David Eagleman og bevidsthedens mysterium
David Eagleman er en meget speciel neurolog. I modsætning til hans kolleger bryder han sig ikke om endeløse debatter om små detaljer; han foretrækker store data. Han er også en stor opfinder.
David Eagleman er en af de mest populære forskere inden for neurologi. Hans tv-show, The Brain with David Eagleman, har millioner af seere. Faktisk kalder mange ham “Hjernens Carl Sagan” på grund af den måde, han blander viden med underholdning.
Berømt og populær eller ej, så har Eagleman bidraget med interessante ting til forskningen. Som hjerneforsker fokuserer han på spørgsmål omkring bevidsthed, et emne, som interesserer og fascinerer ham meget. Han har faktisk fundet paradoksale og interessante data på dette område.
Han siger, at bevidstheden er “kosteskabet i hjernens palæ”, og at den er blevet overvurderet. Han er på linje med Sigmund Freud og følger hans teori om det det ubevidste. Det ubevidste er trods alt så meget bredere, og stikker så meget dybere end bevidstheden.
“Det viser sig, at dit bevidste sind – den del, du betragter som dig – i virkeligheden er den mindste del af alt, hvad der foregår i din hjerne, og som regel den sidste, der får informationer.”
-D. Eagleman-
David Eagleman og bevidstheden
Bevidsthed er stadig et mysterium. Eagleman peger på noget meget interessant. Han siger, at når nogen prøver at forstå det, er det som en fisk, der prøver at forstå et liv uden vand.
Og det er sandt. Meget af det, der sker i hjernen, foregår uden, at vi er klar over det. Det er derfor, at Eagleman, som de fleste andre hjerneforskere, ikke tror, der findes en “fri vilje”. Hen mener, at nogle dele af hjernen styres af andre, som får bevidstheden til at forstå alt, hvad der sker, udfra fysikkens love.
Men han bevarer et åbent sind. Han udelukker ikke, at der er noget, den nutidige videnskab ikke kan forstå, og at det svarer til det frirum, der findes i sindet. Derudover hævder han, at følelser er et meget komplekst fænomen, og at de afgør, hvordan vi definerer alt omkring os.
Mens fornuften opererer med meget specifik information, opererer følelserne med mange data på en større skala. Faktisk peger han på, at de bedste beslutninger er dem, der involverer tænkning og følelser. Han går endda videre ved at hævde, at fornuften alene kan være farlig, især når man laver en analyse ud fra et moralsk standpunkt.
Ligheder med Leonardo Da Vinci
En af de mest slående ting ved Eagleman er, at han er en dygtig opfinder. Ved en af hans mest bemærkelsesværdige offentlige optrædener, under en TED talk, kunne publikum se ham begynde at tale og bevæge sig på en langsom måde. Midt i hans tale tog han sin skjorte af, og hele publikummet opdagede, at han bar en vest direkte på huden.
Eagleman viste, hvordan alt, hvad han sagde, blev “simultan-tolket” ind i hans hjerne. Ordene blev omdannet til vibrationer, der løb gennem hans ryg via små motorer. Han sammenlignede disse vibrationer med dem fra en mobiltelefon.
På den måde blev signalerne fra hans strubehoved, når han talte, omdannet til vibrationer, som hans hud kunne genkende, og som så blev transmitteret til hans hjerne. På den måde kunne hjernen identificere lydene. Hvad handlede det om? Jo, David Eagleman viste simpelthen alle, hvordan denne vest gjorde det muligt for en døv at lære at høre.
Efter den optræden blev mange virksomheder interesserede i opfindelsen, så David skrev kontrakt med en af dem for at undersøge muligheden for masseproduktion. Det er værd at bemærke, at apparatet koster omkring 500 euro (3700 kr) nu. Men det er ikke den eneste opfindelse, som denne hjerneforsker har patent på.
En produktiv videnskabsmand
Han skabte et apparat, der kunne vurdere, om en spiller i en eller andet sport havde fået en hjernerystelse efter et sammenstød. Dette apparat ligner et computerspil og er i stand til at vurdere 12 forskellige variabler og stille en foreløbig diagnose.
Derudover har han designet et andet apparat, som kan hjælpe politiet med at afgøre, om nogen har drukket alkohol eller taget stoffer. Der er også et temmelig modigt forslag, vi bliver nødt til at nævne. Han siger grundlæggende, at i fremtiden bør retssager medtænke neurovidenskaben, inden de afsiger en dom.
Der findes faktorer, der ligger udover den “frie vilje” hos den anklagede. For eksempel er folk, der er født i 1960érne i USA, ifølge Eagleman mere tilbøjelige til at bryde loven. Hvorfor? Selvom ingen ved det, er det et faktum. Han har faktisk studeret dette emne i flere år nu.
I øjeblikket arbejder Eagleman på et apparat, der har at gøre med skizofreni. Kort sagt er det noget, som skizofrene patienter ville kunne have i lommen, som ville hjælpe dem til at rette visse små fejl i deres opfattelse. Hvis det lykkes, er det i sandhed en revolution.
“Virkeligheden er ikke noget, som hjernen passivt opfatter, i stedet er det noget, som hjernen aktivt konstruerer.”
-David Eagleman-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Eagleman, D. (2013). Incógnito: las vidas secretas del cerebro. Anagrama.
