Den dyadiske justeringsskala for parforhold

Det kan være svært at måle, hvordan et forhold har det. Dette redskab kan hjælpe os på vej.

Kommunikation, små kærlige handlinger, evnen til at opnå enighed… Den dyadiske justeringsskala af Graham B. Spanier gør det muligt at evaluere disse og andre aspekter og finde graden af samhørighed i et forhold.

Den dyadiske justeringsskala (DAS) er det mest benyttede psykologiske værktøj til at vurdere kvaliteten af et forhold. Dette gælder også forholdets justering, tilfredshed og engagement, blandt andre aspekter. Det er en ressource, som er tilgængelig i enhver forholdsterapi og også som et forskningsfelt.

Takket være DAS kan folk få troværdig og brugbar information om det følelsesmæssige bånd mellem to mennesker.

Det er muligt, at ordet “justering” skaber noget tvivl. Så hvad mener forskerne præcist, når de taler om denne dimension? I virkeligheden gør det ene ord, at du allerede forestiller dig to brikker. På grund af deres form og egenskaber passer de sandsynligvis til hinanden og fungerer derfor. Det samme sker, når vi taler om forhold, som du sikkert allerede ved.

Justering er, for eksempel, at have de samme værdier, at vide, hvordan man når til enighed, og at vide, hvordan man håndterer vanskelige situationer sammen. Det handler også om at nyde hinanden, have respekt for hinanden og gensidighed. Og bemærk, at dette emne altid har haft stor interesse i både psykologiens og sociologiens verden.

Er begge parter tilfredse med forholdet?

Når man studerer, hvordan par justerer, kan vi bedre forstå, eksempelvis, raterne for brud og skilmisser i samfundet. Derudover giver det os et indblik i graden af tilfredshed eller hvordan nye generationer opfører sig på dette område, sammenlignet med ældre generationer. 

Som du nok har gættet, er den dyadiske justeringsskala en uundværlig ressource i mange af dagligdagens situationer.

Samtidig er det interessant at vide, at det faktisk er et spørgeskema, som bruges hele verden over, takket været den enkelthed og fremragende psykometriske resultater. Sådan har det været lige siden, sociologen Graham Spanier udviklede den, i 1976 ved University of Pennsylvania. Herunder kan du læse, hvad det hele handler om.

Formål og egenskaber ved den dyadiske justeringsskala

Denne skala (DAS) søger at fastslå graden af harmoni eller overordnede justering hos parterne i et parforhold. Professor Spaniel, som står bag dette spørgeskema, forklarede formålet:

Det, som nutidens fagfolk især sætter pris på ved dette instrument, er dets neutralitet. Den kan med andre ord bruges på enhver partnerprofil (heteroseksuel, homoseksuel, gift, single osv.). Det er lige meget, at der er gået mere end 40 år, siden Graham Spaniel lancerede den. Det er stadig en brugbar, praktisk og interessant skala.

De fire områder i den dyadiske justeringsskala

Skalaen består af 32 elementer, som er baseret på fire under-skalaer:

• Overensstemmelse. Kapacitet, ressourcer og evner til at nå til enighed. Med dette spørgeskema kan du finde ud af, i hvor høj grad et par er i samklang til dagligt.
• Tilfredshed. Denne dimension er afgørende i ethvert kærligt bånd. Den siger noget om graden af velvære, lykke, engagement etc.
• Samhørighed. Dette begreb dækker over graden af involvering, som den ene part i et forhold har med den anden. Det handler om interesse, værdsættelse, evnen til at skabe løsninger på problem, at finde tid til at være sammen, blandt andet.
• Udtryk for kærlighed. Denne underskala er en uundværlig del, når man vil vurdere, hvordan et par passer sammen. Så den handler om hverdagshandlinger, der viser kærlighed og omsorg. Den har dermed at gøre med sexlivet og hvor tilfreds man er med det.

Hvilke emner måler Spaniers skala?

Som vi har nævnt før, består Spaniers dyadiske justeringsskala af 32 elementer. Svarene følger Likert-typen. Det betyder, at der er fire svarmuligheder, fra “altid enige” til “sjældent enige”.

Spørgeskemaet følger et selv-korrigerende format, så du kan få resultaterne hurtigt. Ydermere er det mest nyttigt at være i stand til at sammenligne alle data for begge partnere. Dermed kan man se hver persons styrker, problemer og de områder, som kræver forbedring.

1. Familiens økonomiske styring
2. Underholdning
3. Religiøse emner
4. Udtryk for kærlighed
5. Venskab
6. Seksuelt samkvem
7. Konventioner
8. Livsfilosofi
9. Forhold til svigerfamilie
10. Mål og værdier
11. Mængden af tid, der bruges sammen
12. Enighed om vigtige beslutninger
13. Pligter
14. Fritidsinteresser og -aktiviteter
15. Beslutninger omkring arbejde
16. Hvor ofte har de overvejet skilsmisse eller separation?
17. Hvor ofte har de forladt hjemmet efter et skænderi?
18. Hvor ofte synes de, at det går godt for dem som par?
19. Stoler de på deres partner?
20. Fortryder de, at de er sammen med partneren?
21. Hvor ofte diskuterer de?
22. Hvor ofte føler de, at de mister besindelsen?
23. Deltager de sammen i aktiviteter uden for parforholdet?
24. Deler de stimulerende tanker?
25. Griner de sammen?
26. Plejer de at diskutere roligt?
27. Arbejder de sammen på et projekt?
28. Hvor ofte dyrker de sex?
29. Er der mangel på tegn på kærlighed?
30. Vurdering af tilfredshed i deres forhold
31. Hvordan de ser fremtiden sammen med deres partner

Er den dyadiske justeringsskala pålidelig i vurderingen af et parforhold?

Undersøgelser, såsom den, der blev udført af Dr. Michael Carey fra University of Boston, viser, at skalaen, som Spanier udviklede i 1976, bestemt stadig er gyldig og pålidelig. Dermed forbliver dens fire skalaer internt konsistente, så den stadig står som en ressource, der kan give os meget nyttig viden.

Du kan altså ikke bare se, hvor godt et forhold er justeret. Takket være skalaen er det også muligt at vurdere aspekter af personligheden hos dem, der er blevet testet. Man kan sågar vurdere sandsynligheden for, at dette forhold vil holde i fremtiden. Derfor er dette et spørgeskema, der er relevant både for psykologisk indgriben og som forskningsfelt.