Dunning-Kruger-effekten
Dunning-Kruger-effekten er en kognitiv skævhed, der får mindre kompetente folk til at overestimere deres evner og mere kompetente folk til at underestimere deres. Vi har alle oplevet eller været vidne til dette på et tidspunkt i vores liv. Når ignorante folk tænker, de ved alt, eller særligt intelligente folk tror, de er ignorante, så er Dunning-Kruger-effekten på spil.
Folk, der lider af denne skævhed, har en illusion omkring deres egen overlegenhed. De tror, de er bedre end den gennemsnitlige person. De har også en tendens til at underestimere dem, der er de mest kompetente.
Et studie fra 1999, udført af Dunning og Justin Kruger, to forskere fra Cornell University, demonstrerede denne effekt. En meget besynderlig ting ved dette studie er, at Dunning-Kruger-effekten virker til at være unik for det vestlige samfund. Da de forsøgte at gentage dette studie i Asien, fandt de ud af, at det præcis modsatte skete.
Hvad ligger bag Dunning-Kruger-effekten?
Dunning-Kruger-effekten forudsætter, at inkompetente folk ikke har de nødvendige evner til at skelne dem selv fra dem, der har bedre færdigheder end dem.
Folk, der mangler viden eller visdom til at præstere, er ofte ikke opmærksomme på deres utilstrækkelighed. Forskere tillægger deres mangel på opmærksomhed til utilstrækkelige metakognitive færdigheder.
Med andre ord er det den samme inkompetence, der får dem til at tage dårlige beslutninger, som også gør det umuligt for dem at indse deres problem. De kan heller ikke erkende det hos andre folk.
Faktisk er der en hel gruppe af intellektuelt middelmådige folk, der lever i troen på, at de er karismatiske genier. Generelt gør de det, fordi andre folk finder det attraktivt.
“En intellektuel er som regel en, der ikke er meget anerkendt for sin intellekt. Han gør krav på det mærkat for at kompensere for sine utilstrækkeligheder. Det er lige så gammelt som ordsproget: “Fortæl mig, hvad du praler med, og jeg vil fortælle dig, hvad du mangler”. Vores daglige brød. De inkompetente præsenterer altid sig selv som eksperter, den onde som religiøs, syndere som fromme, åger som velgørere, snæversynede som frihedskæmpere, de arrogante som ydmyge, de vulgære som elegante og de åndssvage som intellektuelle.”
Resultatet af Kruger og Dunnings studier kan blive fortolket forskelligt. Dog er effekten som regel følgende: Af alle de folk, der udfører en konkret opgave, tror dem med færrest færdigheder, at de er meget godt forberedt på at fuldføre den. På den anden side har de bedste en tendens til ikke at have meget tillid til deres færdigheder.
Årsagen til, hvorfor inkompetente folk er succesfulde
Forklaringen ligger i en fascinerende idé, der kaldes bare-verden fejlslutning. Ifølge denne overbevisning fortjener du de resultater, du får i livet. Folk, der tænker på den måde, tror, at de er, hvor de er livet, på grund af deres positive egenskaber.
Det, vi kan se, er, at inkompetente folk mener, at de er bedre, end de virkelig er. De mener dog generelt ikke, at de er lige så gode som dem, der faktisk er talentfulde og kompetente.
Det er vigtigt at understrege, at Dunning og Kruger aldrig har bevist, at inkompetente folk mener, at de er bedre end kompetente folk. De mener bare, at de er bedre, end de er, og de råber det højt.
Der er en betydelig forskel mellem den måde, inkompetente folk opfatter deres ydeevne på, og hvordan det faktisk forholder sig i virkeligheden. Folk, der er yderst kompetente, har en bedre idé omkring deres faktiske ydeevne og evner.
Dunning-Kruger-effekten gør det svært for virkelig ufaglærte folk at forsøge at forbedre sig. Indtil de anerkender deres mangler, vil de aldrig være i stand til at overkomme dem. På den anden side afholder denne kognitive skævhed dem, der allerede er talentfulde, fra at gøre deres absolut bedste. Det skyldes, at det er afgørende at tro på sig selv for at få succes.
Eksempler på Dunning-Kruger-effekten
Hvis du ikke er særlig god til sprog, kan det for eksempel være svært for dig at indse dette. Det skyldes, at du mangler de nødvendige færdigheder til at være i stand til at skelne en, der taler et godt fremmedsprog, fra en dårlig en.
Hvis du ikke kan høre forskellen mellem to forskellige fonemer, hvordan kan du så vide, hvem der har en god udtale, og hvem der ikke har? Hvis du kun kender nogle få ord af et fremmedsprog, hvordan kan du så sammenligne størrelsen af dit eget ordforråd med andres?
Eller måske har du hørt nogen tale mange gange om noget, de overhovedet ikke ved noget om. Dem, der ved noget forbliver på den anden side tavse. Du kan endda se eksemper på dette i medierne. Folk er mere opmærksomme på dem, der taler med selvtillid, selvom de ikke fortæller sandheden.
Konklusion
Grundlæggende påstår Dunning-Kruger-effekten, at ignorante folk mener, de er gode, og dem, der virkelig er gode, mener selv, at de er inkompetente.
Det er afgørende for vores samfund at overkomme denne effekt. Hvis du nogensinde tænker, at du kender sandheden, så sig frem. Vi har brug for, at flere kloge folk har tillid til dem selv og deler deres viden med andre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Atir, S. (2018). Thinking about self and others in the context of knowledge and expertise. https://ecommons.cornell.edu/bitstream/handle/1813/59805/Atir_cornellgrad_0058F_11018.pdf?sequence=1
- Cherry, K. (2022, 9 de agosto). What is the Dunning-Kruger effect? Verywellmind. https://www.verywellmind.com/an-overview-of-the-dunning-kruger-effect-4160740
- Crespo, N. M. (2000). La Metacognición: Las diferentes vertientes de una Teoría. Revista signos, 33(48), 97-115.
- Dunning, D. (2011). The Dunning–Kruger effect: On being ignorant of one’s own ignorance. In Advances in experimental social psychology (Vol. 44, pp. 247-296). Academic Press.
- Ehrlinger, J., & Dunning, D. (2003). How chronic self-views influence (and potentially mislead) estimates of performance. Journal of personality and social psychology, 84(1), 5.
- Kruger, J., & Dunning, D. (1999). Unskilled and unaware of it: how difficulties in recognizing one’s own incompetence lead to inflated self-assessments. Journal of personality and social psychology, 77(6), 1121.
- McIntosh, R. D., Fowler, E. A., Lyu, T., & Della Sala, S. (2019). Wise up: Clarifying the role of metacognition in the Dunning-Kruger effect. Journal of Experimental Psychology: General, 148(11), 1882.
- Pennycook, G., Ross, R. M., Koehler, D. J., & Fugelsang, J. A. (2017). Dunning–Kruger effects in reasoning: Theoretical implications of the failure to recognize incompetence. Psychonomic bulletin & review, 24(6), 1774-1784.
- Vandergriendt, C. (2022, 11 de marzo). The Dunning-Kruger effect explained. https://www.healthline.com/health/dunning-kruger-effect#research
