Det stille sind: Hemmeligheden til at slappe af

Vi kan konkludere, at det stille sind ikke er et abstrakt koncept. Det er ikke umuligt eller kun for dem, som har mediteret i årevis. Denne type af afslappet tænkning kræver en stærk vilje, selvkontrol og en god portion selvkærlighed.
Det stille sind: Hemmeligheden til at slappe af

Sidste ændring: 02 november, 2018

Det stille sind er vægtløst, transparent, frit og så skinnende som havoverfladen. Selviskhed forsvinder, ydre pres bliver udvisket og de indre hvirvelvinde af besættelse og negative tanker mister deres intensitet. Intet er så sundt, som når vi slapper af i vores sind og tanker og finder ro midt i al kaos.

Gordon Hempton, en velkendt akustisk miljøaktivist, fortæller os, at ro er en “art” i fare for at blive udryddet. Ifølge denne ekspert i naturen, så er lyd og velbefindende, ro og stilhed vitale for vores overlevelse. Den sidste kommentar kan virke lidt overdreven, men i virkeligheden er det ekstremt vigtigt og meget betydeligt.

“Afslappethed er opfangelse af ro og et roligt sind.”

-Debasish Mridha-

Mennesket er ved at miste sin evne til at kunne lytte. Vi refererer ikke kun til evnen til at kunne høre, hvad vores omgivelser fortæller os, eller hvad eksterne stimuli fremkalder i os. Sandheden er, at folk sjældent lytter til sig selv længere. Ifølge professor, Gordon Hempton, tvinger ro os til at være til stede og til ærlighed. Det er en måde at blotlægge vores sjæl og sind på og åbne vores hjerter til at finde sandheden.

Ud af dette kan vi konkludere, at det at have et stille sind er en vej til at udvide verden inde i os selv. Det er en vej til at komme i kontakt med det, som omgiver os og med den, vi er. Det afslører, hvor og hvordan vi burde investere i vores sundhed og velbefindende, noget vi burde praktisere hver dag.

Pige i dybe tanker med planeter flyvende omkring sig

Dit sind er din første kilde til udmattelse

Lad os bare erkende det. Nogle gange er vore sind som et dyr med grænseløs energi. Det er utrætteligt og rastløst og fortærer alting. Det opfanger alting og kan lige så stille blive vores egen værste fjende.

Dit sind ved ikke, hvad hvile er. Det har ingen kvaler ved at vække dig, holde dig igang og give dig en masse unyttige tanker og besættelser. Vores sind bliver tåget og vi mister kursen i det store ocean af angst og depression.

Meister Eckhart, en kendt dominikansk og tysk filosof fra det 13. århundrede, siger, at den eneste måde at finde den indre ro på er ved at omfavne stilheden. Ifølge ham kan stilhed og fraværet af lyde rundt om os virke som at slukke et bål. Det er som et stille hus, hvor din sjæl bliver mere intuitiv, hvor dine øjne bliver friske og din viden bliver dybere.

Det, Eckhart konkluderede, har mystiske konnotationer, det er klart. Men gennem historien har religion og åndelighed gjort deres for at betone vigtigheden af ro. Buddha forklarede for eksempel også, at det at øve sig på et stille sind var vejen til at få træthed, løgne og selviskhed til at forsvinde.

Det stille sind i sin grundbetydning er ikke noget, der distancerer sig selv fra realiteterne eller undgår kontraster. Det er altid på vagt og vågen. Det søger frem for alt at forstå virkelighedens natur, både indvendigt og udvendigt.

“Ro er den eneste ven, som aldrig bedrager”

-Konfutse-

rød kugle balancerer på næsen

Det stille sind og afslappede tanker

Det er tydeligt, at vores sind kan vende vrangen ud på os. Folk slapper af i deres sind ved at bruge ting som meditation, mindfulness og yoga. Du har sikkert oplevet at blive tilbudt meditation. Måske har du prøvet det – uden videre succes – og så besluttet dig for, at det ikke virker for dig.

Vi taler ikke om en luk-øjnene type af meditation, hvor kendt og berømt den så end måtte være. For at træne og nyde godt af det stille sind findes der mange andre veje til at lukke stilheden ind. Nøglen er, som med alt andet i livet, at finde den løsning, som passer bedst til ens eget behov og personlighed. Her er nogle principper, som vi inviterer dig til at reflektere over.

Pige ser ud over smukt landskab

4 principper for at træne det stille sind

  • Det første mål er, så mærkeligt som det nu end lyder, at stoppe med at være bange for stilheden. Det kan være svært at indrømme det, men det er unægteligt en sandhed. Noget så simpelt som at gå et sted hen, hvor der ikke er civilisation omkring dig i flere kilometer og sidde der i komplet ensomhed, nyde nærværet, kan være en skræmmende oplevelse for mange.
  • Roen klæder os af og får os til at føle os, som om vi er blevet frataget noget. Men det “noget” er ofte noget kunstigt, vi omgiver os med. Ting, som spiller vores sind et puds. Vi skal uden frygt tillade os selv at blive omfavnet af stilhed, nyde dets nærvær og slippe de unødvendige byrder i vores liv.
  • En time i ensomhed hver dag. For at forme et stille sind skal vi lære eller genlære at være alene. Ensomheden, som vi frivilligt vælger for en given tid, er sundt, udrensende og giver ungdommen tilbage på alle mulige måder.
  • Find din egen ro. For at give ro til dit rastløse og umættelige sind og dets negative tanker, må du lære, hvordan du rigtigt skal finde din indre ro. For at gøre dette skal du kigge ind i dig selv. Søg den stemme, som fortæller dig,“at alt er okay. Slap af, stop med at tænke disse tanker. Fokuser. Alt vil blive bedre fra nu af. Bare tag imod stilheden.”
  • At du tager det mere roligt betyder ikke, at du spilder din tid. En anden god strategi er at lære at gøre tingene mere roligt i løbet af dagen. Forstå, at dit roligere tempo ikke altid er spild af tid. Sæt farten ned i dit liv og giv dig selv lov til at nyde øjeblikket, for det vil give dit sind hvile.

Konklusion

Vi kan konkludere, at det stille sind ikke er et abstrakt koncept. Det er ikke umuligt eller kun for dem, som har mediteret i årevis. Denne type af afslappet tænkning kræver en stærk vilje, selvkontrol og en god portion selvkærlighed. Overbevis dig selv om, at dit sind ikke er og aldrig skal være din egen værste fjende.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.