Erfaring er ikke altid den bedste læremester

Erfaring er godt, men det er ikke løsningen på alle problemer. Nogle gange er opfindsomhed eller den person, der ser på virkeligheden med et åbent, innovativt og fleksibelt sind, en større fordel.

Når man har et problem, henvender man sig normalt til en ekspert, som angiveligt ved mere end en selv og har mere erfaring. Erfaring er dog ikke altid den bedste lærer, og den er ofte ikke uden fejltagelser. Inden for psykologien ved vi faktisk, at ekspertise eller kompetence inden for ethvert område af livet omfatter flere dimensioner.

Når det drejer sig om at løse et problem, er erfaring naturligvis vigtig i en vis udstrækning. Det er kognitiv fleksibilitet imidlertid også vigtig. Det betyder, at man skal vide, hvordan man tilpasser sig skiftende situationer, og at man skal tænke og ikke handle på impulser eller ud fra fordomme. Faktisk er der ingen, der bliver lærer alene af den grund, at de har haft mange erfaringer.

Faktisk kommer erfaringen først, når man har reflekteret over hver enkelt erfaring og også har foretaget en passende selvundersøgelse. Når det er sagt, kan dit sind af og til tro, at det ved alt, blot fordi du har haft det samme job i mange år, eller fordi du har nået en vis alder.

Du er ikke mere dygtig, blot fordi du har mere akkumuleret viden. Du er dygtigere, når du reagerer mere effektivt på vanskeligheder og ved, hvordan du bedre kan udnytte de færdigheder, du har til rådighed.

Gode eller dårlige erfaringer er kun nyttige for os, hvis vi reflekterer over dem og tillader os selv at lære noget.

Hvorfor erfaring ikke altid er den bedste lærer

To sektorer, hvor erfaring både er en værdi og en fordel, er sundhedssektoren og sikkerhedssektoren. Det skyldes, at læger, politibetjente og vagter ofte skal foretage hurtige vurderinger i deres dagligdag. De observerer, analyserer og handler ved at stille en diagnose eller beslutte, om de skal handle eller ej.

Arizona State University (USA) gennemførte en undersøgelse med retsmedicinere, der identificerede fingeraftryk. Undersøgelsen viste, at disse eksperter nogle gange begik fejl. Utvivlsomt noget, der kan vise sig at være særligt alvorligt i en retssag.

Det samme sker i sundhedssektoren. En anden undersøgelse foretaget af University of Tokyo (Japan) nævner, at radiologer begår fejl i forbindelse med påvisning, uanset deres erfaring. Dette bevis vækkede det videnskabelige samfunds nysgerrighed.

Det ser ud til, at selv om det er sandt, at præstationen forbedres med tiden, må vi også overveje, at erfaring ikke altid er den bedste lærer. Lad os se på årsagerne.

Prævalens-effekten, en kognitiv fejl, som erfaring fører til

Prævalens-effekten viser, hvordan erfaring nogle gange kan være en hindring og ikke en fordel. Når man f.eks. udfører de samme opgaver i sin daglige rutine, vænner man sig til, at visse begivenheder altid giver de samme resultater. Derfor går man ud fra, at visse årsagsvirkninger er uforanderlige. Det får dig til at automatisere dit arbejde.

Ethvert scenarie kan imidlertid være præget af finesser, uforudsete begivenheder og endog kaos. Prævalens-effekten får dig til at handle uden at tænke, kun baseret på dine tidligere erfaringer. Dit sind bliver mere stift og mindre observerende og nysgerrigt. Dette kan føre til, at du begår fejl.

Vi skal undgå at antage, at vi på grund af vores erfaring er mere kompetente end alle andre. Intellektuel ydmyghed er nøglen.

Hvor fejlfri er de virkelige eksperter?

Hverken lederen med den længste erfaring med at lede arbejdsgrupper eller eksperten med de fleste uddannelser og doktorgrader er fritaget for at begå fejltagelser. Men når der sker fejl, er der noget, der bryder deres mentale skemaer. De spørger sig selv, hvordan fejlene overhovedet kunne være sket. De troede, at deres erfaring gav dem usårlighed og uimodtagelighed over for fejl. Det gjorde den ikke.

Visdom går altid hånd i hånd med intellektuel ydmyghed. Sammen med denne egenskab skal der kombineres en række psykologiske dimensioner, som giver den akkumulerede erfaring større værdi og effektivitet. Som allerede påpeget er erfaring en fordel, men ikke svaret på alle udfordringer og omstændigheder. Lad os nu se på de områder, som vi alle bør udvikle.

1. Selvrefleksion og villighed til at spekulere

Selvrefleksion er evnen til at handle på en mere gennemtænkt måde og ikke være domineret af impulsivitet eller automatisk adfærd. Denne egenskab hjælper dig med at forstå livet som en løbende læringsproces, hvor du bør være modtagelig for al stimulering uden at tage nogen omstændigheder for givet.

At spekulere over ting gør det muligt for dig at håndtere oplysninger bedre, opstille hypoteser og analysere dem i dybden.

2. Et fleksibelt sind, den bedste form for kompetence

Mennesker med en fleksibel tilgang er bedre i stand til at klare forandringer og tolerere fejl. De er også orienteret mod konstant læring og opdagelse. Hvis du tror, at din erfaring er svaret på alting, har du et ufleksibelt sind. Det betyder, at du ikke er i stand til at se nuancerne i enhver begivenhed og kompleksiteten i enhver omstændighed.

3. Undgå hurtige vurderinger

Måske er det største problem, som erfaringen giver dig, at du har en tendens til at foretage for mange hurtige vurderinger. Du er sikkert ikke engang klar over det, men efterhånden som du ser dig selv som ekspert på visse områder, bliver din tankegang automatiseret og forudindtaget.

Det hævder psykologen og nobelprismodtageren Daniel Kahneman. Han siger, at hurtig tænkning giver absolutte og ikke relative vurderinger.

Du skal uddanne din tænkning ved at sætte tempoet ned i dens konklusioner. Prøv at være mere observerende, tålmodig og nysgerrig. Udvid dine perspektiver i stedet for at antage, at du ved alt. Husk, at livet altid er i stand til at overraske dig og tage dig på sengen.