Eksponeringseffekten: Hvad er det?

Når man gentagne gange eksponerer sig selv for en bestemt stimulus, bliver det meget sjovere, mere behageligt eller bedre med tiden. Det er lige dét, som den unikke eksponeringseffekt handler om. 

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Har du nogensinde bemærket, at du er begyndt at kunne lide den sang, som du plejede at hade, fordi du lyttede til den flere gange? Har du nogensinde lagt mærke til, at jo mere tid du bruger sammen med en person, des mere behagelige bliver de? Det er dét, eksponeringseffekten handler om.

Det er lige nu yderst relevant i undersøgelserne om menneskelige præferencer. Eksponeringseffekten er også kendt som kendskabsprincippet. Den forklarer, hvorfor en ny stimulus bliver mere positiv, når vi gentagne gange bliver eksponeret for den.

Kort sagt afspejler det vores tilknytning til situationer, personer eller genstande, som vi er bekendte med. Men hvilke faktorer påvirker forekomsten af dette fænomen? I denne artikel fortæller vi dig mere om, hvordan eksponeringseffekten fungerer.

Eksponeringseffekten i forskning

Robert Zajonc er en af dem, som har undersøgt denne bestemte psykologiske effekt. Siden hans første undersøgelser i 1976 beviste han tilstedeværelsen af denne præference.

Hvad enten det er ord, lyde, billeder eller ansigter, så ser det ud til, at personer favoriserer det, som de er mest bekendte med.

Forskere udførte en undersøgelse for at teste indflydelsen af denne effekt, hvad angik visse fødevarer. De gav en gruppe studerende flere tropiske juicer, som de ikke var bekendte med før dette øjeblik.

Nogle smagte på en af juicerne fem gange, andre smagte på dem 10 gange, mens en gruppe smagte på juicerne 15 gange. Da de blev spurgt, hvilken juice de bedst kunne lide, var der en klar tendens, der viste, at de var mere positive over for de juicer, de smagte flest gange.

Andre forskere opnåede de samme resultater i forskning om interpersonel tiltrækning. Jo oftere du ser en person, des mere sympatisk vil du være over for dem, og des mere vil du nyde deres tilstedeværelse. 

Et ubevidst fænomen

Men et af de mest interessante aspekter ved denne effekt er, at det ikke er nødvendigt for personen at være bekendt med denne stimulus. Ydermere ser virkningen ud til at blive forbedret under subliminale forhold.

Zajonc udførte en undersøgelse, hvor han viste forskellige billeder af kinesiske karakterer til deltagerne. Eksponeringstiden over for hvert symbol var så kort, at deltageren ikke kunne finde ud af, hvad han eller hun så.

Forskerne fortalte deltagerne, at karaktererne repræsenterede tillægsord. De bad dem om at vurdere, om de havde positive eller negative konnotationer. Under alle omstændigheder scorede deltagerne i testgruppen de symboler, de allerede havde set tidligere, højere.

Virksomheder tager selvfølgelig eksponeringseffekten i betragtning, når de laver deres reklamer. Når man er bekendt med et logo, et slogan eller et virksomhedsbillede, er man mere tilbøjelig til at vælge dét specifikke produkt.

Dette forklarer, hvorfor vi er mere fristet til at besøge franchises, vi allerede kender, når vi eksempelvis besøger nye byer eller lande. Og dette er endda på trods af vores lyst til at udforske det lokale marked.

Hvad forårsager eksponeringseffekten?

Fechner stod bag den første kendte undersøgelse om dette fænomen. Den tyske psykolog, faren til nogle aktuelle psykofysiske teorier, tilbyder en forklaring på denne effekt: Folk har det med at reagere med frygt eller angst over for nye ting.  

Men denne fobi over for nye ting forsvinder, når du gentagne gange eksponeres for stimulussen. Denne naturlige tendens til at være mistænksom over for det ukendte bliver endda til en behagelig følelse af bekendtskab, når du har mere kontakt med sådan et element.

Men du skal huske på, at du kan begynde at blive træt af det, hvis den gentagne eksponering bliver overdrevet. Mæthed er en af de betingelser, der begrænser virkningen af denne effekt. Hvis du spiser det samme hver eneste dag, vil du ende med at blive træt af det. Hvis du ser den samme film hver dag, vil den ikke længere være lige så god.

Derfor er dette bekendtskabsprincip fundamentet for mange af dine præferencer – også selvom du ikke er klar over det. Der er mange af dine daglige beslutninger, som er præget af denne effekt.

De produkter, du køber, de steder, du besøger, og de personer, du kan lide, kan alt sammen blive påvirket af dette princip. Derfor er det en god idé at være klar over effektens indflydelse på dit sind.