Før eller senere bliver halve sandheder til løgne

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Der findes ingen værre kujon end den person, der konstant fortæller halve sandheder. Den, der kombinerer sandheden med løgne, vil før eller senere komme til at afsløre hele løgnen. Bedrageri forklædt som gode manerer er skadelige og nedbrydende. De har det med at komme op til overfladen, ligesom løgne.

Unamuno skrev engang, at der ikke findes gode tåber. De har alle deres egen måde at konspirere mod os og bedrage os til vores store overraskelse. Men man kan ikke sige, at vores samfund har overflod af hverken tåber eller genier. Halve sandheder eller delvise sandheder er en ret bekendt strategi. Vi ser dem i alle sammenhænge, især i den politiske verden.

Den person, som fortæller halve sandheder eller små, hvide løgne, mener ikke, at de gør noget forkert. De føler sig immune over for det ansvar, som de har overfor andre. Det lader til, at det at udelade information for at “vise nåde” fjerner al ansvaret. Det er ligesom, når nogen siger: “jeg elsker dig rigtigt meget, men jeg har brug for plads”. Eller: “jeg værdsætter dit arbejde og dine anstrengelser, men du kan ikke arbejde for os de næste par måneder.”

Selvom det gør ondt, så er sandheden det, vi alle fortrækker og behøver. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan gøre fremskridt. Sandheden giver os styrken til at bruge de korrekte psykologiske strategier til at vende den næste side. Sandheden hjælper os med at komme os over vores usikkerhed og følelsesmæssige ustabilitet. Den fjerner vores illusioner.

Den bitre smag af halve sandheder

Hvor sært det end virker, så er psykologisk analyse af løgne relativt nyt. Freud rørte knapt emnet. I hans tid var det emne for etikere og endda teologer, der studerede det i forhold til moral. Men i firserne blev sociale psykologer interesserede i emnet og begyndte at undersøge bedrag og alle de andre interessante fænomener i forbindelse med emnet. De bekræftede noget, som Nietzsche havde sagt engang: “løgnen er et af livets betingelser.”

Vi ved godt, at dette kan virke oprørende. På trods af det faktum, at vi fra en ung alder betinges til altid at fortælle sandheden, så begynder vi i en alder af fire år at indse, at det har sine fordele at lyve. Når det er sagt, så ved vi også fra en ung alder, at en fuldkommen løgn sjældent holder i det lange løb.

Robert Feldman fra Psychology Department at the University of Massachusetts har påvist noget interessant. Mange af vores daglige samtaler indeholder halve sandheder. Men 98 procent af dem er uskadelige, harmløse og endda funktionelle. Det kan for eksempel være, at vi fortæller en bekendt, at: “jeg har det fint, jeg døjer bare med nogle småproblemer.” Men i virkeligheden kæmper vi os igennem en svær tid.

Men de resterende to procent er de halve sandheder, der anvendes som en nederdrægtig strategi. Heri ligger bedraget i at undlade at fortælle vigtig information. I denne situation forsøger en person at retfærdiggøre sig selv og undgå at påtage sig ansvar. Det er jo trods alt bare en halv løgn, ingen skade sket. 

Løgne versus sandhed

Måske har mange af os hørt halve sandheder i et stykke tid. Og i sidste ende er det hele løgne. Måske har nogen fortalt os små, hvide løgne af medlidenhed. Eller det kan være, at de har gentaget den samme løgn om og om igen i håb om, at vi med tiden ville tro på den. Men på samme måde som olie flyder på vandets overflade, vil sandheden altid dukke op til overfladen.

Der findes en myriade af bortforklaringer: alt er relativt, eller “ingen kan fortælle sandheden hele tiden.” Men det er bedst at se bort fra disse og skjule sandheden fra andre. Oprigtighed og ligefremhed er det modsatte af at lyve, og ærlighed skaber et mere intimt, brugbart og effektivt forhold til os selv og til andre.

Vigtigst af alt taler vi om respekt, integritet og det at være oprigtig og konsekvent. Den vigtige besked at tage med hjem i dag er, at vi skal undgå kujonagtighed og passiv-aggressiv adfærd. For at konkludere findes der ingen værre løgne end forklædte sandheder. For at leve i harmoni og respekt findes der intet bedre end ærlighed. Ærlighed kræver så til gengæld en anden vigtig værdi her i livet: ansvarlighed.