Demeter, den blonde gudinde
Demeter er gudinde for landbrug, livets og dødens cyklus og for markernes frugtbarhed.
Demeter er en vigtig gudinde i den græske mytologi. Æret som en stor moder for menneskelighed, er hun placeret over andre vigtige guder såsom Rhea og Gaia.
Demeter var beskytter af korn, høst og for jordens frugtbarhed. Hun stod for bryllupper, den hellige lov og livets og dødens cyklus. Hun var datter af Kronos, fader af tiden, og Rhea, den universelle moder. Hendes bedsteforældre var Uranus og Gaia. Hun var en af de centrale guder på Olympen.
I den græske mytologi er Demeter repræsenteret som en skøn blond kvinde. Hun havde en datter, Persefone, sammen med sin bror, Zeus. Men i andre versioner om hendes myte nævnes det, at Jason, nevø til Zeus og Elektra, er hendes datters far. Hvem det nu end var, så fødte hun en smuk og betagende pige.
“Og kunne de lave skulturer som mennesker, ville heste afbillede deres guder som heste, og kvæg som kvæg; og enhver ville forme kroppen for deres guder med den genkendelighed, som de hver især besidder.”
-Xenofanes-
Demeter og hendes datter, Persefone
Demeter elskede sin datter, Persefone, meget højt. Persefone ville løbe omkring i markerne og fylde dem med liv. Hades, guden over underverdenen, så hende en dag og forelskede sig. I hemmelighed gav Zeus Persefone væk til Hades, uden at hendes mor vidste noget om det.
En dag løb Persefone ude i markerne, som hun altid gjorde. Hun var i området omkring Sicilien, hvor hun plukkede blomster med sine venner, Oceanus´døtre. Pludselig rystede jorden, og Hades kom op fra underverdenen og tog Persefone med sig. Hun kaldte på sin mor, men det nyttede intet.
Da Demeter opdagede det, blev hun rasende og forvandlede Oceanus´døtre til havfruer. Hun ønskede at straffe dem for ikke at have beskyttet Persefone. Så gik Demeter rundt over hele jorden og ledte efter sin datter. Hun hverken spiste eller drak og græd noget så hjerteskærende.
Et nyt eventyr
Efter ni dage hørte Hekate, gudinden for magi og trolddom, hende. Hun tog Demeter med til Helios, solguden, som kunne se og vidste alt. Helios fortalte Demeter, at hendes datter var i underverdenen.
Desperat besluttede Demeter at forlade Olympen og strejfede rundt over hele jorden. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle komme ned til underverdenen.
Hun forklædte sig selv som en gammel dame, der ankom til Eleusis og satte sig ved en kilde. Kong Celeus og dronning Metaniras døtre kom forbi for at få vand, og de fandt gudinden. Demeter besluttede sig for at lyve.
Hun fortalte dem, at hun kom fra Kreta, og at nogle pirater havde kidnappet og senere ladet hende gå. Hun fortalte, at hun kunne hjælpe i huset, og kong Celeus tog hende ind i huset som barnepige for Demofon.
Demter kom til at holde af drengen og ønskede at gøre ham udødelig. For at gøre dette skulle hun udføre nogle ritualer såsom at brænde hans hud i et bål.
Dronningen så hende udføre dette ritual og gik i panik. Demeter besluttede at give sig til kende. Det lykkedes hende ikke at gøre drengen udødelig, men hun lærte ham om landbrug, og han gav sin viden videre til sine folk på hjemegnen.
Et lykkeligt gensyn
Mens Demeter ledte efter sin datter, glemte hun helt sine pligter som beskytter for høsten og frugbarheden af jorden. Intet kunne gro, og folk sultede. Bekymret over dette besluttede Zeus sig for at indgå en aftale med Hades.
Til sidst besluttede de, at Persefone skulle tilbringe seks måneder i underverdenen hos Hades og derefter seks måneder på Olympen. I den tid hvor Persefone var i underverdenen, ville der intet vokse på jorden. Derimode ville der i den tid, hvor hun var hos sin mor, vokse meget på markerne. Det er sådan, at årstiderne opstod.
Demeter bad, om de ville ære Eleusis, stedet som tog så godt imod hende. Kulten var hemmelig, og ingen af dets medlemmer kunne røbe dem. En af præstinderne blev tortureret til døde, men hun holdt mund.
Efter at have hørt dette sendte Demeter en plage til stedet, og bier kom ud af præstindens krop, dronningen af markernes fertilitet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Diestre, J. A. P. (2004). Deméter y Ceres: Las diosas de la fertilidad. Graffylia: revista de la facultad de filosofía y letras, 4, 53-57.
