De mange typer seksuel orientering
De forskellige typer seksuel orientering og personlige tiltrækningsfølelser udvikles i ungdomsårene, fra 12 til 16. De fleste mennesker er tiltrukket af det modsatte køn, med en mindre gruppe tiltrukket af det samme køn eller begge.
I alle tilfælde udvikles tiltrækningen på baggrund af biopsykosociale faktorer. Det ses, når en følelse er så stærk, at den får os til at vælge en person fremfor en anden, selvom valget måske ikke giver mening eller ligger udenfor normen.
Seksuel adfærd er en kompleks størrelse. Adfærd er ikke den eneste faktor, der har indflydelse på de forskellige typer seksuel orientering. Alder, den givne situation, fantasier og hengivenhed spiller også en rolle. APA (Den Amerikanske Sammenslutning for Psykologi) siger, at enhver seksuel adfærd, der ikke giver fysisk eller spirituel skade til personen selv, partneren eller en tredje part, skal ses som en seksuel variant og derfor respekteres.
“Med respekt for spørgsmålet om parforhold, mener jeg, at frihed betyder frihed for alle. Folk… bør have frihed til at deltage i enhver form for forhold, de har lyst til.”
– Dick Cheney –
Typer seksuel orientering
Seksuel orientering henviser til et mønster af seksuel, følelsesmæssig eller romantisk tiltrækning af en bestemt gruppe mennesker med fælles køn. Indenfor de forskellige typer seksuel orientering eksisterer der fire primære grupper.
Personer, der er tiltrukket af det modsatte køn, er heteroseksuelle. Homoseksuelle er tiltrukket af personer af samme køn. Biseksuelle er personer, der er tiltrukket af begge køn. Sidste gruppe udgøres af aseksuelle, der ikke har nogen seksuel orientering.
Selvom seksualitet normalt kun deles op i heteroseksualitet og homoseksualitet, er uensartetheden i seksuel orientering under udvikling, og der kommer hele tiden nye begreber til. Blandt disse nye trends finder vi typer seksuel orientering, der er baseret på subjektive fænomener.
Eksempler på nye typer seksuel orientering:
- Panseksualitet. Også kaldt omniseksualitet, poliseksualitet eller triseksualitet. Denne seksuelle orientering er karakteriseret af seksuel eller romantisk tiltrækning til andre, uafhængigt af deres køn. Derfor kan panseksuelle blive tiltrukket af mænd, kvinder, samt dem, der ikke identificerer sig med et køn, såsom interseksuelle, transseksuelle og intergenders.
- Demiseksualitet. Demiseksualitet karakteriseres ved, at der kun opstår seksuel tiltrækning i nogle tilfælde, og kun når der er blevet etableret et stærk følelsesmæssigt og intimt bånd.
- Lithseksualitet. Mennesker med denne type seksuel orientering bliver tiltrukket af andre mennesker, men har ikke behov for, at tiltrækningen bliver gengældt.
- Autoseksualitet. Tiltrækning til sig selv. Det er som en bestemt type kærlighed til sig selv.
Mange af disse betegnelser kommer ikke fra det psykologiske eller biologiske felt, som det er tilfældet med heteroseksualitet og homoseksualitet. De er i stedet kommet frem i forbindelse med den sociale bevægelse, der kæmper for ligestilling i samfundet. Denne bevægelses målsætning var at retfærdiggøre og rette opmærksomhed mod de forskellige typer seksuel orientering.
Vi har ikke inkluderet transseksuelle på denne liste, da transseksuelles seksuelle orientering er uafhængig af deres kønslige orientering. For eksempel, kan en mand identificere sig som kvinde og være lesbisk eller heteroseksuel.
“Vær den, du er, og sig, hvad du føler. For dem, der har noget imod det, betyder ikke noget, og dem, der ikke har noget imod det, betyder noget.”
– Dr. Seuss –
Historiske faser af seksuel forskellighed
Seksualitet er en social konstruktion, så forståelsen for seksuelle udtryk har ændret sig i takt med den historiske kontekst. Eksempelvis, har religion og moralske værdier haft en stor indflydelse på den offentlige holdning til forskellige typer seksuel orientering gennem historien. I mange tilfælde har det ført til stigmatisering og endda benægtelse af eksistensen af forskellige seksualiteter.
Kampen for respekt for seksuel forskellighed står stadig på i dag og varierer fra kultur til kultur. Der er heftig debat om konceptet seksuel forskellighed, når det kommer til synligheden af etablerede identiteter og kategorier.
De personer, der er imod homoseksualitet, baserer deres argumenter på den tvivlsomme hypotese om, at homoseksualitet er unormalt. I de seneste år har flere og flere biologer objektivt undersøgt homoseksuel adfærd hos dyr. D er er fundet forskellige typer seksuel orientering hos mere end 450 arter, men homofobi er kun fundet hos én. Så hvad er mest unormalt?
“Jeg er homoseksuel. Hvordan og hvorfor, jeg er det, er unødvendige spørgsmål. Det er ligesom at ville vide, hvorfor mine øjne er grønne.”
– Jean Genet –
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ardila, R., & Ardila, R. (2008). Homosexualidad y psicología (2da ed.). Manual moderno. https://books.google.com.co/books?id=N8lstAEACAAJ&printsec=frontcover&hl=es&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false
- Drescher, J. (2015). Out of DSM: Depathologizing homosexuality. Behavioral sciences, 5(4), 565-575. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4695779/
- Cleveland clinic. (2022). Demisexuality. Consultado el 24 de mayo de 2023. https://my.clevelandclinic.org/health/articles/22678-demisexuality
- Encyclopedia Britannica. (2023). Pansexuality. Consultado el 24 de mayo de 2023. https://www.britannica.com/topic/pansexuality
- Gillespie, C. (2022). What Does It Mean to Be Graysexual? Health. Consultado el 24 de mayo de 2023. https://www.health.com/mind-body/lgbtq-health/graysexual
- Gignac, G. E., Darbyshire, J., & Ooi, M. (2018). Some people are attracted sexually to intelligence: A psychometric evaluation of sapiosexuality. Intelligence, 66, 98-111. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0160289617301551
- American Psycological Association. (2008). Understanding sexual orientation and homosexuality. Consultado el 24 de mayo de 2023. https://www.apa.org/topics/lgbtq/orientation