Dysmorfofobi - hvorfor sker det?
En af effekterne ved at have en specifik skøndhedsstandard er, at folk ender med at være utilfredse med dem selv og udvikler dysmorfofobi. Det sker, når en person ikke accepterer sin krop.
Det er primært, fordi de fleste folk køber den farlige idé, at de er nødt til at være fysisk perfekte for at blive værdsat og sikre på deres værdi. Uheldigvis er resultatet et af livets mest ubrugelige former for lidelse.
Det er sandt, at der på nuværende tidspunkt er mange folk i verden, der værdsætter andre for deres fysik. Og det er også sandt, at en smuk person har flere frynsegoder: Fra mere elskelige løsninger til bedre jobtilbud. Det kunne ikke være anderledes i en verden, der har til formål at forstørre vores øjne.
Den beslutning, hver af os er nødt til at tage, er at vælge mellem to muligheder. Vi kan enten passivt tilslutte os denne logik eller sætte grænser. Alle har en eller flere fysiske mangler.
Problemet begynder, når du begynder at måle vigtigheden af disse mangler fra et markedsførings-perspektiv. Som regel er det punktet, hvor du begynder at være utilfreds med din krop. Du kan tilmed ende med at udvikle dysmorfofobi.
Behovet for at være perfekt kan føre til dysmorfofobi
Faktisk bør du ikke undre dig over, hvorfor du bør være perfekt. I stedet skal du spørge dig selv om, hvorfor din skønhed skal være den samme som den skønhedsmodel, som markedsføringsverden har pålagt dig.
Selvfølgelig er der mange fordele ved at indordne sig under sådanne standarder. Men det kan forårsage meget skade, hvis du forsøger at opnå dem.
Det er ret almindeligt for folk ikke at acceptere deres krop, netop fordi de vurderer den fra den pålagte model af perfektion. Folk er meget visuelle i dag. Og de bliver konstant eksponeret for billeder af folk, der repræsenterer idealet af skønhed. Derfor er det ikke unormalt for et givent individ at kigge sig i spejlet og føle sig skuffet.
Det fysiske ideal er kontinuerligt blevet hamret ind i din hjerne, siden du blev født. Det er derfor, det er så svært at ignorere. De fleste folk ender med at tænke, at der er normalt at være fysisk perfekt, og at alle, der ikke er, er underlige af natur. Dog forholder virkeligheden sig helt modsat. De fleste folk ligner ikke de folk, man kan se i magasiner.
Folk med dysmorfofobi
Når du ikke accepterer din krop, kommer du ind i en vane med at kritisere dig selv. Dette opstår særligt, når du står foran et spejl. Folk får til vane at kigge på deres fejl, og de vurderer dem selv ret hårdt.
De synes måske, de har et meget rundt ansigt, store ører, der stikker ud, alt for tynde ben og en meget stor numse. Eller måske er problemet deres næse. Denne øvelse i selvpiskning efterlader kun folk frustrerede, fordi noget aldrig er nok.
En person kan muligvis også vælge at acceptere sine fejl, men kun så længe, vedkommende kan skjule dem. For eksempel benytter kvinder sig af høje hæle for at se højere ud, eller køber et korset, så andre ikke bemærker effekten af de ti desserter om ugen, der bliver spist. Og når de kigger sig i spejlet, ignorerer de disse “små problemer”, de ikke kan skjule for dem selv.
Mange gange, accepterer folk ikke deres krop, netop fordi de ikke er i stand til at kigge dybt på det billede, spejlet reflekterer tilbage. Lad det være kendt, at jo mere du forsøger at ignorere eller skjule en fysisk defekt, des mere vigtighed tillægger du den, i det mindste dybt indeni.
Desuden skal du vide, at det, at acceptere dig selv oprigtigt, betyder, at du anerkender de smukke og knap så smukke træk, du måtte have. Så simpelt er det.
Hvorfor kan folk ikke acceptere dem selv og andre, som de er?
Et generelt svar på dette spørgsmål er ikke simpelt, men man kan sige, at du ikke accepterer din krop, fordi du har opbygget et ondsindet selvbillede. I stedet for at se dig selv gennem dine egne øjne, ser du på dig selv, som var du dommer i en skønhedskonkurrence.
Den skønhedsstandard, som industrien sælger, tjener millioner af kroner takket være din personlige kamp med spejlet. Ydermere er det takket være alle dem, der også kigger på dig med øjnene fra en konkurrencedommer og beslutter sig for at diskvalificere, hvad de ser.
Hav i tankerne, at dem, der dømmer dig, også har konfliktfyldte møder med spejlet. Derved vender de sig mod dig for at lindre dem selv fra deres selvkritik.
Det værste af det hele er, at du måske endda er ond mod dig selv og siger ting, såsom “Jeg ligner en ko” eller “et monster”. Dette er, hvor dårligt folk med kropsdysmorfisk lidelse behandler dem selv.
Afslutningsvis skal du acceptere dine åh-så-menneskelige uperfektheder og respektere dem. Det er lige meget, om du ikke er “smuk” i andre folks øjne. Du må ikke blive offer for dysmorfofobi.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Aulagnier, P. (2015). Nacimiento de un cuerpo, origen de una historia. The International Journal of Psychoanalysis (en español), 1(5), 1619-1658.
