Dette sker i hjernen under læsning
Nogle siger, at læsning transporterer dig til andre verdener, og samtidig giver dig mulighed for at indtage nye roller. Derudover ved vi i dag, at der foregår mange processer i hjernen, når du læser, som har med dette at gøre. Vi ser på, hvad der sker i hjernen under læsning.
Når du læser, bliver din hjerne fyldt med stimuli, og denne aktivitet giver en masse fordele, både på lang og kort sigt. For eksempel reducerer det stress, forbedrer søvnkvaliteten, øger dit ordforråd og hukommelse, og det fører endda til højere intelligens. Men ganske få mennesker ved præcis, hvad der sker i hjernen under læsning.
Generelt er læsning en afkodnings-proces, som ender med at give mening. Og set fra forskningens perspektiv er det interessant at kende alle de små processer, der foregår på samme tid. Det kan hjælpe forskerne med at kende alle de små skridt, og hjælpe mennesker med indlæringsvanskeligheder.
Indtil for nylig har det været meget vanskeligt at finde ud af, hvilke processer der fandt sted i hjernen, når en person læste. Nu har neurovidenskaben gjort det muligt at aflæse hjerneaktiviteten under udførelse af en opgave.
Alt sammen er takket være scanninger af magnetisk resonans og andre teknikker. Globalt set har neurovidenskaben også en interesse i at kende forholdet mellem læsning og tænkning, følelser, indlæring og kognitiv præstationer.
Hjernen under læsning – fra ord til mening
Det tager kun hjernen 400 millisekunder at aktivere det bagerste, venstre område, når den møder et trykt ord. Det er i disse områder, at stavning og fonologisk kodning håndteres. Hvis du allerede kender ordet, så foregår den morfologiske, syntaktiske og semantiske genkendelse øjeblikkeligt.
Morfologisk genkendelse er den mest grundlæggende proces. Takket være de frontale, venstre områder i hjernen kan du via denne proces genkende de bogstaver, der danner ordet, og læse det. På samme måde når det drejer sig om syntaktisk genkendelse.
Du kan afkode, om det er et navneord eller et verbum, og om det handler om datid, nutid eller fremtid. Din hjerne skaber altså en sammenhæng mellem ordene, så den kan genkende dem senere.
Disse processer finder sted i forskellige områder i hjernen, samtidigt og forbundet. Med den beskrevne proces in mente, bliver det visuelle cortex aktiveret, når du ser et ord. Herfra sendes signaler videre ad de angulære kanaler.
På dette tidspunkt bliver det til en fonetisk repræsentation, som sendes til fusiform gyrus. Derefter bevæger det sig til de temporale og frontale områder, såsom Wernickes område, så meningen og forståelsen af ordet kan tilgås i fremtiden.
Det er nu, at du finder meningsfyldt information, og der sker en morfologisk identifikation i den lavere anteriore gyrus.
Tekstforståelse
Når du har forstået de ord, du læser, er tiden kommet til at analysere deres indbyrdes semantiske og syntaktiske forhold. Det kan være ordenes rækkefølge, tidsbøjninger, prædikater, information om grundled osv.
Denne syntaktiske bearbejdelse ser ud til at finde sted i de venstre temporallapper. Så bevæger det sig til de nedre, venstre områder, til tematisk og mere syntaktisk bearbejdelse. Her handler det mere om forholdet mellem grundled og udsagnsled. Herudover sker der en vurdering af hele sætningens semantiske betydning.
Samtidig starter de mekanismer, der opdager uoverensstemmelser eller nye virkemidler, der har at gøre med det lavere frontale cortex. Her er der en større aktivitet i området, når du læser usammenhængende ord, end hvis du læser noget meningsfuldt.
Forståelsen af det læste hænger også sammen med hukommelsen. For at finde bredere betydninger må du have dine egne erfaringer med i processen. For eksempel er der visse temporale områder i hjernen, som kun er aktive, når du læser noget om mennesker og værktøj.
I denne forbindelse konkluderde et team af forskere fra South Carolina og Californien, at ord danner forbindelse med den virkelige verden. Det var i en undersøgelse af funktionel magnetisk resonans.
Det vil sige, at områder blev aktiveret, præcis som hvis de oplevede dem. Et eksempel er, at ord med en betydning, der er relateret til noget formbart, førte til aktivitet i områder, der har at gøre med planlægning og udførelse, eller som involverede de motoriske områder.
Emotionel og kognitiv bearbejdelse, når du læser
Følelser er resultatet af en proces i hjernen, primært i det limbiske system. Det er her, vi finder hypothalamus. Dette område i hjernen er meget medvirkende i hukommelse og indlæring. Derfor er følelser en helt grundlæggende proces, når ny information skal konsolideres.
Dertil tilføjes, at følelser under læsning aktiverer netværk i hjernen, der har med opmærksomhed at gøre. Faktisk findes der særlige mekanismer for forskellige emotionelle begreber.
Forskerne bemærkede, at når man læste følelsesladede ord, hvad enten de var erotiske eller grove, så steg den tid, personen brugte på dem, sammenlignet med neutrale ord. Derfor er fortællinger, der stimulerer følelserne, også meget gavnlige for de netværk der motiverer og styrker opmærksomheden.
På den måde bliver det dorsolaterale præfrontale cortex og det anteriore dorsale cingulate cortex aktiveret i hjernen under læsning. Du kan med andre ord begynde processerne med opmærksomhed, planlægning, associering og monitorering af informationer.
Som det sidste aktiveres det præfrontale cortex for at samle al informationen. Samtidig forbliver det anteriore cingulate cortex (ACC) opmærksomt og fokuseret på det, du læser, på det mere bogstavelige plan.
“En læser lever tusind liv, før han dør. En mand, som aldrig læser, lever kun et.”
-George R.R. Martin-
Hjernen under læsning
Den stimulering, der finder sted i hjernen under læsning, er meget høj. Dette skyldes, at det aktiverer mange områder på samme tid. Der er tale om en gevinst på lang sigt, som forbedrer hjernes forbindelser, både kvantitativt og kvalitativt.
Derudover har neurovidenskaben bevist, at læsning lader dig opleve flere situationer (i hvert fald i tankerne), og træner din bearbejdning af følelser, så du også bliver følelsesmæssigt klogere.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Kweldju, S. (2015). Neurobiology of research findings: how the brain works during reading. PASAA, 50, 125-142.
