Drømmes mysterier

Nogle mennesker vælger ikke at være opmærksomme på deres drømme, mens andre ofte tænker på dem. Og nogle mennesker tror, at drømme er det desperate ønske om ting, vi ikke siger, når vi er vågne. Der er mange forskellige teorier og undersøgelser omkring drømme. Og der er mange hypoteser omkring, hvad der sker i sindet, imens vi sover.

Hvorfor drømmer vi? Hvad betyder drømme? Hvor kommer billederne fra, der opstår i vores sind? Hvordan skabes mareridt? Disse svar er slet ikke simple. Og mange spørgsmål er stadig ikke blevet besvaret. Dem, der er, vil vi gennemgå i denne artikel.

Drømme: mere end bare REM

Vi kommer ikke til at tale om de forskellige søvnstadier, eller endda de stadier af REM, vi gennemgår, når vi lukker øjnene om natten. Men vi vil tale om, hvad der sker i sindet, i relation til de billeder, der opstår, ofte uden mening eller forklaring.

Nogle undersøgelser fremsætter, at alt, vi gør i løbet af dagen, samler sig i et specifikt område af hjernen. Og når vi sover, ”bringes de frem” igen, men på en blandet, symbolsk og usammenhængende måde. Dette kan inkludere en nyhed, du læste, en film, du så, eller en bygning, der tiltrak sig din opmærksomhed, imens du var på vej på arbejde, osv.

Billeder, lyde, minder og oplevelser finder sammen og skaber drømmen som et referat af alt det, der skete i løbet af den dag. Men selvfølgelig består det ikke kun af sådanne nuværende elementer. De er ofte kombineret med fortidens ekkoer, ting, der skete for noget tid siden, som du husker.

Oplevelsen af at drømme

Vi drømmer allesammen, selv hvis vi ikke husker det. Selv hvis vi forsøger at huske på en drøm eller nedskrive den, mangler vi ofte de fleste af delene. Vi ville være nødt til at sammensætte et puslespil, som vi kan anvende i det daglige liv. Ingen kan nogensinde portrættere det i præcise detaljer. Selv hvis du husker nogle dele tydeligt, er der stadig mange ting, du ikke kan huske.

Ifølge Allan Hobson er den mentale aktivitet, der opstår, når du drømmer, meget lig den aktivitet, der produceres, når du rent faktisk udfører handlingen, selvom der er specifikke elementer, der er umulige, når du er vågen (f.eks. det at se et familiemedlem, der er gået bort, at flyve som en fugl eller at se dig selv som barn).

Når du drømmer, er det ikke kun hjernen, der skal på arbejde, men også følelser og endda muskler. Frygt, glæde og usikkerhed tager over. Du kan vågne ved, at dit hjerte slår meget hårdt, at du er badet i sved, eller at du har svært ved at trække vejret. Men for det meste opstår drømme uden nogen årsag. Og de forsvinder snigende, når du åbner dine øjne eller hører en lyd, der vækker dig.

Hvorfor? Det afhænger af forskellige faktorer. For det første afhænger det af det søvnstadie, du er i. Hvis du er i REM, er billederne og oplevelserne klarere, mere udvidede og nemmere at opfatte. Du er måske ikke i stand til at adskille drøm fra virkelighed. Hvis du er i et nREM stadie, vil der være færre billeder og flere scener, der er typiske for dit daglige liv (på arbejdet, madlavning, i parken, osv.).

Hvad er drømmes funktion?

Søvns primære formål er at genoprette organismen til optimale fysiologiske tilstande. Men hvad angår det psykologiske aspekt, involverer det ofte en masse følelsesmæssigt indhold, som ikke bør ignoreres.

Undersøgelser har vist, at drømme konsoliderer minder og hjælper med effektivt at fremkalde minder. Nogle teorier nævner også, at drømme giver hjernen den stimulering, den skal bruge, for at kunne vågne fra en dyb søvn og aktivere hjernens kredsløb forbundet med følelser.

Teorier omkring drømme

Sigmund Freud var overbevist om, at drømme skjulte undertrykt begær. Han plejede altid at sige, ”der er en masse vand, der løber under broen.” Nye teorier er opstået i det 20. århundrede, der enten accepterer eller benægter denne hypotese.

En af teorierne er skabt af Harvard psykologen, Deirdre Barret, som sagde, at drømme fungerer ved at løse problemer, imens vi sover. Dette betyder, at mennesker har udviklet sig til det punkt, hvor vi kan løse problemer, selv når vi sover. Hvor ville det dog være skønt, hvis det skete hele tiden!

Drømme er ret visuelle, men som regel ikke særlig logiske. Så for at de kan hjælpe os med at løse problemer, må vi analysere dem i detaljer. Det lyder jo godt nok, men vi husker altså kun dele af dem. Ifølge denne teori er at drømme en anden måde at tænke på, og det kan hjælpe os med at lave en ”plan B” til at løse vores problemer.

På den anden side har psykiateren, Jie Zhang, en anden idé omkring drømme og deres funktioner. Ifølge ham opbevarer hjernen minder hele tiden, uanset om vi er vågne eller sover.

Dette betyder, at drømme er det samme som de tanker eller minder, vi tænker på, når vi er vågne. Tænk over det. Er du ikke også blevet overrasket over, hvad du dagdrømmer om? Noget lignende sker, når du går i seng, men i dette tilfælde involverer det ubevidst aktivitet, som du ikke kan kontrollere.