Ekskoriation: symptomer, årsager og behandling for hud pillings syndrom

Forholdet mellem hud sygdomme og vores følelser er nogle gange meget klart. Et eksempel er ekskoriation, eller hud pillings syndrom.

Det består af det ukontrollerbare behov for at kradse en selv, nive en selv eller hive akne sår af, det kan gå så vidt som at skabe tydelige sår.

Du har måske aldrig hørt om hud pillings syndrom. På den anden side, er du måske lige blevet diagnostiseret med det, eller måske tilhører du den del af befolkningen der ikke er bevidst om at de har dette problem endnu.

Så mærkeligt som det måske synes, er det ret normalt og bliver normalt associeret med depression, angst sygdomme eller obsessive kompulsive sygdomme (OCD).

Det er klart. Dermatologer har brug for at udvikle evnen til at se ud over huden på patienter med psykogen ekskoriation.

Det er også interessant at medicinsk litteratur har talt om denne psykologiske tilstand, i mere end et århundrede. Det opstod for første gang i 1875, med navnet “neurotisk eskoriation”.

Der er ekstreme tilfælde og der er også patienter med mildere symptomer, hvilket igen demonstrerer at en god del af dermatologiske problemer har en psykiatrisk basis, der skal opdages og behandles.

Lad os se på nogle flere fakta om ekskoriation.

Ekskoriations syndrom: hvad er det og hvem påvirker det?

Ekskoriation eller hud pillings syndrom opstår i DSM-5 (the Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders). Det er I afdelingen med obsessive-kompulsie tilstande og relaterede sygdomme.

Hvad betyder det? Det betyder at vi taler om en person, der har et konstant behov for at kradse dem selv, nive dem selv, bide eller gnide på deres akne, og de kan ikke kontrollere denne adfærd på noget tidspunkt. De gør det automatisk og konstant.

nogle eksperter ser ekskoriations syndrom som en slags afhængighed, et ukontrollerbart behov for at kradse området af kroppen, hvor personen opfatter en defekt.

Hvad end tilfældet er, er det der er klart, at vi ser på en psykiatrisk lidelse, en adfærd hvor patienten ikke ser at de skaber skade og sår der leder til infektioner og eventuel disfiguration.

Hvem har normalt ekskoriation?

Statistikkerne er slående: det er estimeret at ekskoriations syndrom påvirker omkring 9% af befolkningen. Det opstår i begge køn, mens det er mere normalt blandt kvinder. De fleste tilfælde sker mellem 35 og 40 års alderen.

Hvorfor gør folk det?

Selv nu forståes hud pillings syndrom ikke fuldstændig. En af hypoteserne er at det at kradse huden beroliger dem eller virker som en måde at håndtere stress, angst, negative tanker, frygt, frustrationer…

Men denne adfærd sker automatisk, så det kan gøres mens en person læser, studerer, ser tv, osv.

Det er også normalt for ekskorioation syndrom at være ledsaget af andre slags psykiatriske lidelser:

• generel angst
• spiseforstyrrelser
• barndoms traumer associeret med seksuelt misbrug
• depression

På den anden side, er noget at huske på at, der er et genetisk komponent i 40% af tilfældene. Det vil sige at sygdommen har et meget lignende mønster til trikotillomani (hår rivnings syndrom).

Behandling for ekskoriations syndrom

Ved første blik virker det måske som en anden mani, harmløs og endda uskyldig. Så det er nødvendigt igen at fremhæve at det er en psykiatrisk sygdom hvor den patientens fremstående uskyldige adfærd, ender med at skabe seriøse skader.

Nogle mennesker bruger deres negle eller tænder, og andre bruger pincetter eller endda nåle. Og målet (behovet) er altid det samme: at fjerne huden.

Som vi kan deducere, er behandlingen i disse tilfælde multidisciplinær.

• På den ene side, behandler en dermatolog patienten for at hele hud skaderne.
• Ydermere, efter diagnosen, kan patienten bruge både medicin og andre behandlinger for at hjælpe dem med at håndtere det psyko-følelsesmæssige aspekt.
• Kognitiv adfærds terapi, for eksempel, er terapi formen der er mest succesfuld her.
• På den anden side, er effektiviteten af medicin (antidepressiva, antipsykotika og angstdæmpende medicin) også blevet demonstreret. Men, det hele afhænger af patienten.

I øvrigt, over de sidste par år, er handsker til mennesker med ekskoriations syndrom kommet på markedet. De er en simpel måde at kanalere angst, hvor personen kan underholde dem selv, ved at kradse ornamenterne der er forankret i handskens uld.

Bibliografiske referencer

Arenas R. (2005) Dermatología. Atlas, diagnóstico y tratamiento. México: McGraw-Hill; pp. 263-269.

Arnold L, Auchenbach M, McElroy S. (2001) Psychogenic excoriation. Clinical features, proposed diagnostic criteria, epidemiology and approaches to treatment. Central Nervous System Drugs. 15(5): 351-9.