Depressionens sprog
Depressionens sprog har en stemme, og den ændrer dig. Angst, apati og desperation siver ind i de ord, du vælger at bruge. De påvirker endda dine talemønstre. Alt er kortere, mørkere og motiveret af en dyb bitterhed, der forvrider virkeligheden.
Depression manifesterer sig i dit liv på mange forskellige måder. Ikke desto mindre er depressionens værste trick, at den gør alting deformt. Den ændrer din adfærd, motivation, vaner, tanker og sprog. Nogle gange, i stedet for at reagere på depression, ender folk med at assimilere dens mørke tilstedeværelse som en integreret del af, hvem de er som person.
“Depression er et fængsel, hvor du er både den lidende fange og den grusomme fangevogter.”
-Dorothy Rowe-
Vi siger dette af en meget konkret grund. Nogle mennesker forsøger at normalisere disse hjælpeløse sindstilstande. Deprimerede mænd og kvinder formår knap nok at opfylde deres forpligtelser og ansvar, men ingen bemærker skyggen, der følger dem.
I denne henseende har vi nu ny teknologi, der bruger sociale medier til at identificere sproglige mønstre relateret til depression. Resultaterne afspejler de høje depressionsniveauer, der findes i vores samfund.
University of Texas gennemførte en undersøgelse, der gik ud på at opdage tegn på depression i menneskelig interaktion med sociale netværk og internetfora. Vores teenagere har for eksempel tendens til at bruge disse platforme til at komme ud med deres problemer og kommunikere med andre.
Det er alarmerende at stifte bekendskab med disse klare tegn på psykiske lidelser, som ofte ses hos mennesker, der ikke får behandling for dem. Hvorfor gør de ikke det? Fordi ingen har identificeret deres lidelse endnu.
Husk, at depression efterlader et tegn. Der er spor, der viser depression i den måde, du kommunikerer på. Lad os dykke lidt dybere ned i depressionens sprog.
Sådan identificerer du depressionens sprog
Depressionens sprog er en del af vores kultur. Selv om dette faktum måske kan overraske dig, er det en kendsgerning. Der er masser af sange, der afspejler en musikers følelsesmæssige tilstand, i et mørkt og komplekst del af livet.
Kunstnere som Kurt Cobain og Amy Winehouse er gode eksempler på denne genre. Vi elsker deres tekster, fordi vi elsker triste sange og historier.
Vi ser flere eksempler på dette i teater, litteratur, film og poesi. Sylvia Plath, en kendt digter, sagde: “At dø er en kunst, ligesom alt andet. Jeg gør det usædvanligt godt” . Virginia Woolf efterlod masser af indlysende og undertiden brutale spor i mange af hendes bøger, såsom The Waves og Mrs. Dalloway.
I visse tilfælde fører disse psykiske lidelser til kreativt genialitet (som i ovenstående eksempler.) Det er næsten som en aftale med djævelen, fordi succes, anerkendelse og kreativt mesterskab ofte ender med at tage kunstnerens liv.
Du kan ofte se det komme. Deres arbejde er gennemvædet med spor af deres forestående, desperate og triste afslutning. Depressionens sprog er trods alt bittert og har mønstre, der er lette at få øje på. De er spejle, der afspejler deres ejers omtumlede indre liv.
Lad os lære, hvordan man identificerer depressionens sprog.
Indhold og sprogstil
I begyndelsen af dette år delte magasinet Clinical Psychological Science en måde at opdage depression på gennem sprog. Vi taler ikke kun om mundtlig kommunikation. Som vi nævnte i begyndelsen, har vi nu teknologien til at identificere visse lidelser via sociale medier.
- Det første aspekt af depressionens sprog, der skiller sig ud, er indholdet. Negative følelser dominerer selvfølgelig dette indhold. Desperation, fatalistiske ideer og ord som “ensomhed”, “tristhed” og “frygt” er almindelige.
- Absolutistiske udtryk forekommer ofte i depressionens sprog. Folk skriver ting som “Der er ingen løsning”, “Jeg har intet håb”, “I morgen eksisterer ikke”, “Jeg er altid alene”, eller “Ingen forstår mig”.
Det er vigtigt at nævne, at eksperter relaterer disse former for udtryk med mennesker, der har selvmordstanker.
Anvendelsen af pronomener
Et andet træk ved denne slags sprog er den næsten udelukkende brug af pronomenet “Jeg”. For et deprimeret sind bliver verden lille, reduceret og undertrykkende. Der er kun plads til en person i denne verden af lidelse.
Dette “jeg” kan ikke længere skabe en forbindelse med andre mennesker, og kan ikke se ting fra andre perspektiver. De har mistet evnen til at føle empati, til at relativisere eller til at åbne op for andre mere optimistiske ideer.
Den konstante brug af første persons pronomen er en anden manifestation af de negative følelser, der bliver overvældende.
Rumination som tankemønster
Sprog er en afspejling af dine tanker og humør. Så når depression regerer, ender du med at ruminere over dine tvangstanker. Denne vedholdende vane er som stillestående vand. Intet nyt kommer ind, blot de samme gamle oplysninger flytter rundt og ødelægger alt, indtil det gør dig syg.
Derfor hører du ofte en person med depression bringe de samme emner op igen og igen. De sidder fast i visse samtaler, negative ideer, former for tvivl og tvangstanker. At bede dem om at stoppe eller ændre emnet er ubrugeligt. De kan bare ikke finde ud af at komme ud af det.
Det nyttige ved at forstå depressionens sprog er, at du kan opfatte de første spor af dem omkring dig, og forsøge at gribe ind. Dette er relevant for rigtig mange af os, især os, der har børn og teenagere i vores liv.
Nogle mennesker krediterer visse former for adfærd og kommunikationsformer til en normal oprørsk teenagefase. Imidlertid afspejler disse dynamikker og udtryk ikke en personlighedstype.
I stedet er de ofte tegn på en psykologisk lidelse. Depression er mere og mere almindeligt hver dag. Derfor er det vigtigt at kende den bedste måde at reagere på, så du kan forsøge at forhindre det.