Dårligt tilpassede følelser findes ikke
Følelser har en adaptiv og evolutionær værdi, da videnskaben har været i stand til at påvise det. Undersøgelser af Barbara L. Fredrickson, psykologiprofessor ved University of North Carolina ved Chapel Hill, viser, at basale følelser har en iboende adaptiv funktion. Disse fund fører os til den konklusion, at der ikke er nogen dårligt tilpassede følelser.
I mange tilfælde er følelser snarere topografisk dårligt tilpassede, meget intense eller manifesterer sig meget ofte i forskellige situationer.
Alle følelser har en funktion, der gør dem nyttige, uanset den behagelige kvalitet, de måtte generere. Selv de mest ubehagelige følelser har vigtige funktioner i social tilpasning og personlig tilpasning.
Dine følelser er produktet af en evolution, der var følsom over for den ydre verdens egenskaber. Alligevel er ikke alt ude af din kontrol i den genetiske ligning, som vi kalder følelser. Især kan du fortolke og tilpasse følelser til en situation. Specifikt har du evnen til at kontrollere deres intensitet og besked.
”Følelser har sin plads, men de må ikke blande sig i at handle på den passende måde.”
-Susan Oakey-Baker-
Hvad er dårligt tilpassede følelser?
Jorge Bucay siger, at mange følelser manifesterer sig uden for din evne til at vælge. Derfor er du ikke ansvarlig for dem. Du er dog ansvarlig for, hvordan du handler. Du oplever (eller vil opleve) alle de mulige følelser inden for det følelsesmæssige spektrum, som du arver fra dine forfædre. Især får din hjerne disse følelser fylogenetisk.
I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke, at alle på et tidspunkt i deres liv vil føle ‘pinlige’ følelser. For eksempel jalousi, vrede og tristhed. Jo før du holder op med at tro, at du er nødt til at skjule eller minimere disse følelser, jo mere vil du kunne drage fordel af dem.
Følelser er ikke hverken gode eller dårlige
Nogle gange kan det at være jaloux være en ‘god’ ting og det at føle glæde kan være en ‘dårlig’ ting. Dette afhænger naturligvis af den situation, hvor du oplever disse følelser.
Eller mere konkret, det er vigtigt at forstå, at det hverken er godt eller dårligt at have disse følelser. Tværtimod er det evolutionært, og det, du gør med disse følelser, er det, der er forkasteligt eller prisværdigt.
Vi ved allerede, at der ikke findes dårligt tilpassede følelser. I stedet er der forkert adfærd. Som et eksempel ser vi på vrede. Ingen er eller vil nogensinde blive fritaget for at føle vrede. Ganske enkelt, fordi det er en følelse, der har hjulpet mennesker til at overleve og udvikle sig som art.
Især hjælper vrede os i situationer, hvor det er nødvendigt at øge neural aktivitet såvel som muskel- og hjerterytme.
Derfor er vrede som en følelse nødvendig. Hvad du gør med denne følelse, er imidlertid det, der kan være dårligt tilpasset. Du kan føle vrede af mange forskellige grunde. Men det vil være helt op til dig, hvordan du handler. Af denne grund er det vigtigt at vide, hvorfor du oplever disse følelser.
Derefter kan du håndtere alle mulige svar i dit repertoire. Du er ikke skyldig i at føle vrede. Til gengæld er du ansvarlig for, hvad du gør med denne energi og dens budskab.
Følelsesmæssig dannelse kan hjælpe dig med at undgå unødvendige lidelser, du kan påføre dig selv.
Den adaptive værdi af følelser
Som vi allerede har set, er følelser hverken gode eller dårlige. I stedet giver konteksten og personen generelt følelsen en bestemt betydning. I de foregående afsnit talte vi om deres tilpasningsværdi. Men ligesom de kan være til stor hjælp, kan de også forårsage konflikter og forstyrrelser, når vi forvalter dem.
Ubehagelige følelser har en adaptiv værdi. For eksempel kan de gøre dig mere agtpågivende eller forsigtig. På samme måde kan de også være den impuls, du har brug for til at forsvare dine rettigheder. Samtidig er de også kilden til mange dårlige følelsesmæssige tilpasninger. Derfor taler vi fejlagtigt om dårligt tilpassede følelser.
For eksempel er angst en følelsesladet tilstand, der er resultatet af adaptive incitamenter under evolutionen. Specifikt sikrede angst individets overlevelsen ved at give dem færdigheder til bedre at klare trusler og potentielt farlige situationer.
Denne følelsesmæssige tilstand kan føre til en simpel tilstand af agtpågivenhed eller potentielt truende stimulanser, såsom de kraftige reaktioner, der ledsager frygt og panik.
Nogle gange føler folk angst, selv om de ikke har brug for det. Hvis det ikke går væk, kan det føre til andre patologier, såsom generel angstlidelse, fobier, panikanfald og mange andre lidelser, du kan finde i den femte version af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bisquerra, R. (2006). Educación emocional y bienestar. Madrid : Wolters Kluwer.
- Panksepp, J. A. (1992). A critical role for “Affective Neuroscience” in resolving what is basic about emotions. Psychological Review, 99(3), 554-560.