Emotionelle udtryk og deres fordele
Der var engang, hvor folk var nødt til at holde igen med emotionelle udtryk. Man skulle således skjule enhver negativ følelse. I dag kan de emotionelle udtryk være med til at få verden til at føle sig mere fri.
På det kliniske niveau har forskerne fundet ud af, at det virker befriende at anvende de rigtige emotionelle udtryk. Det bringer også folk tættere på hinanden og giver generelt folk en større følelse af frihed.
Du skal derfor give dig selv plads til at tale. Hold ikke noget inde i dig selv. Dans og skriv også, selvom du ikke deler det, som du føler; det kan også handle om bare at få det ud af dit hoved.
I sin bestseller om emotionel intelligens (EI) forklarer Daniel Goleman, at en persons succes ikke afgøres af deres IQ eller akademiske uddannelse. Emotionel intelligens er meget vigtigere.
Emotionel intelligens er, som Goleman fremhæver det, en evne til at genkende ens egne følelser og de følelser, andre har. Alt sammen med formålet om at styre sine egne emotioner godt og få et mere produktivt forhold til dem, der omgiver dig.
Folk, der besidder disse egenskaber, ved, hvordan de kan genkende, hvordan deres følelser påvirker deres præstationer, og er i stand til at forbinde dem med deres værdier og mål.
“Emotionel intelligens er en måde at erkende, forstå og vælge, hvordan vi tænker, føler og handler. Det former vores måde at være sammen med andre og vores forståelse af os selv. Det definerer også, hvordan og hvad vi lærer; det gør det muligt for os at foretage prioriteringer; og det afgør de fleste beslutninger i vores daglige handlinger. Forskningen antyder, at det er ansvarligt for så meget som 80% af “vores succes i livet.”
-Joshua Freedman-
Syv fordele ved emotionelle udtryk
Vi kan sige, at emotionel intelligens består af tre dele. For det første refererer det til evnen til at være sammen med andre mennesker og evnen til at regulere individuel emotionel information.
For det andet indebærer modalitet, at man organiserer alle aspekter af personligheden, som kan bidrage til succes. For det tredje kan man bruge det til at beskrive den evne, man har til at regulere og styre emotionel information (Mayer og andre, 2000).
Med almindelige ord refererer emotionel intelligens til evnen til at modtage, forstå, slutte og styre ens egne og andre folks emotioner (Goleman 1998; Mayer et al. 2000). Det involverer desuden evnen til at være klar over emotioner, og hvordan disse påvirker og interagerer med de såkaldte traditionelle typer af intelligens.
I denne artikel vil vi specifikt fokusere på den del af emotionel intelligens, der hører sammen med ens udtryk. Dette består af evnen til at regulere og styre emotionel information. Emotionelle udtryk og emotionel opmærksomhed er således nogle evner, der kan hjælpe dig:
- Adskil dig selv fra emotioner.
- Facilitér forebyggelse og løsninger til konflikter.
- Bliv opmærksom på forstyrrelser.
- Vær i stand til at forbinde dig med dine behov.
- Hjælp med at forstå dine emotioner.
- Vær i stand til at modtage og forstå støtte.
- Kom af med dine spændinger.
Fællesskab
Samfundet uddanner ikke folk til at være emotionelt intelligente. Faktisk er der flere, der argumenterer for vigtigheden af at overveje, at samfundet for tiden er meget optaget af at være aggressivt, sociale konflikter generelt og vold i skoler i særdeleshed.
Når vi møder denne virkelighed, kan det være værd at spørge, om mennesker ikke har et akut behov for at kunne agere i en passende uddannelsesmæssig ramme. En ramme, hvor man fremmer et samfund, som fremmer en mindre forekomst af “emotionel kidnapning”.
Dertil er det nødvendigt med en større forståelse af dine og andres emotioner sammen med en større kontrol af personlige og sociale situationer. Nogle, som ikke kun har mål for “personlig balance”, som det nuværende uddannelsessystem besidder. Men også mål for “social balance” (Gutierrez & Garcia Cué, 2015).
Som du kan se, er kommunikation og emotionelle udtryk en nødvendighed for samfund i en krise.
Den menneskelige hjerne slår således over på autopilot og har en tendens til at gøre mere af det samme, når der kommer stress, bare på en mere kompliceret måde, når en person mangler emotionel intelligens. Det er derfor den helt forkerte tilgang i dagens verden.
Som det sidste vil der ifølge Peter Salovey, en af de førende pionerer indenfor emotionel intelligens og forskning indenfor sundhedsfremme, være forskning indenfor et årti, der vil kunne demonstrere emotionelle udtryk. Det vil desuden bevise, at kompetencer har en masse at gøre med en persons præstationer på forskellige områder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Bisquerra Alzina, R., & Escoda, N. P. (2007). Las competencias emocionales.
Cerezo, M. V., Ortiz-Tallo, M., & Cardenal, V. (2009). Expresión de emociones y bienestar en un grupo de mujeres con cáncer de mama: una intervención psicológica. Revista Latinoamericana de psicología, 41(1), 131-140.
Estrada, A. R. B., & Martínez, C. I. M. (2014). Psicología de las emociones positivas: generalidades y beneficios. Enseñanza e investigación en psicología, 19(1), 103-118.
Gabel Shemueli, R. (2005). Inteligencia emocional: perspectivas y aplicaciones ocupacionales.
Goleman, D. (1998). La inteligencia emocional en la práctica. Barcelona: Editorial Kairós. SA
Gutiérrez Tapias, M., & García Cué, J. L. (2015). La comunicación emocional, una necesidad para una sociedad en crisis. In I Congreso Internacional de Expresión y Comunicación Emocional (CIECE)(2015), p 397-408. Universidad de Sevilla.
Mayer, J. D., Salovey, P., & Caruso, D. R. (2000). Models of emotional intelligence. RJ Sternberg (ed.).
Sánchez-Navarro, J. P., & Román, F. (2004). Amígdala, corteza prefrontal y especialización hemisférica en la experiencia y expresión emocional. Anales de Psicología/Annals of Psychology, 20(2), 223-240.