De tre nøgler til disciplin i Japan
Disciplin i Japan grundlæggende og skal indlæres hos børn i en tidlig alder. Takket være dette, og deres følelse af integritet, opretholder japanerne en følelse af orden.
Ofte bliver vesterlændinge imponeret over japanernes udsøgte manerer. Men den måde, de positionerer sig på verdensmarkedet ved at skabe teknologivirksomheder, der er lige så solide, som de er produktive, får også vores opmærksomhed.
Vi beundrer også deres evne til at komme sig over modgang. De gjorde det i Anden Verdenskrig og de præsterede det også for nylig efter atomkatastrofen Fukushima Daiichi. Japanerne er vedholdende, modstandsdygtige og disciplinerede.
Behovet for effektivt at bidrage til deres arbejde og samfundets velfærd er noget, der utvivlsomt fortsætter med at tiltrække verdens opmærksomhed og få folk til at sætte høje forventninger til sig selv. Imidlertid har disse høje forventninger ført til angst, stress og høje selvmordsrater, som fortsat stiger år efter år.
De tre nøgler til disciplin i Japan
Det japanske sprog selv tiltrækker stor opmærksomhed. Det har udtryk, der ikke findes på andre sprog. Det er her, hvor de viser betydningen af at anerkende andre og deres arbejde. Fraser som “Otsukaresama desu” (tak for dit hårde arbejde) er for eksempel en måde at anerkende andres arbejde og indsats på.
Derfor er disciplin den rod, som nærer alt. Disciplin hjælper med at øge talentet. Det er endnu mere værdsat end intelligens i Japan.
Her er de tre nøgler til disciplin i Japan.
Organisering
Organisering giver os mulighed for at spare tid og blive mere effektive. Et organiseret hus afspejler harmoni. En skole, hvor hver lærer, studerende og medarbejdere har klare funktioner, forbedrer effektiviteten af det daglige arbejde.
Organiseringen af et miljø gør det muligt at optimere opgaver og reagere hurtigt på udfordringer.
Vi må ikke ignorere det faktum, at japanske ledere er opmærksomme på næsten alle detaljer i de daglige opgaver. For dem er det vigtigt, at hver enkelt person fuldt forpligter sig til deres arbejde.
Rengøring
I japansk kultur er rengøring mere end at fjerne snavs fra rum. Det er også en måde at skabe balance på i vores liv. Marie Kondos metode til at organisere og rengøre huse er velkendt for mange. Noget beskidt og rodet påvirker trivsel og selve sindet. Derfor er det nødvendigt at tage nogle skridt for at bringe harmoni til vores rum.
I Japan anvender de en metode kaldet 5S:
- Seiri: Smid det ud, der ikke er nyttigt eller ønsket.
- Seiton: Alt skal have en plads.
- Seiso: Hver person, inklusive børn, er ansvarlig for at holde alle rum rene.
- Seiketsu: Hav standardiserede rengøringsstandarder og klare regler, som alle kan forstå.
- Shitsuke: Dette udtryk betyder også “disciplin” og indebærer at anvende ovenstående på daglig basis.
Punktlighed
En anden nøgle til disciplin er punktlighed. Dette udtryk betyder ikke blot, at du altid skal være der til tiden. Punktlighed betyder at stå fast på vores formål, at sætte et mål og opfylde det. Det indebærer at sætte en række daglige mål og opnå dem hurtigt og effektivt.
Disse dimensioner fører til alt for høje forventninger. I den henseende ved vi, at mange unge voksne under 30 i Japan vælger selvmord, når de ikke er i stand til at opfylde disse forventninger.
Ingen bør gå til sådanne ekstremer, når de står over for undertrykkende krav, der begrænser deres frihed og livskvalitet. Vi bør lære af disciplin i Japan, men deres værdier bør anvendes i den rette mængde i enhver sammenhæng.
Vi bør være inspireret af deres integritet og modstandsdygtighed. Men vi bør ikke gå til psykologiske ekstremer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Blocker, Gene (2001) Japanese Philosophy. Sunny Press