De tre mænd: En fortælling om ydmyghed
Oplev her en fantastisk fortælling om ydmyghed! Denne inspirerende fortælling handler om de tre mænd, der levede med deres familier i en lille landsby, som en dag blev ramt af tørke. Da sommeren kom, var manglen på vand overvældende. Ingen vidste, hvad de skulle stille op.
De tre mænd var gode venner og hjalp altid hinanden. En aften mødtes de for at diskuttere de mulige løsninger. De blev enige om, at det bedste ville være at gå til den nærmeste landsby, der lå fire dage væk, for at købe vand der.
“En skal være så ydmyg som støvet, inden han kan opleve sandheden.”
De fortalte om deres planer til alle mulige. Selvom alle beboerne i landsbyen manglede vand, var der ingen, som tilbød at rejse med dem. De tre mænd tog derfor afsted tidligt næste morgen næsten uden mad, men fast besluttede på at udføre deres mission.
Hvis det ikke lykkedes for dem, ville de med stor sandsynlighed dø. De havde inddelt deres forsyninger med fornuft, så de kunne række til hele turen.
Vand til alle
Den antikke og inspirerende fortælling fortsætter med at beskrive rejsen for de tre mænd. De gik og gik, næsten uden at gøre stop i næsten fire dage i træk. Da de ankom til den næste landsby, var de alle svedende og udmattede. Men de blev glade, fordi de vidste, at de nu var tæt ved målet for deres noble mission.
Beboerne i landsbyen gav dem en seng at sove i og noget mad lige med det samme. De tre mænd var meget taknemmelige. Den følgende dag fyldte de deres kar med vand og spændte det fast til deres muldyr, der næsten ikke kunne bære al den vægt.
Landsbybeboerne ville ikke have betaling for vandet, så mændende følte sig i den grad heldige og lykkelige.
Folk advarede dem mod at tage afsted om dagen, fordi solen var så forfærdelig stærk, og den kunne gøre det af med dem. De tre mænd lyttede til dem, og ved solnedgang begyndte de så deres hjemtur.
De tre mænd lærer en værdifuld lektion
Da det så blev morgen, besluttede de tre mænd sig for at lægge sig nogle timer for at få lidt hvile, for solen var begyndt at komme frem. Da solen var ved at gå ned, besluttede de sig for at fortsætte deres rejse.
De troede, at de allerede var nået halvvejs og tænkte på deres familier, hvilket fyldte dem med entusiasme. De vidst også, at deres folk ville modtage dem med store smil i ansigterne.
Men da solen stod op, kunne de se, at de befandt sig i en helt ukendt skov. De blev klar over, at de var faret vild.
Selvom de tre mænd nu blev bekymrede, forsøgte de stadig at tænke sig godt om. Til sidst besluttede de sig for at fortsætte i den retning, som de mente var den rigtige. Men lidt efter kunne de godt se, at de stadig var faret vild, og det fortsatte på samme måde de næste tre dage.
De var næsten løbet tør for forsyninger, og de fandt det sværere og sværere at finde vejen hjem, efterhånden som de kom længere og længere væk.
En uventet udgang
Da de kom ned fra et bjerg, så de et næsten dødt træ med en eneste frugt tilbage. Men det var en meget lille frugt, så alle tre mænd kastede sig over den. De havde ingen idéer til, hvordan de kunne dele den.
Imens de prøvede at udtænke en løsning på dette, så de tre mænd en fårehyrde, der kom imod dem med sin flok af får. Han var meget gammel og virkede meget venlig.
Manden kom hen til dem, og da han så, at de var trætte og sultne, spurgte han dem, hvad der var sket med dem. Den gamle mand tilstod så, at han i virkeligheden var en troldmand, der kunne hjælpe dem.
Men hver af de tre mænd skulle komme med et forslag til en løsning på deres problem. Og kun hvis de alle tre kom med den samme løsning, der understregede deres venskab, ville han hjælpe dem.
Den rigtige løsning for de tre mænd
Ifølge denne inspirerende fortælling sagde den første mand til troldmanden: “Hvis du har magiske evner, så få maden til at forsvinde”. Troldmanden formanede ham. Ingen løsning kan komme ved hjælp af magi.
Så sagde den anden mand: “Gør frugten større, så der er nok til os alle tre”. Troldmanden irettesatte ham på samme måde. Virkligelige løsninger forsøger ikke at ændre ved de eksterne faktorer, men ved de interne i stedet for.
Til sidst sagde den tredje mand: “Gør os mindre, så den lille frugt vil være stor nok til os alle”. Troldmanden syntes godt om den løsning og sagde: “Hvis vi er i vanskeligheder, er løsningen altid at gøre os selv mindre, mere ydmyge”.
Så gik han to skridt tilbage og forsvandt. Han efterlod sine får til de tre mænd som en gave. Lige i det øjeblik begyndte det at regne, og da det holdt op, kunne de se, at de nu stod meget tæt på deres egen landsby.