
Undersøgelsen viser nogle interessante resultater. Et af resultaterne var, at forskerne kunne kategorisere ca. 70% af befolkningen i tre store grupper i forhold til, hvordan de reagerede på fejltagelser. Vi vil beskrive grupperne i de næste tre afsnit.
Det er andres skyld
Børn siger, “det var ikke mig!” hele tiden. Det viser sig, at mange voksne også siger det. Med andre ord, når disse typer mennesker begår fejl, så undgår de deres ansvar og giver en anden person skylden.
Det vil sige, når de giver andre skylden for deres fejltagelser, så nægter de på en måde at have begået dem. De er ikke helt modne nok til at erkende dem eller til at prøve at lære sig selv bedre at kende. De plejer at påtage sig offerrollen. De er ude af stand til at acceptere skyld og kan ikke lave en konstruktiv evaluering af det, som skete.
Intet skete
Mennesker, som overhovedet ikke kan se deres fejltagelser, udgør en anden gruppe. Med andre ord selv om du giver dem beviser, er de ude af stand til at se, at de er skyld i noget.
Denne gruppe mennesker nægter fuldstændig at have gjort noget forkert. De er ikke direkte i stand til at håndtere skyld, fordi de ikke ser det. Det er umuligt for dem at lære fra noget, som ikke eksisterer eller som de ikke er villige til at erkende.
Tage mere ansvar, end man bør
At lære fra vores fejltagelser betyder, at vi indrømmer, at vi har været forkert på den. Det er vigtigt at kunne sige ting som: “det var min skyld.” Heldigvis er en stor del af befolkningen i stand til at erkende, når de var forkert på den. De er villige til at rette, fikse, gøre det godt igen og forbedre sig.
Ikke desto mindre skal vi være forsigtige. Nogle gange møder vi folk, som er i den anden ende af spektret. De tager ikke kun ansvar for deres egne handlinger, men også for alle andres. Derfor kan de potentielt opbruge en masse ressourcer på at kompensere og uforholdsmæssigt straffe sig selv for det, som skete.
“Erfaring er det navn, som alle giver deres fejltagelser.”
Når det er sagt, så er det menneskeligt at begå fejl. Men at lære fra vores fejl, erkende fejltagelser og ikke nægte at have begået dem, er også menneskeligt. Faktisk er det en fantastisk mulighed for at blive et bedre menneske og at lære sig selv at kende. Det betyder ikke, at du skal begå fejl hele dagen lang, men hvis muligheden opstår, så spild den ikke ved at benægte fejlen.
