De seks vigtigste teorier om udvikling

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Alejandro Sanfeliciano

Sidste ændring: 27 december, 2022

Udviklingspsykologi er studiet af mennesker i alle livets stadier. Den kigger på, hvordan menneskers tænkning og adfærd ændrer sig over tid. Det er en spændende disciplin, som bidrager med værdifuld viden indenfor feltet anvendt psykologi. Den bedste måde at forstå dette område på, uden at blive forvirret, er ved at tage en gennemgang af de seks vigtigste teorier om udvikling.

For at kunne forklare den information vi har til rådighed i dag – takket være udviklingspsykologien – bliver vi nødt til at diskutere nogle ideer, som nu er gået hen og blevet forældet. Det er dog vigtigt at nævne dem, for de spiller en fundamental rolle i forståelsen af de fremskridt, som videnskabsfolk har gjort indenfor de sidste par årtier. De seks teorier, som vi vil diskutere ud fra et evolutionært synspunkt, er gestaltpsykologien, psykoanalysen, adfærdspsykologi, kognitiv psykologi, Piaget og Vygotski.

Teorier om udvikling

Gestaltpsykologi

Gestaltpsykologien var en af de første teorier om udvikling. I dag har denne teori ikke længere relevans, men denne tilgang til at studere sansning på var utvivlsom revolutionært. Selvom de psykologer, som anvendte denne teori, ikke er så berømte inden for udviklingspsykologien, så er de stadig anerkendt for deres arbejde inden f0r dette felt.

Gestaltpsykologien siger, at mennesker benytter en række af strukturer til at tilegne og vedligeholde en meningsfyldt sansning af verden. Disse strukturer har en fysisk base, og de kvaliteter, vi oplever i disse, vil påvirke vores udvikling. Vi kan også definere dem som komplekse totaliteter, produkter af en nedbrydning af den komplekse helhed. Forvirrende? Lad os se, om vi kan forklare det lidt bedre.

Det, som gestaltpsykologien siger om udvikling, er, at den er baseret på biologiske strukturerer. Vi lærer at bruge disse strukturer i takt med, at vi vokser op. Resultatet af denne teori er, at der ikke er nogen “udvikling” i form af tilblivelse og evolutionære stadier. Der er kun den fortsatte opdagelse af hjernens egenskaber. Ny forskning viser nu, at dette faktisk ikke er sandt. Der er i virkeligheden tilblivelse og evolution af de kognitive processer.

Psykoanalyse

Faren til psykoanalysen kan vi alle blive enige om. Det drejer sig selvfølgelig om Sigmund Freud. Denne teori fokuserer på den effekt, som de ubevidste impulser spiller på vores adfærd. Denne forgrening af psykologien tillagde nogle ganske uvidenskabelig metoder og dens teorier er en smule forhastede. Den har dog haft en markant indflydelse på studiet af udvikling hos mennesker. Dens teorier skabte en revolution i de måder, vi anskuer børn og ungdom på.

Psykoanalysen hævder, at udvikling sker som en funktion af et barns behov for at tilfredsstille en række behov gennem livets faser. Altså, definerer den udvikling som en række af faser, som bliver defineret af, hvorledes disse behov tilfredsstilles. Psykoanalysen lagde også særlig stor vægt på vigtigheden af seksualitet i alle udviklingsfaserne – selv de allertidligste.

Adfærdspsykologi

Denne teori kom som reaktion på den uvidenskabelige tilgang, som psykoanalysen tog. Det er utrolig positivt. Adfærdspsykologer mener, at alt, som ikke er målbart, falder udenfor psykologiens videnskabsområde. Som konsekvens af denne synsvinkel, ser adfærdspsykologer alene på den observerede stimuli og den deraf følgende handling. På effektiv vis ignorerer de alle mellemliggende variabler, som de ikke har kunne måle på.

Adfærdspsykologere mener, at vi kun kan forstå udvikling ud fra den type data, som passer ind i deres opfattelse. Børn er født med en række medfødte svar, som de associerer med andre stimuli gennem erfaring. Gennem denne simple proces udvikler de en kompleks adfærd. Problemet med denne teori er, at den fejler ved at være alt for reduktionistisk.

Kognitiv psykologi

Kognitiv psykologi opstod i kølvandet på adfærdspsykologien. Den beskæftiger sig med studiet af de interne processer, der sker mellem stimuli og adfærd. Den kognitive psykologi gav opblomstring til de databaserede og sammenhængsbaserede perspektiver omkring den menneskelige hjerne. I dag er den kognitive psykologi en af de mest populære teorier, særligt i Europa.

I forhold til udviklingsteori, så mener kognitivpsykologer, at det enkelte menneske producerer information på baggrund af interne repræsentationer af verden. Dens tankesæt afspejles hos Piaget og Vygotsky på grund af deres konstruktivistiske principper. Men da den definerer processerne som associerende, ligger den tættere op af adfærdspsykologien.

Jean Piaget

Piaget er en af de store tænkere indenfor teorier om udvikling. Psykologer anser ham som faderen til konstruktivismen. Den baserer sine tanker på, at børn konstruerer deres verden udfra de problemer, de møder. Piagets udviklingsteori fokuserer på, hvordan viden skabes.

Udfra det konstruktivistiske perspektiv, skabte Piaget en teori, der deler udviklingen op i trin. Disse trin er universelle. Alle mennesker gennemlever disse trin i højere eller mindre grad på samme alderstrin. Hvis du vil læse mere om Piagets teori og hans udviklingstrin, så klik her.

Lev Vygotsky

En anden vigtig person inden for teorier om udvikling er Lev Vygotsky. Ligesom Piaget gjorde det, så foreslog han en udviklingsteori med udgangspunkt i konstruktivismen. Trods deres ligheder, så fokuserer de på forskellige aspekter. Piaget fokuserede på, hvordan et individ interagerer med sine omgivelser. Vygotsky derimod fokuserede på den indflydelse, som kulturelle og sociale påvirkninger har på udviklingen.

I Vygotskys øjne kan man ikke adskille udvikling fra individets omgivelser. Det er, fordi kultur og samfundet er det, som former vores adfærd og skaber vores organisering af viden. Så det er ikke bare en copy/paste proces. Hvert barn konstruerer sin viden baseret på, hvad samfundet dikterer. Vi kalder denne teori for social konstruktivisme.

Dette er et interessant paradigme med mange muligheder. Mange mennesker tror, at Vygotskys og Piagets teorier er i direkte konflikt med hinanden. Men deres forskelligheder kan nemt forenes. For at se lighederne skal vi anskue det i et bredere perspektiv og overveje andre niveauer og metoder indenfor forskningen.